Nævnet meddelte i december 2024 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [by] i [provins], Afghanistan. Ansøgeren har forud for nævnsmødet oplyst, at han er [bestemt islamisk trosretning]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter forfølgelse fra Taliban som følge af hans lange ophold i Danmark, samt at han vil blive stemplet som spion. Til støtte herfor har ansøgeren anført, at hans holdninger til menneskerettigheder og ligestilling muligvis vil skabe problemer for ham i Afghanistan, og at det vil kunne høres, at han taler pashto med accent. Ansøgeren har yderligere oplyst, at hans [familiemedlem A], [navn A], i [sommeren] 2022 blev stoppet og tilbageholdt af Taliban undervejs hjem fra Pakistan, hvor ansøgerens [familiemedlem B] havde modtaget lægebehandling. Ansøgerens [familiemedlem C] af Taliban efterfølgende besked på, at ansøgerens familiemedlemmer skulle aflevere deres [identitetsdokumenter], hvilket de gjorde. Ansøgerens forældre oplyste i den forbindelse til Taliban, at de havde en søn i Danmark. Da ansøgerens [familiemedlem C] i [foråret] 2023 sammen med ansøgerens [familiemedlem A] og nogle ældre mænd fra landsbyen tog hen til politistationen for at spørge efter [navn A], blev Taliban sure på ansøgerens [familiemedlem C] og truede med at slå ham ihjel, hvorfor ansøgerens [familiemedlem C] ikke siden har forsøgt at finde [navn A]. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive udsat for æresdrab, idet han i forbindelse med et arrangeret ægteskab er blevet lovet væk til en afghansk pige, som han i 2021 blev forlovet med, men som han aldrig har mødt, og som han ikke ønsker at gifte sig med. Ansøgeren har oplyst, at han frygter, at pigens familie vil klage til Taliban, og at Taliban som følge heraf vil efterstræbe klageren. Yderligere har ansøgeren henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive bortført eller udsat for afpresning af den øvrige befolkning, fordi de vil tro, at han er velhavende. Endelig har ansøgeren forud for nævnsmødet oplyst, at han frygter Taliban som følge af sit særlige religiøse tilhørsforhold som [bestemt islamisk trosretning], herunder at han af Taliban vil blive mistænkt for at have tilknytning til ISIS, samt at han vil blive udsat for forfølgelse på baggrund af [sit familiemedlem C’s] konflikt med Taliban, der førte til, at hans [familiemedlem C] i 2010 blev meddelt asyl i Danmark. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til sin tilknytning til [bestemt islamisk trosretning] og at dette vurderet kumulativt med ansøgerens øvrige asylmotiver, skal medføre asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. For så vidt angår ansøgerens Sur Place asylmotiv om at være i risiko for forfølgelse fra Taliban, idet han vil blive betragtet som ”vestliggjort” bemærker Flygtningenævnet, at forholdene for vestliggjorte og den risikovurdering, der i den forbindelse skal foretages ved en tilbagevenden til Afghanistan, er beskrevet i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder EUAA, Country Guidance, Afghanistan fra maj 2024. Heraf fremgår af pkt. 3.13 og pkt. 3.14 blandt andet: ”… This profile refers to persons who may be (perceived as) influenced by foreign values (also commonly referred to as ‘Westernised’) due, for example, to their activities, behaviour, appearance and expressed opinions, which may be seen as non-Afghan or non-Muslim. It may also include those who return to Afghanistan after having spent time in Western countries … The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age, duration of stay in a western country, etc. …”Af baggrundsoplysningerne fremgår endvidere, at det afgørende for spørgsmålet om vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at klageren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Af sagen fremgår, at ansøgeren som [12-15]-årig indrejste i Danmark i [2012-2015] som familiesammenført. Han boede med sine forældre og søskende. Ansøgers forældre og søskende tog i [2017-2020] tilbage til Afghanistan. Ansøger har siden da opholdt sig alene i Danmark. Han har færdiggjort 9. klasse og påbegyndt [uddannelse], som han ikke har afsluttet. Han har haft fritidsjobs i [et supermarked], [på en restaurant] og [i en butik]. Han har boet flere steder i Danmark og har et stort netværk af venner og bekendtskaber. Han har levet et ungdomsliv i Danmark. Han taler dansk og nævnsmødet er gennemført på dansk. Han har ingen familie i Danmark. Ansøgeren har på nævnsmødet redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske og vestlige værdier. På denne baggrund lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren har tilegnet sig en vestlig livsstil. Han taler pashto. Uanset ansøgeren i Afghanistan har [sit familiemedlem C] finder Flygtningenævnet under de ovenfor anførte omstændigheder, at ansøgeren efter en samlet vurdering ikke vil kunne genoptage sit liv i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herefter finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder ansøgers tilknytning til [bestemt islamisk trosretning], at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. For så vidt angår ansøgers frygt for æresrelateret forfølgelse, som følge af at ansøgeren skal gifte sig med en pige, som ansøgerens forældre har arrangeret et ægteskab med, finder Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen, at det alene beror på ansøgers egen formodning, at pigens familie vil begå æresdrab mod ansøgeren, hvis de bliver bekendt med, at han ikke ønsker at gifte sig med hende. Flygtningenævnet meddeler på ovennævnte baggrund derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Afgh/2024/42/AALK