Nævnet stadfæstede i august 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk [etnicitet] og [muslim]. Klageren er født og opvokset i [bydel A], [by A], Syrien. Efter klageren blev gift i [1970’erne] flyttede hun til byen, [by B], hvor hun boede indtil 2012/2013, hvorefter hun flyttede til [bydel B], Syrien, hvor hun boede frem til sin udrejse i 2015. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har dog oplyst, at hun har deltaget i fredelige demonstrationer i Syrien. Udlændingestyrelsen meddelte den [i foråret] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder, idet hendes ægtefælle og børns familienavn er [efternavn] samt fordi, hun oprindeligt kommer fra [bydel A]. Klageren har endvidere som asylmotiv til, at hun frygtede de syriske myndigheders hævngerninger, fordi hun udrejste af Syrien under borgerkrigen. Endelig henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold. Klageren har til støtte for sin frygt for de syriske myndigheder oplyst, at myndighederne efterstræbte personer med familienavnet [efternavn], idet flere familier fra [by C] gjorde oprør mod myndighederne, da mange børn blev slået ihjel ved krigens udbrud. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes søn blev tilbageholdt to gange af de syriske myndigheder på grund sit familienavn. Klageren har yderligere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at deres bopæl blev ransaget af de syriske myndigheder, hvorunder myndighedspersonerne udsatte klageren for vold samt forgreb sig seksuelt på hendes [familiemedlem A]. Endelig har klageren oplyst, at de syriske myndigheder angreb personer fra [bydel A], idet myndighederne har mødt modstand fra befolkningen i byen samt fordi, byen var kontrolleret af [væbnet oprørshær]. Under forlængelsessagen i 2019 henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder, idet hun var udrejst illegalt. Klageren oplyste yderligere, at hendes [familiemedlem B] samt [familiemedlem C] blev arresteret efter hun udrejste af Syrien, som følge af klagerens og hendes søns udrejse af Syrien. Kort tid efter deres tilbageholdelse afgik de begge ved døden. Endelig har klageren som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede myndighederne, idet hendes søn, [navn], har unddraget sig militærtjeneste. Udlændingestyrelsen har den [i sommeren] 2023 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at de syriske myndigheder fortsat efterstræber hendes familie på grund af hendes udrejse af Syrien. Klageren har ligeledes henvist til, at hendes to [familiemedlemmer] blev dræbt af de syriske myndigheder, som følge af deres familienavn, [familienavn]. Endelig har klageren oplyst, at hun har deltaget i flere fredelige demonstrationer. Flygtningenævnet skal indledningsvis tage stilling til, om der kan meddeles klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker, at klageren ved sin oplysnings-og motivsamtale den [i foråret] 2016 alene henviste til de generelle forhold i Syrien, som begrundelse for sin asylansøgning. Hun afviste således udtrykkeligt, at hun havde haft nogle konflikter med myndighederne. Ved samtale den [i sommeren] 2019 forklarede klageren yderligere, at to af hendes [familiemedlemmer] var blevet dræbt i Syrien og at dette skyldtes modsætningsforhold til myndighederne. Hun forklarede endvidere, at hun frygtede de generelle forhold i Syrien og at hun frygtede at vende tilbage, fordi hendes søn var deserteret fra militærtjeneste. For så vidt angår hendes personlige forhold gentog hun, at hun ikke på noget tidspunkt havde haft konflikter med de syriske myndigheder. Ved samtale den [i vinteren 2021/2022] forklarede hun imidlertid at hun havde deltaget i adskillige demonstrationer mod styret i Syrien. Hun oplyste, at hun havde båret skilte og at der i øvrigt var tale om fredelige demonstrationer. Ved mødet i Flygtningenævnet dags dato har hun imidlertid forklaret, at hun under de pågældende demonstrationer har kastet med [kasteskyts], og at hun er overbevist om, at dette er myndighederne bekendt, da sådanne demonstrationer normalt blev fotograferet. Hun forklarede endvidere, om end meget uklart, at hun havde været tilbageholdt. Herudover har hun henvist til, at hun har hjulpet sin søn, [navn], med at udrejse af Syrien, selvom han var indkaldt til militærtjeneste. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om hendes politiske aktiviteter i Syrien til grund. Flygtningenævnet henviser til, at klagerens forklaringer i høj grad har været udbyggende, spændende fra, at hun ikke havde haft nogle personlige konflikter med myndighederne, til at hun har deltaget i demonstrationer og anvendt kasteskyts. For så vidt angår sønnens værnepligtsforhold har denne selv forklaret, ved samtale [i foråret] 2016, at han ikke er blevet indkaldt til militærtjeneste, men at han tværtimod udtrykkeligt er fritaget, hvilket også fremgår af hans militærbog. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren risikerer forfølgelse på grund af familienavnet [familienavn] bemærker Flygtningenævnet, at oplysningerne om, at personer med dette navn skulle være i særlig risiko for forfølgelse, er helt uunderbyggede. Dette skal sammenholdes med, at klageren ifølge sin forklaring i 2016 udrejste legalt af Syrien på gyldigt pas, og at to af hendes [familiemedlemmer] fortsat bor i [bydel B]. For så vidt angår klagerens forklaring om, at to af hendes [familiemedlemmer] er blevet dræbt på grund af modsætningsforhold til styret i Syrien bemærker Flygtningenævnet, at det beror på klagerens egen formodning, at [familiemedlemmer] konflikter vil have betydning for hendes egne forhold. Endvidere har hun klageren forklaret udbyggende og divergerende herom. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således ikke – heller ikke efter en kumulative vurdering af de ovennævnte forhold og ved inddragelse af det forsigtighedsprincip, der anvendes ved risikovurdering, herunder i forhold til indrejse i Syrien – at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2. Vedrørende spørgsmålet om klageren kan meddeles fortsat opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, henviser Flygtningenævnet til Udlændingestyrelsens afgørelse af [i sommeren] 2023, side [sidenumre], idet Flygtningenævnet kan tiltræde det af Udlændingestyrelsen anførte. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser henviser Flygtningenævnet til det af Udlændingestyrelsen anførte i førnævnte afgørelse side [sidenumre], idet Flygtningenævnet kan tiltræde de af Udlændingestyrelsen anførte. Særligt vedrørende klagerens afhængighed af hendes herboende børn bemærker Flygtningenævnet, at det oplyste om omfanget af den hjælp klageren modtager ikke dokumenterer et sådant afhængighedsforhold, at det kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at klageren har to voksne [børn], der er bosat i [bydel B]. Klageren har på forespørgsel om disse [børn] ville kunne hjælpe hende ved en tilbagevenden til Syrien, ikke villet forholde sig hertil. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Syri/2023/60/Saba
