Nævnet stadfæstede i august 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag vedrørende en kvindelig statsborger fra Pakistan. Ansøgerens indrejsetidspunkt fremgår ikke af sagen. Hun søgte asyl i 2022. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren, der er [i tresserne] og analfabet, har oplyst, at hun er sunni-muslim fra [en navngiven by], der er beliggende i Gujrat distriktet i Punjab provisen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter sine brødre [A], som opholder sig i [et europæisk land], og [B], som opholder sig i [et andet europæisk land], på grund af en strid om arven efter deres forældre. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ikke har familie tilbage i Pakistan og derfor vil være overladt til sig selv. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at broren, [A], uretmæssigt har disponeret over ansøgerens andel af arven efter forældrene. Han fortalte ansøgerens andre søskende, at ansøgeren var død. Ansøgeren har modtaget trusler fra både [A] og sin anden bror, [B]. Ansøgeren har til sagen fremlagt et dokument, der fremstår udstedt på en politistation i [ansøgerens hjemby] og dateret den [konkret dato] hvoraf det fremgår, at ansøgeren og ægtefællen har anmeldt en episode, hvor ansøgeren blev truet og beskudt af personer, som ansøgeren ikke kender. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret meget usikkert og skiftende om centrale forhold af betydning for asylmotivet. Klageren har således blandt andet forklaret skiftende om sin kontakt til de brødre, som hun er bange for, og som hun angiveligt skulle have en arvekonflikt med. Det fremgår da heller ikke af den anmeldelse, som klagerens ægtefælle indgav til politiet i Pakistan i 2012 om et overfald, at det var klagerens brødre, der stod bag et overfaldet. Klagerens forklaring om hændelsen, herunder om hvor mange, der deltog i overfaldet, stemmer heller ikke med den anmeldelse, der er indgivet til politiet. Når klageren er blevet spurgt om, hvad hun vil være bange for ved en tilbagevenden til Pakistan, henset til at hendes brødre allerede har taget hendes arv, har klageren kun henvist til, at hun ikke har noget sted at bo og ingen familie har tilbage. Klageren forklarer i den forbindelse, at brødrene vil nedbryde hende psykisk, men svarer ikke direkte på, om hun frygter, at de vil gøre alvor af truslerne om at slå hende ihjel. I den forbindelse bemærkes, at klageren under afhøringen af politiet [i begyndelsen af] 2022 ikke forklarede om en arvekonflikt i Pakistan, men at hun tværtimod forklarede, at hun sammen med sine søskende ejede et hus i Pakistan, som havde tilhørt hendes forældre, og at hun ikke ville lide overlast ved en udsendelse til Pakistan. Klageren har desuden ikke kunnet give en sandsynlig forklaring på, hvorfor hun har opholdt sig mange år i Europa, herunder ca. 12 år i Danmark uden at have en opholdstilladelse og uden tidligere at have indgivet ansøgning om asyl, selv om arvekonflikten med brødrene skulle have varet i mange år. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren først søgte asyl, efter at [bror B], havde underrettet de danske myndigheder om, at hun opholdt sig ulovligt i Danmark, og at han var bekymret for hende. Klagerens asylmotiv fremstår derfor som konstrueret til lejligheden. Det bemærkes, at det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at klageren er analfabet, hvilket imidlertid ikke kan føre til en anden vurdering. Da klagerens forklaring ikke kan lægges til grund, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge hendes forklaring om, at hun er uden netværk i Pakistan til grund. Flygtningenævnet henviser herved til det, som Udlændingestyrelsen har anført om klagerens familieforhold i Pakistan. Det bemærkes, at klageren for Flygtningenævnet har forklaret, at hun tidligere har talt rigtig meget med familiemedlemmer i Pakistan, men at hun ikke gør det så meget mere. Klageren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Pakistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. paki/2023/2/MNR
