Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Privatretlig forhold
Nævnet stadfæstede i august 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2022.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk punjabi og shiamuslim af trosretning fra [by], Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver herfor nærmere oplyst, at han havde en jordkonflikt med sin [familiemedlem A]. Han påbegyndte i [sommeren] 2018 opførelsen af en mur i forbindelse med opførelsen af en stald, som lå op til hans [familiemedlemmet A’s] jordstykke. [Familiemedlemmet A] havde gennem årene løbende rykket skelgrænsen og ville ikke acceptere en fast skelgrænse, hvorfor der opstod en konflikt mellem dem. Han blev på den baggrund overfaldet af nogle personer med tilknytning til hans [familiemedlem A]. Ansøgeren har endvidere anført, at han gennem to år havde et udenomsægteskabeligt forhold til en gift kvinde ved navn [B]. Forholdet blev afsløret i [sommeren 2018] af hendes familie, som truede med at slå ham ihjel. Endelig har ansøgeren anført, at han et par uger efter, at hans forhold til [B] var blevet afsløret, flygtede sammen med hende og hendes børn, og at han i den forbindelse blev beskyldt for at have kidnappet dem. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund om en længerevarende konflikt med nogle familiemedlemmer om et jordstykke. Efter ansøgerens forklaring om denne konflikt lægger nævnet til grund, at der er tale om en privatretlig konflikt, som ikke har en sådan karakter og intensitet, at konflikten kan anses som asylbegrundende forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet har i den sammenhæng også lagt vægt på, at nogle af hans familiemedlemmer, herunder hans [familiemedlem C], fortsat bor på deres tidligere fælles bopæl uden at opleve problemer med de familiemedlemmer, som konflikten om jordstykket angik. Hertil kommer, at ansøgeren efter overfaldet ikke blev opsøgt af sin [familiemedlem C’s] familie i den periode på omkring [antal] måneder, hvor han opholdt sig hos nogle slægtninge indtil sin udrejse fra Pakistan, og at ansøgeren ikke har oplyst om, at der efter hans udrejse har været fremsat konkrete trusler over for ham eller hans familie. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om en konflikt med familiemedlemmer til en gift kvinde, som han havde haft et udenomsægteskabeligt forhold til. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om dette forhold forekommer usammenhængende og utroværdig. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren i 2018 ansøgte om asyl i [europæisk land], hvor han alene henviste til konflikten om jordstykket som asylmotiv, men ikke oplyste noget om at være forfulgt på grund af et udenomsægteskabeligt forhold til en gift kvinde. Hertil kommer, at ansøgeren heller ikke oplyste noget herom under sin oplysnings- og motivsamtale [i sommeren] 2022 med Udlændingestyrelsen trods den anledning, som han har haft hertil, navnlig henset til karakteren og betydningen af dette asylmotiv. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om en række forhold, herunder omstændighederne i forbindelse med, at der angiveligt er blevet skudt efter ham. Nævnet vurderer med samme begrundelse, som er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, at ansøgerens forklaringer på adskillige punkter ikke fremstår overbevisende henset til, at ansøgeren har forklaret forskelligt om flere centrale forhold i tilknytning til sit asylmotiv. Nævnet vurderer i den forbindelse, at ansøgerens forklaring om et udenomsægteskabeligt forhold til en gift kvinde ikke er overbevisende, men fremstår som konstrueret til lejligheden, hvorfor nævnet i det hele afviser hans forklaring om dette asylmotiv. Dette gælder også ansøgerens forklaring om, at han risikerer forfølgelse i Pakistan på baggrund af en beskyldning om, at han skulle have bortført kvinden og hendes børn, herunder begået overgreb mod kvinden. Det samme gælder ansøgerens forklaring om, at han i sin landsby er blevet dømt til døden for forholdet til kvinden, hvilken forklaring først er fremkommet under nævnsmødet. Flygtningenævnet vurderer på denne baggrund, at ansøgeren vil kunne tage ophold i Pakistan uden at risikere asylrelevant forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Paki/2023/3/juri
