soma202319

Nævnet omgjorde i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med løbenr. Soma/2023/20/lnk + Soma/2023/21/lnk. Genoptaget sag. Flygtningenævnet udtalte:"Klageren er etnisk [etnicitet A] og muslim fra [by A], [region A], Somalia. Klageren tilhører hovedklanen [klan A], underklanen [klan B] og sub-klanen [klan C]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i [i efteråret] 2013, og at hun [i sommeren] 2014 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. [I foråret] 2020 forlængede Udlændingestyrelsen klagerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 26, stk. 1. Klagerens advokat har klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse [i foråret] 2020 med påstand om, at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Klageren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes far og to af hendes brødre er blevet slået ihjel af al-Shabaab. Endvidere har klageren bragt sig i et modsætningsforhold til al-Shabaab, idet hun er flygtet fra et tvangsægteskab med [A], et fremtrædende medlem af al-Shabaab. Til støtte herfor har klageren oplyst, at al-Shabaab har anklaget hendes tredje ægtefælle, [B], for at være spion og for at transportere våben for regeringen. Al-Shabaab har beskyldt klagerens ægtefælle for at være vantro, og som følge heraf har al-Shabaab annulleret klagerens ægteskab med [B], for i stedet at tvangsgifte klageren med [A]. [A] flyttede herefter ind hos klageren, og han har truet hende med, at han ville slå hende ihjel, såfremt hun forsøgte at flygte. Han har udsat klageren for fysisk vold, idet han har stukket klageren med en kniv. Han har ligeledes udsat klageren for seksuelle overgreb. Klageren har herudover som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes datter, [C], risikerer at blive udsat for tvangs-omskæring. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hun selv er omskåret, og at hun frygter, at [C's] fars familie eller lokalsamfundet vil omskære hende, idet det er kulturelt bestemt, at kvinder omskæres i Somalia. Klageren har desuden som asylmotiv henvist til, at hendes søn ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for at blive rekrutteret af al-Shabaab. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hun har hørt, at al-Shabaab tvangsrekrutterer drenge fra de fylder seks år. Klagerens advokat har [i efteråret] 2020 anmodet Flygtningenævnet om at genoptage sagen. Klagerens advokat har til støtte herfor henvist til nye baggrundsoplysninger om forholdene for kvinder i Somalia, herunder om risiko for asylbegrundende overgreb af enlige kvinder uden mandligt netværk samt praksis fra Flygtningenævnet. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerens far og to brødre, [D] og [E], er afgået ved døden, og at klagerens bror, [F], er forsvundet. Klageren har ikke haft kontakt med [F] siden drabet på faderen og brødrene. Det lægges endvidere til grund, at klagerens første ægtefælle, [G], som er far til klagerens voksne datter, [H], og som hun blev skilt fra, da [H] var spæd, måske bor i [by B], [land A], og at hun ikke har haft kontakt med ham i mange år. Om sin anden ægtefælle, [I], der er far til [C], har klageren forklaret, at han opholder sig i [by C]. Klageren har forklaret, at hendes tredje ægtefælle, [B], nu opholder sig i USA, og at han har besøgt hende i Danmark i forbindelse med en påtænkt pasudstedelse til [J]. Klageren har forklaret, at hun ikke har noget kendskab til, hvor [A], der er medlem af Al-Shabaab, og med hvem hun blev tvangsgift, opholder sig. Herudover har klageren forklaret, at en niece og en nevø opholder sig i Somalia hos klagerens afdøde brors ægtefælle, og at hun ikke har haft kontakt til dem siden udrejsen af Somalia i 2013, hvor hendes nevø var [8-10 år] gammel. Forholdene for enlige kvinder uden mandligt netværk er bl.a. beskrevet i EUAA, Country Guidance, Somalia, August 2023, pkt. 3.13.7. De generelle forhold for kvinder er desuden beskrevet i UNHCR, International Protection Considerations with Regard to People Fleeing Somalia, September 2022, pkt. III, 10. Efter en samlet vurdering af oplysningerne om klagerens familieforhold, som Flygtningenævnet i det væsentlige kan lægge til grund, finder nævnet, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia reelt må anses for en enlig kvinde uden mandligt netværk, og at hun derfor opfylder betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det er herunder også indgået ved vurderingen af sagen, at klageren under disse omstændigheder næppe heller vil kunne modstå et pres fra omgivelserne om at få sin datter [C] – og den yngre datter [K] – omskåret i overensstemmelse med den udbredte praksis herom i Somalia, selvom hun ikke ønsker dette. Nævnet er opmærksom på, at [C] nu er knap [12-15 år] gammel, og at det følger af Landinfos temanotat, Somlia, Kjønnslemlestelse av kvinner, 14. september 2022, pkt. 3.5, at de fleste piger bliver omskåret, før de fylder 10 år. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. " Soma/2023/19/lnk