Nævnet omgjorde i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber ([oprindelse]) og sunnimuslim af trosretning fra Rif Damaskus, Syrien. Klageren har oplyst at være bestyrelsesmedlem af [forening], og hun har deltaget i demonstrationer i Danmark. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i landet. Klageren henviste videre til, at hun frygtede, at hendes børn vil blive involveret i krigen. Udlændingestyrelsen har [i vinteren 22/23] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter at blive tilbageholdt og udsat for overgreb af de syriske myndigheder, idet hun har hjulpet syriske flygtninge i Danmark med at integrere sig. Klageren har videre henvist til, at hun er efterstræbt af de syriske myndigheder, idet hun har deltaget i demonstrationer i Danmark og i 2023 er blevet interviewet af [tv-kanal]. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen og efter de foreliggende baggrundsoplysninger og i overensstemmelse med Flygtningenævnets praksis, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Rif Damaskus. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke længere er grundlag for opholdstilladelse som følge af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om klageren har sandsynliggjort, at hun på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet bemærker herved, at det fortsat er nævnets praksis i behandlingen af sager, der angår syriske statsborgere, at anvende forsigtighedsprincippet. Dette princip kan formuleres således: ”De syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme en ansøger/klager til gode.” Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring om sine aktiviteter i Danmark til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren, allerede mens hun var i Syrien, ytrede sig på [socialt medie] om krigen i Syrien. Under klagerens ophold i Danmark har klageren i hele perioden været særdeles aktiv med frivilligt arbejde. I 2016 var hun således medstifter af [forening], hvis bestyrelse hun fortsat er medlem af, nu som [rolle]. Denne forening er umiddelbart ikke politisk, men er en del af [netværk], som består af en række foreninger, hvoraf flere åbent er i opposition til det syriske regime. Klager har også i det meste af sin tid i Danmark deltaget i demonstrationer, herunder hvert år demonstrationen [i foråret] på [placering] mod det syriske styre. I forbindelse med demonstrationen [i foråret] 2022 blev klageren inviteret til at træde frem, hvorefter hun talte til de forsamlede. Klageren udtalte sig i den forbindelse kritisk om Bashar Al Assads lederskab. I [foråret] 2023 er klageren blevet interviewet af [tv-kanal], der må anses for at være kritisk over for det syriske regime. I interviewet og et andet indslag, hvor klageren optræder, fremsætter klageren nogle særdeles regimekritiske udsagn, ligesom interviewet indgår i en sammenhæng, som er kritisk over for det syriske styre. Disse indslag er på [socialt medie], [socialt medie] og [socialt medie] vist i alt cirka to millioner gange, og har affødt tusindvis af kommentarer. Efter indholdet og omfanget af eksponeringen sammenholdt med klagerens øvrige aktiviteter lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren har kritiseret det syriske regime på en sådan måde og i et sådant omfang, at hun for de syriske myndigheder fremstår som modstander af det syriske styre. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at klageren har sandsynliggjort, at hun er således eksponeret og profileret, at hun ved en tilbagevenden til Syrien – hvor myndighedernes vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, som anført er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed – vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 22/23], således at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2023/41/juri
