Nævnet meddelte i februar 2024 opholdstilladelse (K/B-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2022.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] fra [by A], Iran, men har også opholdt sig i sin families hjem i [by B]. Ansøgeren er født [muslim], men definerede sig som ikke-religiøs, da hun søgte asyl. I forbindelse med sagens behandling i Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at hun under sit ophold i Danmark er konverteret til kristendommen, om end hun endnu ikke er blevet døbt. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men hun har oplyst, at hun både i Iran og i Danmark har deltaget i flere demonstrationer for blandt andet kvinders rettigheder i Iran, ligesom hun i Iran har uddelt løbesedler med regimekritiske budskaber. Hun har desuden delt regimekritisk indhold på de sociale medier. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive tilbageholdt og slået ihjel af de iranske myndigheder på grund af sine politiske aktiviteter i Iran. I forbindelse med sagens behandling i Flygtningenævnet har hun endvidere oplyst, at hun også frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi hun har udført politiske aktiviteter i Danmark. Som yderligere asylmotiv har hun henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af det iranske regime, fordi hun er frafalden muslim og er konverteret til kristendommen i Danmark. Til støtte for sit asylmotiv om, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive tilbageholdt og slået ihjel af det iranske regime på grund af sine politiske aktiviteter i Iran, har ansøgeren oplyst navnlig, at hun efter Mahsa Aminis død deltog i seks demonstrationer i både [by A] og [by B] i [en periode på to måneder i efteråret 2022]. I forbindelse med demonstrationerne har hun en enkelt gang oplevet at blive slået af politiet. Ansøgeren begyndte [i efteråret 2022] at udarbejde løbesedler på sin computer med oplysninger om demonstrationer og opfordringer til at modarbejde det iranske styre. Fem gange udarbejdede og printede hun samlet mellem 50 og 70 løbesedler, som hun uddelte sammen med en [bekendt]. To gange printede hun løbesedlerne på sit arbejde, efter at hendes kollegaer var gået hjem. [I efteråret 2022] opdagede [kollega], at hun havde løbesedlerne liggende på sit kontor. [Kollegaen] var tilhænger af regeringen, og han krævede både penge fra og samleje med ansøgeren for ikke at melde hende til myndighederne. Ugen efter rejste ansøgeren på ferie til [europæisk land C], som hun på forhånd havde fået visum til. Efter [europæiske land C] tog hun til Danmark for at besøge en [bekendt]. Da ansøgeren var i Danmark, opsøgte myndighederne hendes bopæl hos forældrene og medtog hendes computer, hvor løbesedlerne stadig var gemt. Efterfølgende opsøgte myndighederne igen bopælen og sagde til hendes forældre, at hun skulle melde sig på politistationen. Hun har flere gange delt regeringskritisk materiale på sin tidligere [profil på socialt medie D], men den lukkede hun ned på sine venners opfordring. Efterfølgende har efterretningstjenesten fortalt hendes [forælder], hvad de har fundet på ansøgerens computer, og at de er klar over, at hun samarbejder med modstandere i udlandet. Til støtte for sit asylmotiv om, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af det iranske regime på grund af sine politiske aktiviteter i Danmark, har ansøgeren oplyst navnlig, at hun i Danmark har deltaget i demonstrationer mod det iranske regime blandt andet uden for den iranske ambassade, og at hun også har holdt kritiske taler om det iranske styre under demonstrationerne. I den forbindelse har hun introduceret sig med sit fulde navn. Flere af hendes taler er blevet filmet og delt på forskellige medier, herunder på [iransk medie E] og [europæisk medie F]. Under sit ophold i Danmark har ansøgeren desuden været politisk aktiv på [socialt medie D], hvor hun primært har delt indhold om forholdene i Iran, herunder om personer der er blevet tilbageholdt eller slået ihjel af myndighederne. En af hendes reels er blevet vist [100.000 – 150.000] gange, og hun har efterfølgende modtaget trusler, som hun tror kommer fra de iranske myndigheder, ligesom hun er overbevist om, at hun bliver overvåget. Til støtte for sit asylmotiv om, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af det iranske regime, fordi hun er frafalden muslim og er konverteret til kristendommen, har ansøgeren oplyst navnlig, at hun som ung begyndte at tænke kritisk over, at kvinder ikke har rettigheder i islam og blandt andet bliver tvunget til at gå med tørklæde. Hun stoppede