Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Født i Danmark i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er født i Danmark. Ansøgerens forældre er etnisk somali og sunnimuslimer fra [by], Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens forældre har som asylmotiv henvist til, at de på ansøgerens vegne fryg-ter, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil blive omskåret. Ansøgerens far har til støtte for asylmoti-vet forklaret, at han frygter, at hans svigermor vil omskære ansøgeren, fordi det tidligere er lykkedes hans svigermor at omskære hans datter [A]. Ansøgeren far har videre henvist til, at han ikke kan modsæt-te sig omskæring, idet han ikke kan beslutte noget, som strider mod kulturen i Somalia, og at han vil risike-re at blive afskåret fra store dele af samfundet, såfremt han nægter at lade ansøgeren omskære. Ansøge-rens mor har til støtte for asylmotivet forklaret, at hun frygter, at hendes mor og søskende vil omskære ansøgeren. Ansøgerens mor har videre forklaret, at hendes familie er tilhængere af omskæring, fordi omskæring er dybt forankret i den somaliske kultur, og fordi familien er af den opfattelse, at omskæring gør livet nemmere for piger. Ansøgerens mor har endvidere forklaret, at hun frygter, at ansøgerens far-mor formentlig også vil have, at ansøgeren bliver omskåret. Ansøgerens mor har desuden forklaret, at hun ikke kan modsætte sig sin mors vilje, idet det følger af kulturen i Somalia, at de ældste i familien be-stemmer. Ansøgerens mor har endelig henvist til, at det tidligere er lykkedes hendes mor at omskære hendes datter [A]. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgerens forældre, der har erklæret, at de er imod omskæring, må anses for ressourcestærke personer, der vil være i stand til at modstå et eventuelt pres fra familien og det omgivende samfund. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på de sam-me grunde, som fremgår af Flygtningenævnets afgørelse af [vinteren 18/19] i ansøgerens mors sag, hvor-ved moren fik nægtet forlængelse af sin opholdstilladelse. Det fremgår heraf blandt andet: ”Flygtninge-nævnet bemærker, at klageren i forbindelse med skriftlig partshøring og partshøringssamtale i [efteråret] 2017 har oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes datter vil blive tvangsmæssigt omskåret, men hun har samtidig oplyst, at hun og hendes ægtefælle er imod omskæring, og at hun me-ner, at hun og ægtefællen kan modsætte sig presset, da hun selv har fået en fri opdragelse og er blevet støttet af sine forældre. Klageren har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe, hvorfor hun nu frygter, at datteren vil blive tvangsomskåret”. Flygtningenævnets flertal har videre lagt vægt på de sam-me grunde, som fremgår af Flygtningenævnets afgørelse af samme dato i ansøgerens fars sag, hvorved faren og ansøgerens fire søskende fik afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 7. Det fremgår heraf blandt andet: ”Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, at han frygter, at hans datter vil blive tvangsomskåret. Der er herved lagt vægt på, at både ansøgeren og hans ægtefælle har oplyst, at de er imod omskæring, og at de vil modsætte sig et krav herom. Hertil kommer, at ansøgerens ægtefælle har forklaret, at hun ikke frygter, at hendes fami-lie vil kræve, at deres datter bliver omskåret. Ægtefællen har endvidere i forbindelse med partshøringen forklaret, at hun har et godt forhold til sin familie, og at hun selv er blevet frit opdraget”. Flygtningenæv-net er opmærksom på, at [B’s] forældre på mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at [B’s] storesøster, [A], var blevet omskåret som [4-7-årig], da hun opholdt sig i Somalia hos sin mormor, mens forældrene begge opholdt sig uden for Somalia. Forældrene opdagede det først efter mødet i Flygtningenævnet i [vinteren 18/19]. Flygtningenævnets flertal finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurde-ring, idet forældrene ikke opholdt sig i Somalia på det tidspunkt og dermed ikke havde mulighed for at beskytte [A]. I begge afgørelser er endvidere henvist til baggrundsoplysningerne. Herefter, og da ansøge-rens forældre også for nævnet har erklæret at være modstandere af omskæring og begge er fremstået ressourcestærke, finder nævnets flertal – uanset at ansøgerens søster efter det oplyste er blevet omskå-ret i Somalia – at ansøgerens forældre vil være i stand til at beskytte ansøgeren mod et eventuelt kultu-relt krav om omskæring. For så vidt angår ansøgerens forældres frygt for, at de personer, som ansøge-rens far har en konflikt med, vil hævne sig på ansøgeren, bemærkes, at nævnet ikke kan lægge til grund, at ansøgerens far har en konflikt med personer i Somalia. Nævnet kan herved tiltræde nævnets ovenfor nævnte afgørelse af [vinteren 18/19], hvorved ansøgerens fars og fire søskende fik afslag på en ansøg-ning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår heraf, at nævnet ikke kunne lægge ansøgerens fars forklaring om hans konflikter med al-Shabaab til grund med følgende begrundelse: ”Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i en periode har arbejdet for den franske NGO [navn]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren og hans ægtefælle har forklaret divergerende om helt centrale dele vedrøren-de ansøgerens asylmotiv. Ansøgeren og hans ægtefælle har således forklaret indbyrdes divergerende om, hvor mange gange deres bopæl blev opsøgt af al-Shabaab. Ansøgeren har således oplyst, at bopælen blev opsøgt en gang. Ægtefællen udbyggede under nævnsmødet sin forklaring om antallet af gange, bo-pælen blev opsøgt. Hun forklarede, at der var tale om to gange forud for sidste gang, hvor ægtefællen blev hentet. Ansøgeren og ægtefællen har tillige forklaret indbyrdes divergerende om, hvor ansøgeren blev pågrebet af al-Shabaab. Ansøgeren har således forklaret, at han blev pågrebet uden for bopælen, mens ægtefællen har forklaret, at ansøgeren blev pågrebet inde på bopælen. Ansøgeren udbyggede under mødet i Flygtningenævnet sin forklaring, idet han under nævnsmødet forklarede, at han blev på-grebet indenfor. Ansøgeren har under nævnsmødet tillige udbygget sin forklaring med, at han under på-gribelsen fik bind for øjnene og blev udsat for vold, hvilket han under tidligere samtaler har forklaret ikke fandt sted. Dertil kommer, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv. Han har således ind-ledningsvist alene forklaret, at han har et modsætningsforhold til al-Shabaab på grund af sit arbejde for den franske NGO, mens han efterfølgende har forklaret, at hans konflikt med al-Shabaab begyndte, fordi han nægtede at tilslutte sig al-Shabaab. Den mandlige ansøgers forklaring fremstår tillige usammenhæn-gende og utroværdig. Det forekommer i den forbindelse usammenhængende og utroværdigt, at al-Shabaab skulle opsøge ham gentagne gange på bopælen uden at finde ham hjemme, når al-Shabaab samtidig vidste, hvor han var, fordi han drev en butik, hvor han betalte beskyttelsespenge til al-Shabaab. Ansøgerens forklaring fremstår tillige usikker og uden detaljer. Han har således ikke været i stand til at beskrive de personer, der tilbageholdt ham eller transporten fra bopælen til al-Shabaabs hovedkvarter. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har asylbegrundende konflikter med al-Shabaab.” Sammenfattende finder Flygtningenævnets flertal ikke, at det af ansøgeren(s forældre) er sandsynliggjort, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. § 7, stk. 2, ved indrejse og ophold i Somalia. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Soma/2021/5/ACA
