Nævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameron. Ansøgeren er mindreårig og er født i Danmark. Sagen er tidligere sambehandlet med Came/2022/16.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerens mor er etnisk [etnicitet] og kristen af trosretning fra [by A], Cameroun. Hendes seneste bopæl var [by B], Cameroun. Hun har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgerens mor sympatiserer med en separatistbevægelse i Cameroun. I Danmark har hun i [vinteren 2016/2017] deltaget i en demonstration mod undertrykkelse i sit hjemland. Ansøgerens mor har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Cameroun frygter nogle personer ved navn [A] og [B]. Ansøgerens mor har til støtte herfor oplyst, at hun skylder [A] og [B] penge i forbindelse med et lån til [behandling] af ansøgerens [familiemedlem]. Ansøgerens mor har aflagt en ed på, at hun vil betale beløbet tilbage, ellers ville hun og hendes familiemedlemmer blive slået ihjel. [A] ringede til ansøgerens mor i [efteråret] 2019 og fortalte, at [A] og [B] havde kidnappet ansøgerens [familiemedlem] i Cameroun. Ansøgerens mor har gennem en advokat meldt [A] og [B] til de lokale myndigheder i [by B]. Ansøgerens mor har ikke talt med [A] eller [B] siden [efteråret] 2019. Ansøgerens mor har som asylmotiv videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Cameroun frygter myndighederne i landet. Til støtte herfor har hun oplyst, at hun har modtaget en trusselsvideo fra myndighederne, som er rettet mod hende. Desuden har ansøgerens mor henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Cameroun frygter de generelle forhold. Ansøgerens mor har til støtte herfor oplyst, at de fransktalende og engelsktalende camerounske statsborgere bekæmper hinanden, og at de engelsktalende camerounere bliver marginaliseret. Ansøgerens mor har ligeledes henvist til ovenstående asylmotiver på vegne af ansøgeren. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeres mor har statsborgerskab i Cameroun, og at hans far har statsborgerskab i [land A]. Efter baggrundsmaterialet herunder The Federal Republic of Cameroon National Legislative Bodies 1968 lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren via sin mor har opnået camerounsk statsborgerskab. Samtidig fremgår det af baggrundsoplysningerne og [land A’s] forfatning fra 1999, at personer født uden for [land A], hvor mindst en forælder var eller er statsborger i [land A], er berettiget til at søge om statsborgerskab [i land A] ved fødslen. Ligeledes fremgår det, at personer, der er tildelt statsborgerskab [i land A] ved fødslen, kan have dobbelt statsborgerskab, men at dette ikke er muligt i forhold til lovgivningen i Cameroun efter det fyldte 18 år. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeres mor har statsborgerskab i Cameroun, og at hans far har statsborgerskab i [land A]. Efter baggrundsmaterialet herunder The Federal Republic of Cameroon National Legislative Bodies 1968 lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren via sin mor har opnået camerounsk statsborgerskab. Samtidig fremgår det af baggrundsoplysningerne og [land A’s] forfatning fra 1999, at personer født uden for [land A], hvor mindst en forælder var eller er statsborger i [land A], er berettiget til at søge om statsborgerskab [i land A] ved fødslen. Ligeledes fremgår det, at personer, der er tildelt statsborgerskab [i land A] ved fødslen, kan have dobbelt statsborgerskab, men at dette ikke er muligt i forhold til lovgivningen i Cameroun. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen derfor til grund, at ansøgeren har camerounsk statsborgerskab, og at han ved ansøgning kan opnå statsborgerskab [i land A], og at ansøgeren derfor asylretligt på nuværende tidspunkt skal vurderes i forhold til Cameroun. Flygtningenævnet lægger som tidligere nævn til grund, at ansøgerens mor har en konflikt med nogle personer kaldet [A] og [B] i Cameroun, men at konflikten ikke har en sådan karakter eller intensitet, at den kan danne grundlag for opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kan i det hele henholde sig til den begrundelse, der fremgår af ansøgerens mors sag, og hvor dette asylmotiv blev prøvet. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens mors og dermed ansøgerens frygt for kidnapning af ansøgeren, at han skulle blive brugt i forbindelse med ritualer, eller at hans organer skulle blive handlet, beror på ansøgerens mors egen formodning, og ansøgerens mor har ikke anført konkrete forhold, der støtter denne formodning. I den forbindelse bemærker Flygtningenævnet, at konflikten mellem ansøgerens mor samt [A] og [B] ikke kan ændre herpå navnlig henset til det anførte i nævnets tidligere afgørelse om, at ansøgeren og hans mor må henvises til at søge myndighedsbeskyttelse, såfremt ansøgerens mors konflikt med [A] og [B] består. Det kan derfor ikke føre til en anden vurdering, at ansøgerens [familiemedlem] skulle være kidnappet af [A] og [B], eller at ansøgeren må anses som handlet. I den forbindelse lægger nævnet vægt på, at [beskeder] og en fremlagt video i forbindelse med den tidligere afgørelse ikke kan tillægges nogen bevismæssig betydning, og der er ikke for nævnet fremkommet nye oplysninger, der ændrer herpå. Det lægges endvidere til grund, at der foreligger baggrundsoplysninger om, at der for handlede personer er mulighed for at søge beskyttelse i Cameroun. Da ansøgeren på nuværende tidspunkt ikke har statsborgerskab i [land A], finder Flygtningenævnet ikke anledning til at vurdere ham asylretligt i forhold til [land A]. Endelig bemærker nævnet, at et manglede tilknytningsforhold for ansøgeren til Cameroun er socioøkonomiske forhold, der ikke kan danne grundlag for en opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7. Herefter og da oplysningerne om de generelle forhold i Cameroun heller ikke er asylbegrundende, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Cameroun vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Came/2024/1/AJNI
