Nævnet meddelte i juni 2023 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger ansøger fra Iran. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er iransk statsborger og etnisk kurder. Ansøgeren har tidligere været yarsan, men har oplyst at være konverteret til kristendommen i Danmark. Ansøgeren kender ikke sit fødested, men har siden [1990-1995] opholdt sig i [by A], [by B], Iran. Ansøgeren henviste oprindeligt som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hendes familie vil skade hende. Til støtte herfor oplyste hun, at hendes familie tidligere har slået hende, når hun ikke har hørt efter, hvad de har sagt til hende. Ansøgeren henviste endvidere til, at hun efter sin indrejse i Danmark er konverteret til kristendommen, og at hun som følge af sin konversion frygter forfølgelse fra de iranske myndigheder. Ansøgeren anførte til støtte herfor, at hun blev døbt [i sommeren] 2017. Ansøgeren har fortsat henvist til konversion til kristendom som asylmotiv, og det er anført, at ansøgerens [helbredsforhold]– bør tages i betragtning ved vurderingen af ansøgerens asylmotiv, herunder hendes troværdighed. Det bemærkes, at Flygtningenævnet i 2018 prøvede ansøgerens asylmotiv om konversion. Bedømmelsen af, om ansøgerens konversion er reel, giver på denne baggrund fortsat anledning til en vis usikkerhed. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at ansøgeren under genoptagelsessagen på en tilstrækkelig overbevisende måde har redegjort for, at sin konversion til kristendommen er udtryk for en indre overbevisning. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren – når henses til hendes [helbredsforhold]– i fornødent omfang har forklaret præcist og overbevisende om den betydning, som konversionen til den kristne tro, har haft for hende. Flygtningenævnet har herved lagt til grund, at ansøgeren siden 2016 på helt fast og ugentlig basis har deltaget i kirkelige aktiviteter, herunder bibelundervisning og gudstjenester. I 2017 blev hun døbt. Den omstændighed, at ansøgeren for Flygtningenævnet ikke har været i stand til at forklare om kristendommens dogmatik kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder på denne baggrund efter en konkret og samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hendes konversion er reel og udtryk for en indre overbevisning, og det lægges til grund, at ansøgeren ønsker at leve åbent som kristen ved en tilbagevenden til Iran, hvorved ansøgerens konversion vil komme til myndighedernes og andres kendskab. Herefter og efter baggrundsoplysningerne om forholdene for kristne konvertitter lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse på grund af hendes konversion. Det bemærkes i den forbindelse, at selvom ansøgeren er tidligere yarsan, kan Flygtningenævnet ikke med den fornødne sikkerhed lægge til grund, at ansøgeren som frafalden yarsan ikke risikerer at blive behandlet på samme måde som frafaldne muslimer. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse til USCIRF – Religious Freedom Conditions in Iran udgivet i august 2021. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af flygtningekonventionen som følge af sin konversion. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2023/27/CARA
