irak202424

Nævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Nævnet hjemviste for så vidt angår klagerens nye asylmotiv denne del af sagen til Udlændingestyrelsen til yderligere sagsoplysning og afgørelse. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i efteråret] 2021 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i vinteren 2023/24] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor henvist til, at hun ikke vil kunne opnå beskyttelse fra myndighederne mod vold og social kontrol udøvet af hendes familie. Klageren har tillige henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil stå i et modsætningsforhold til myndighederne og religiøse overhoveder, idet hun ikke længere vil underkaste sig de muslimske traditioner i forhold til at bære slør samt muslimsk beklædning i øvrigt. Flygtningenævnet bemærker, at det sidstnævnte anbringende til støtte for påstanden, som vedrører klagerens stilling til muslimske traditioner, ikke har været behandlet af Udlændingestyrelsen i 1. instans og i øvrigt ikke på det foreliggende grundlag er egnet til skriftlig afgørelse. Denne del af sagen hjemvises derfor til Udlændingestyrelsen til yderligere sagsoplysning og afgørelse. For så vidt angår det første anbringende til støtte for påstanden, som vedrører klagerens manglende mulighed for at opnå myndighedernes beskyttelse mod vold og social kontrol udøvet af hendes familie, fremgår følgende af Flygtningenævnets beretning for 2023, side 214f:”Udlændingeloven indeholder ikke særlige bestemmelser vedrørende køns- og æresrelaterede overgreb. Det er dog generelt anerkendt, at kvinder og mænd kan blive udsat for særlige typer overgreb, der giver behov for beskyttelse. Sager, hvor asylmotivet er køns- og æresrelaterede overgreb, skal som alle andre asylsager vurderes i forhold til udlændingelovens § 7. I lighed med andre sager foretager nævnet en konkret og individuel bedømmelse af, hvorvidt den enkeltes asylmotiv sammenholdt med nævnets baggrundsoplysninger vedrørende det pågældende land kan medføre, at den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. I denne vurdering indgår også oplysninger om eventuelle særlige forhold for ansøgeren i den pågældendes hjemland.De køns- og æresrelaterede overgreb, som asylansøgere påberåber sig, er ofte konflikter i forbindelse med enten ægteskab eller førægteskabelige forhold. Der kan være tale om konflikter vedrørende indgåelse af ægteskab, for eksempel tvangsægteskaber eller ægteskaber mod familiens vilje, eller konflikter i forbindelse med ophævelse af ægteskab, for eksempel skilsmisse mod familiens vilje eller udrejse uden ægtefællens tilladelse. I flere tilfælde frygter navnlig asylansøgende kvinder at blive udsat for æresdrab som følge af de anførte forhold.Fælles for disse overgreb er, at de ofte kan karakteriseres som privatretlige konflikter, der ikke er understøttet af myndighederne. Sådanne forhold kan som udgangspunkt ikke medføre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, idet asylansøgeren i stedet må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse i hjemlandet. I praksis er det dog blevet anerkendt, at visse overgreb udøvet af privatpersoner kan være af et sådant omfang og af en så intensiv karakter, at det må anses for forfølgelse, såfremt myndighederne ikke har evne eller vilje til at yde den pågældende beskyttelse.I visse lande er de generelle forhold for kvinder af en sådan art, at asylansøgende kvinder påberåber sig disse som asylrelevante. Oplysninger om generelt vanskelige forhold for kvinder vil indgå som et element i Flygtningenævnets konkrete asylvurdering, der sammenholdt med andre faktorer vil kunne tale for, at ansøgeren opfylder betingelserne for asyl.”Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger om klagerens konflikt med sin familie sammenholdt med baggrundsoplysningerne om Irak, herunder rapporten Landinfo. Temanotat Irak: Ære og æresrelateret vold (10. marts 2022), finder Flygtningenævnet, at klageren ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Klageren har herefter fortsat opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2024/24/Sael