Nævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Belarus. Indrejst i 2022.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet A] og [etnicitet B] og katolik af trosretning fra [by A], [by B], Belarus. Ansøgeren har oplyst, at han har været politisk aktiv ved at deltage i demonstrationer mod Lukasjenko i [2009-2011] og i [sommeren 2020]. Ansøgeren har i [foråret 2022] deltaget i demonstrationer mod krigen i Ukraine. Han har på intet tidspunkt været medlem af noget politisk parti, religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive anholdt af de belarusiske myndigheder, idet han har deltaget i demonstrationer. Ansøgeren har videre henvist til, at han vil blive tvangsindkaldt til militæret. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har deltaget i demonstrationer mod [regeringen]. Én gang i [2009-2011] og omkring [4-7] gange i [2019-2021]. Han har deltaget som almindelig demonstrant i masseprotester. Han bar bannere og skilte og råbte slagsord. I [sommeren 2020] deltog han i en demonstration ved [sted]. Der var [et stort antal] demonstranter. I løbet af ugerne deltog [mange]i demonstrationerne. Til en af demonstrationerne hjalp han med [beskrivelse af hændelse] på [navn] pladsen i [by C]. Ansøgeren har videre oplyst, at han har videreformidlet informationer om demonstrationerne til sine venner og naboer gennem [socialt medie]. I [foråret 2022] deltog han i en demonstration mod krigen i Ukraine. [Beskrivelse af tidspunktet for afholdelse af demonstrationen]. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans bopæl i [by C] blev opsøgt af myndighederne, kort efter han udrejste og var på vej til Danmark. Hans ægtefælle fortalte det til hans mor, som videregav beskeden til ham, da han kom til Danmark. Myndighederne havde kigget ægtefællens mobiltelefon igennem og kigget rundt i deres lejlighed. De havde sagt til ægtefællen, at hvis ansøgeren ikke dukkede op hos politiet, ville han risikere at få meget alvorlige problemer. Efter opsøgningen modtog ægtefællen en kvittering fra posthuset om, at der var kommet to anbefalede breve til ansøgeren. Brevene blev aldrig hentet. Ansøgeren formoder, at det ene brev kan være en indkaldelse til at møde på et rekrutteringskontor med henblik på at blive genindkaldt til militæret, og at det andet brev kan handle om, at han skal møde på en politistation. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med de belarusiske myndigheder. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse til det, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse i [sommeren 2023]. Herudover bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter har været divergerende og/eller udbyggende. Det vedrører bl.a. ansøgerens forklaring om, hvem der fortalte ham om opsøgningen af hans hjem i Belarus og hvornår den foregik; hvem der var afsender af de to anbefalede breve, der ifølge forklaringen skulle være tilsendt ansøgeren, samt hvornår han modtog disse; om han medbragte banner til demonstrationen i [foråret 2022] samt spørgsmålet om, hvorvidt ansøgerens hustru beholdt kvitteringerne fra brevene eller smed dem ud. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at ansøgerens forklaring herom er tilsidesat. Vedrørende spørgsmålet om tvangsmobilisering til krigen i Ukraine henvises til Udlændingestyrelsens afgørelse samt til de foreliggende baggrundsoplysninger om Belarus. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens oplysninger for nævnet om, at hans bankkonti i Belarus er blevet indefrosset, og at han i Danmark har foretaget politiske aktiviteter på de sociale medier, som myndighederne i Belarus er blevet bekendt med, ikke er underbygget. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Belarus vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som anført i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2024/1/LODU