endegyldigt med at tro på islam, da hun som [19-21-årig] blev påkørt af en mand fra Basij-militsen eller moralpolitiet. Hun bar stadig hijab for sin sikkerhed skyld, men hvis hun vender tilbage til Iran, vil hun ikke efterleve de islamiske regler. I Danmark begyndte hun at gå i kirke med sine venner. På [socialt medie D] har hun delt et kristent opslag. Hun er begyndt at tro på Jesus, og hun går til kristendomsundervisning hver [ugedag] i [dansk by]. Hun praktiserer kristendommen ved at læse i biblen og bede bønner hver morgen og aften og før måltider. Hun tiltrækkes af den ubetingede kærlighed i kristendommen. Hun ønsker at blive døbt og bekende sig fuldt ud til kristendommen. Flygtningenævnet har lagt ansøgerens forklaring om sin deltagelse i demonstrationer i Iran efter Mahsa Aminis død til grund. Af de grunde, som er anført af Udlændingestyrelsen, kan deltagelsen i demonstrationerne dog ikke i sig selv danne grundlag for asyl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om udarbejdelse og uddeling af løbesedler i Iran til grund. Det samme gælder forklaringen om en konflikt med [kollegaen] på ansøgerens tidligere arbejde og de efterfølgende myndighedsopsøgninger på forældrenes bopæl. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen, at ansøgerens samlede forklaring herom ikke er overbevisende, ligesom ansøgeren i forbindelse med sagens behandling i nævnet har forklaret udbyggende og bortforklarende om en række af de forhold, som er fremhævet i Udlændingestyrelsens afgørelse. Nævnet har herunder tillagt det vægt, at ansøgeren har forklaret, at hun til trods for sine [helbredsproblemer] påtog sig opgaven med at udarbejde og uddele løbesedler, at hun til trods for opdagelsesrisikoen valgte at printe løbesedler på sit arbejde og placere dem på sit skrivebord, således at [kollegaen] blev opmærksom på dem, og at ansøgeren til trods for sin frygt for at være blevet eksponeret som regimemodstander forlod Iran uden sin computer, hvorefter myndighederne efterfølgende på computeren kunne finde et eksempel på en løbeseddel. Nævnet har endvidere tillagt det vægt, at ansøgeren har forklaret, at hun allerede havde planlagt at udrejse af landet, da hun skulle på ferie til [europæisk land C] og Danmark. Der skal herefter tages stilling til, om ansøgeren har sandsynliggjort, at hun som følge af regimekritiske aktiviteter i Danmark (sur place) vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet har lagt til grund, at ansøgeren i Danmark har deltaget i en række demonstrationer rettet mod myndighederne i Iran, herunder foran den iranske ambassade i Danmark, og at hun i den forbindelse har holdt regimekritiske taler, hvilket under nævnsmødet til dels er blevet dokumenteret ved gengivelse af videoklip fra [vinteren 2023/2024] på [socialt medie G] og [socialt medie D] fra profiler tilhørende blandt andet [iransk medie E] og en organisation benævnt [navn på organisation]. Videoklippet på [socialt medie G] fra [iransk medie E] har ca. [50.000-75.000] visninger. I disse opslag optræder ansøgeren med synligt ansigt som deltager og taler i demonstrationerne. Flygtningenævnet har efter en gennemgang på nævnsmødet endvidere lagt til grund, at ansøgeren har delt regimekritisk indhold på sin [profil på socialt medie D], hvor hendes rigtige navn samt billede fremgår. Profilen, der er oprettet i [efteråret] 2023, har [75-100] opslag, hvoraf de fleste efter ansøgerens forklaring indeholder kritik af det iranske styre. Der er fremvist eksempler på opslag med antal visninger på op til [1.000-1.500] og et enkelt opslag med [100.000-150.000] visninger. Nævnet finder, at der herefter er holdepunkter for at antage, at ansøgeren er blevet eksponeret som en modstander af styret i Iran. Det følger af de foreliggende baggrundsoplysninger, at de iranske myndigheder både har vilje og evne til at overvåge regimekritiske aktiviteter i udlandet, jf. nærmere Landinfo (Temanotat) ”Iran - Reaksjoner mot iranere i eksil” af 28. november 2022 og Landinfo (Respons) ”Iran: Overvåking av regimekritikere i utlandet som følge av ”Kvinne, liv, frihet-protestene”” af 5. juli 2023. Flygtningenævnet har på den anførte baggrund og efter sagens oplysninger i øvrigt lagt til grund, at ansøgerens regimekritiske aktiviteter i Danmark efter deres karakter og omfang er egnede til at komme til de iranske myndigheders kendskab. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det er således ufornødent at tage stilling til ansøgerens nye asylmotiv om konvertering til kristendommen. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2024/6/MKTO
