Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Trusler og chikane
Mundtligt naevn
Nævnet stadfæstede i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejse i 2022.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk somali og sunnimuslim fra [by A], […]-regionen, Somalia. Ansøgeren tilhører klanen [klan A] og subklanen [subklan A]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter sin tidligere ægtefælle, idet han har truet med at slå hende ihjel, såfremt de ikke finder sammen igen. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter borgerkrigen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ægteskabet med hendes tidligere ægtefælle var arrangeret af hendes [familiemedlem], idet [familiemedlem] var forgældet til hendes tidligere ægtefælle, der betalte for hans misbrug. Ansøgeren har endvidere oplyst, og hendes tidligere ægtefælle var kontrollerende og voldelig mod hende, og i 2010, efter at have født deres fælles barn, gik ansøgeren fra ham. Konflikten med ham har været pågående frem til hendes udrejse af Somalia i 2022. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hendes tidligere ægtefælle en gang har truet hende med en kniv, hvilket var udslagsgivende for hendes beslutning om at udrejse af Somalia. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren mod sin vilje blev gift med en mand ved navn [A] i 2008, at hun og [A] sammen har en [barn], der er født i 2010, at hun ophævede samlivet med [A] i 2010, og at [barnet] derefter boede hos sin far indtil 2020, hvor [barnet] fik bopæl hos ansøgeren. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren blev skilt fra [A] i 2015 eller 2016, og at [A] siden 2010 har opført sig truende over for ansøgeren og hendes familie, samt at han ikke har gjort alvor af truslerne. Flygtningenævnet lægger også til grund, at ansøgerens far døde, da ansøgeren var [5-10] år gammel, at hun siden 2010 har boet sammen med sin mor, sin bror og sine søstre, samt at [A], efter ansøgeren var udrejst af Somalia, har hentet ansøgerens [barn], som nu igen bor hos sin far. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hendes konflikt med [A] har en sådan intensitet og er af en sådan karakter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia risikerer at blive udsat for konkret og individuel forfølgelse. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har kunnet bo i samme by som sin tidligere ægtefælle, fra hun ophævede samlivet med ham i 2010, til hun udrejste af Somalia i 2022, uden at blive udsat for overgreb fra [A] side. Ansøgeren kan ikke anses for at være en enlig kvinde uden mandligt netværk. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren siden hendes far døde i 2003 har boet med sin mor og søskende og med et mandligt netværk, som omfattede hendes onkel, og senere også hendes bror, som nu er [i midt tyverne] år gammel. Der er ikke sket ændringer i ansøgerens familiemæssige forhold, siden hun udrejste af Somalia, og hun vil således fortsat have det samme mandlige netværk, hvis hun vender tilbage. Ansøgerens forklaring under mødet i Flygtningenævnet om, at hendes mor under en telefonsamtale for to dage siden har fortalt ansøgeren, at hendes bror har været bortrejst i 4 uger, og at hendes mor ikke kan komme i kontakt med ham, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsamtalen har oplyst, at hendes bror er i lære som lastbilschauffør og af den grund ikke er ret meget hjemme. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at hendes [familiemedlem] er stofmisbruger og har gæld til [A], og at [familiemedlem] derfor nu vil hjælpe [A], som ønsker at få ansøgeren tilbage. Flygtningenævnet kan ikke lægge denne del af ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret udbyggende herom. Ansøgeren har således ikke under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [familiemedlem] loyalitet er på [A] side, fordi [familiemedlem] er misbruger og har gæld til [A]. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger er de generelle forhold i Somalia og i det område, hvor ansøgeren kommer fra, og som er under regeringens kontrol, ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren kan heller ikke meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 alene fordi hun er kvinde fra Somalia. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2023/22/Saba