Nævnet stadfæstede i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by A], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive fængslet af de kurdiske myndigheder, idet ansøgeren er blevet idømt fængselsstraf i fem år (in absentia). Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han i 2020 var med til at arrangere en demonstration i [by A] i Irak. Demonstrationen var en protest mod tyrkiske chauffører, som de kurdiske myndighederne havde givet tilladelse til at indrejse i landet og påtage sig forskellige slags chaufførarbejde. Udover at råbe slagord, forholdt ansøgeren sig rolig under demonstrationen. Demonstrationen udviklede sig pludselig, idet PKK ankom og skød og brændte biler. Et par dage efter opsøgte fire politibetjente ansøgerens bopæl, hvorefter de bragte ansøgeren til [by B] politistation. På politistationen blev ansøgeren afhørt i et par timer og udsat for fysiske overgreb. Herefter blev ansøgeren overført til et fængsel og sigtet for at have arrangeret og deltaget i en demonstration i samarbejde med PKK. Ansøgeren var tilbageholdt fra [sommeren] 2020 til [efteråret] 2020, hvorefter han blev løsladt mod kaution på 25 millioner dinar. Ansøgeren blev samtidig pålagt meldepligt den 25. i hver måned. Ansøgerens ægtefælles bror, som arbejdede for det irakisk/kurdiske sikkerhedspoliti, kontaktede [i sommeren] 2021 ansøgeren og fortalte ham, at han skulle flygte, idet han vil blive idømt fem års fængsel, hvis han blev anholdt og fremstillet for en dommer. Ansøgerens ægtefælles bror fortalte ikke ansøgeren, hvorfor han skulle anholdes. Ansøgeren flygtede herefter til sin farbrors bopæl, hvorefter han udrejste af Irak. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved flere lejligheder har udtalt sig kritisk om de kurdisker/irakiske myndigheder i tehuse, og at ansøgeren i den forbindelse er blevet bragt til politistationen, hvor ansøgeren er blevet tildelt lussinger, hvorefter han er blevet løsladt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har som Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende på væsentlige og helt centrale punkter om sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende og udbyggende om hvor mange gange, han har været tilbageholdt af myndighederne, hvor længe og hvilke overgreb han har været udsat for. Ligesom ansøgeren har forklaret upræcist om antallet af opsøgninger, tidspunkt for disse og baggrunden for demonstrationen, som ansøgeren har forklaret, at han var medarrangør af. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han blev varetægtsfængslet i perioden [sommeren] 2020 til [efteråret] 2020 pga. demonstrationen [i sommeren] 2020, men at han blev løsladt mod kaution og med betingelse om meldepligt, hvilke betingelser han opfyldte. Det forekommer derfor ikke sandsynligt, som forklaret af ansøgeren til Udlændingestyrelsen [i foråret] 2022, at ansøgeren to til tre dage efter sin sidste meldepligt [i sommeren] 2021 skulle være blevet ringet op af sin ægtefælles bror, der fortalte ansøgeren, at han skulle flygte, idet ansøgeren ellers ville blive indbragt for en dommer og få fem års fængsel, hvilket ægtefællens bror ikke havde tid til at fortælle om hvorfor. Ansøgeren har svaret afglidende, usammenhængende og udbyggende på spørgsmål herom for Flygtningenævnet. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt en arrestordre af [sommeren] 2021, en dom dateret [efteråret] 2020, samt en dom dateret [sommeren] 2023, der vedrører et retsmøde afholdt [tre dage tidligere i sommeren] 2023, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker hertil, at det virker påfaldende, at ansøgeren to år efter og i forbindelse med Flygtningenævnets behandling af hans ansøgning om asyl fremlægger den irakiske dom, der er en måned gammel, og hvor han idømmes fem års fængsel for demonstrationen. Flygtningenævnet har endvidere lagt til grund, at det fremgår af en række baggrundsoplysninger, herunder blandt andet Landinfo, temanotat, Irak. Reisedokumenter og andre ID-dokumenter, udgivet den 11. april 2018. Australian Government, Department of Foreign Affairs and Trade. Country Information Report Iraq, udgivet 17. august 2020 og USDOS, Annual Report on Human Rights Practices 2019, udgivet marts 2020, at falske og forfalskede dokumenter er meget udbredte og let tilgængelige i Irak, og at dokumenter også kan opnås gennem bestikkelse af offentlige ansatte. Da Flygtningenævnet således ikke finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har et asylmotiv omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2023/15/marau
