Nævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Libanon og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for overgreb som følge af en konflikt med sin herboende tidligere ægtefælle. Ansøgeren har videre henvist til de generelle forhold i Libanon, og at han ved en tilbagevenden til Libanon ikke vil have mulighed for samvær med sine børn, der opholder sig i Danmark. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans herboende tidligere ægtefælle og svigerfar truede ham i [foråret 2021]. De sagde til ansøgeren, at der vil ske ham noget, han ikke kan lide, hvis han vender tilbage til Libanon. Konflikten med ansøgerens tidligere svigerfar bunder blandt andet i, at ansøgeren har været i kontakt med sine [familiemedlemmer] i Libanon, som ansøgerens tidligere svigerfar også har en konflikt med. Svigerfaren har meget magt, fordi han har forbindelse til shiamuslimer i Libanon. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren som sit primære asylmotiv har henvist til, at han frygter, at hans tidligere svigerfar, med hvem han har en konflikt, der går mange år tilbage, vil forsøge at få ansøgeren dræbt, hvis han vender tilbage til Libanon. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren i sit asylansøgningsskema af [sommeren 2021] alene har oplyst, at han søger asyl grundet sine børn. Ved oplysnings- og motivsamtale [af sommeren 2021] har ansøgeren heller ikke omtalt konflikten med sin svigerfar eller frygt for denne. Derimod har han forklaret jf. referatet side 6, forneden at han tidligere har søgt asyl i Sverige, fordi han var syg og havde brug for lægebehandling. Ved samme samtale blev ansøgeren, jf. referatet side 8, udtrykkelig spurgt, om han havde konflikter af anden karakter, herunder med familiemedlemmer, hvilket han benægtede. Forholdet til svigerfaren er heller ikke omtalt i ansøgerens advokats indlæg til Flygtningenævnet af [foråret 2022]. Flygtningenævnet er opmærksom på, at indlægget er afgivet til brug for stillingtagen til, om ansøgerens asylsag skulle realitetsbehandles i Danmark. Indlægget beskæftiger sig dog også med spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren ville kunne forvente at få opholdstilladelse i Sverige. Ansøgerens forklaring om baggrunden for uoverensstemmelsen med svigerfaren er vag, uklar og upræcis. Ansøgeren har forklaret, at svigerfaren, som ifølge ansøgeren har opholdt sig i Danmark i mindst 30 år, er magtfuld og har stor indflydelse i Libanon. Karakteren af svigerfarens forbindelser og indflydelse er dog meget upræcist beskrevet. Hertil kommer, at svigerfaren efter ansøgerens forklaring trods mange års angiveligt uvenskab ikke har foretaget sig noget over for ansøgeren her i landet, hvor de begge har opholdt sig i mange år. Han har desuden ikke hørt fra sin svigerfar siden 2021. Ansøgeren har endvidere i nogle år opholdt sig i Sverige, hvor han heller ikke har været udsat for overgreb af nogen art fra svigerfaren, selvom han har forklaret, at svigerfaren også har forbindelser i Sverige. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerens konflikt med sin svigerfar, eller med ansøgerens tidligere ægtefælle, ikke kan antages at have en sådan karakter og intensitet, at dette kan føre til at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det forhold at ansøgeren ønsker at være sammen med sine herboende børn, som ifølge de seneste oplysninger opholder sig på en institution sammen med deres mor, er ikke et forhold, der kan medføre, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. stat/2024/1/sesc
