Nævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har til sagen oplyst, at han er født i [1960’erne] i Bagdad, Irak, hvor han boede, indtil han var cirka 20 år gammel. Ansøgeren ved ikke, om han har irakisk eller andet statsborgerskab. Han kender ikke sin etnicitet og er ikke religiøs. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har oplyst, at han fra 2000 har boet i [et europæisk land], hvor han i mange år har haft opholdstilladelse og har arbejdet. I 2021 fik han dog afslag på at få sin ansøgning om opholdstilladelse forlænget, og han rejste udrejste derfor, idet han havde behov for at få behandling for sine lungesygdomme. Ansøgeren har som asylmotiv dels henvist til, at han har behov for behandling af sine lungesygdomme, og dels, at han ikke vil kunne vende tilbage til Irak, hvor han ikke har været siden sin ungdom og ikke har noget netværk, hvorfor han – også som følge af sine sygdomme – ikke vil kunne klare sig der. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet lægger til grund, at ansøgeren er irakisk statsborger. Nævnet har herved lagt vægt på baggrundsoplysningerne om erhvervelse af statsborgerskab i Irak sammenholdt med, at begge ansøgerens forældre er født i Irak, og at ansøgeren tillige er født i Irak, hvor han boede, indtil han udrejste som 19-20 årig. Flygtningenævnet lægger ansøgerens asylmotiv om at have behov for sundhedsmæssig behandling til grund. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens asylmotiv er støttet af lægelige oplysninger om, at han blandt andet lider af lungesygdomme og har brug for medicin herfor. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge til grund, at ansøgerens påberåbte asylmotiver ikke kan danne grundlag for opholdstilladelse i Danmark og bemærker, at ansøgeren efter sin egen forklaring ikke har nogen konflikter med de irakiske myndigheder, forskellige grupperinger eller private personer. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens behov for lægelig behandling og pleje falder uden for anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7, idet der er tale om socioøkonomiske forhold. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen heller ikke, at der er nogen konkrete forhold, der understøtter, at ansøgeren som følge af sin begrænsede tilknytning til Irak og sine helbredsmæssige forhold skulle være i risiko for asylbegrundede overgreb eller forfølgelse ved en tilbagevenden til Irak. Endelig bemærker Flygtningenævnet som Udlændingestyrelsen, at vurderingen af om helbredsmæssige forhold kan begrunde opholdstilladelse, henhører under Udlændinge- og Integrationsministeriets kompetence. Flygtningenævnet bemærker, at Udlændinge- og Integrationsministeriet allerede har behandlet en ansøgning om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, og at ansøgeren har fået et afslag på opholdstilladelse efter denne bestemmelse. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for asylbegrundede overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Det, ansøgeren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat. Herefter, og da de generelle forhold i Irak heller ikke kan danne grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2024/3/MNR
