Nævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2010 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2021 idømt fængsel i 5 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 191, stk. 1. Klageren blev i 2023 idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 191, stk. 1, jf. stk. 2 samt udvist af Danmark i 12 år. Flygtningenævnet udtalte: ” Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, fordi han [i foråret] 2008 [optrådte] til en stor kurdisk fest i [by]. Klageren [optrådte]. Efter at klageren havde optrådt til festen, fik klageren af nogle venner at vide, at efterretningstjenesten havde taget billeder og videoer under festen, og at de ville tale med klageren, fordi han havde [optrådt] til festen. Klageren blev bange og flygtede. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at efterretningstjenesten efterfølgende chikanerede hans forældre, og at efterretningstjenesten ransagde hans forældres bopæl flere gange for at finde klageren. Under en ransagning konfiskerede de klagerens ID-kort. Klagerens [familiemedlem A] blev desuden tilbageholdt af efterretningstjenesten, men løsladt på vilkår om, at han skulle angive klageren, når han fandt ud af, hvor klageren opholdte sig. Klageren oplyser desuden, at hans navn står på en liste over eftersøgte af de syriske myndigheder. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at PKK, eller andre af de kurdiske grupperinger, vil tvangsrekruttere ham. Klageren ønsker ikke at bære våben eller at såre andre. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han fra andre syrere og sine familiemedlemmer har fået at vide, at drenge under 18 år bliver rekrutteret og sendt til fronten. Klageren antager derfor, at de også vil rekruttere ham, når nu de rekrutterer børn under 18 år. Hertil har klageren oplyst, at hans [familiemedlem B] på et tidspunkt blev tvangsrekrutteret, og at han døde i kamp. Ligesom Udlændingestyrelsen finder Flygtningenævnet, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af sin aktive deltagelse som professionel musiker i festen [i foråret] 2008 og som følge af myndighedernes efterfølgende henvendelser på ansøgers bopæl har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet Syrien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod udsendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2 er til hinder for tvangsmæssigt at udsende klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Klageren blev ved dom afsagt af [byret] [i efteråret] 2023, straffet med en fællesstraf på fængsel i 1 år og 3 måneder for blandt andet besiddelse af [mængde] [euforiserende stoffer] med henblik på videreoverdragelse og udvist med et indrejseforbud i 6 år. Dommen blev stadfæstet af [landsret] [i vinteren 2023/2024], dog således at indrejseforbuddet blev fastsat til 12 år. Der blev vedrørende spørgsmålet om udvisning lagt vægt på besiddelsen af den betydelige mængde [euforiserende stoffer] med henblik på videresalg, og at klageren tidligere var straffet med 5 måneders ubetinget fængsel for lignende kriminalitet og i den forbindelse var meddelt en advarsel om udvisning. Flygtningenævnet finder efter karakteren og grovheden af den kriminalitet, som klageren er dømt for, hvilket understøttes af længden af den idømte fængselsstraf, at klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse. Flygtningenævnet finder endvidere efter kriminalitetens grove karakter i form af besiddelse af betydelige mængder [euforiserende stoffer] med henblik på videresalg og længden af den idømte frihedsstraf, at der er en formodning for, at klageren må betragtes som en fare for samfundet. Denne formodning er ikke afkræftet ved oplysningerne om klagerens personlige forhold eller ved klagerens forklaring under mødet i nævnet. Flygtningenævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at kriminalitetens art må tillægges betydelig vægt i afvejningen, og henset til kriminalitetens grovhed, som den er kommet til udtryk i den udmålte frihedsstraf. Om klagerens personlige forhold er det oplyst, at klageren kom til Danmark som voksen, er ugift, ikke i et fast forhold og ikke har børn. Han har 3 [familiemedlemmer], der bor i Danmark. Han har gået på sprogskole i Danmark frem til [modul]. Han gik på [uddannelsessted] i 1 år. Han er indrejst i Danmark som [25-28]-årig. Han har ejet sin egen [virksomhed] i omkring 2 år fra 2018 til 2019. Han har arbejdet som [stilling A] hos [arbejdsgiver A] og har i 3 år været ansat som [stilling B] ved [arbejdsgiver B] i [by i Danmark], hvor han arbejdede 32 timer ugentligt indtil sin afsoning. Han har ikke gået til fritidsaktiviteter, men har [optrådt] til kurdiske [arrangementer]. Klageren har sine forældre, [antal] øvrige søskende og onkler i Syrien og Irak. Han taler kurmanji og arabisk og han skriver også arabisk. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering og afvejning af sagens omstændigheder, herunder klagerens personlige forhold, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Klageren er derfor udelukket fra at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Løbenummer: Syri/2024/57/labja
