Nævnet stadfæstede i august 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mand med ukendt statsborgerskab. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk fula og ikke religiøs fra [by], Senegal. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter sin afdøde bedstemors familiemedlemmer, der tidligere har udsat ham for vold. Han har til støtte herfor oplyst, at han er opvokset hos sin bedstemor. Da hun døde, begyndte hendes familiemedlemmer at udsætte ham for vold, når han modsatte sig at arbejde på en mark. Han flyttede hjem til to personer, som boede i nabolaget. En dag besluttede de to personer at udrejse af landet og tog ansøgeren med. Han har derudover som asylmotiv henvist til, at han ikke kan klare sig i sit hjemland, da han ikke har familiemedlemmer, der kan tage sig af ham. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring til grund. Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelsen af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, som denne påberåber sig. Flygtningenævnet finder ikke, at der er holdepunkter for at antage, at [myndighederne i fire andre europæiske lande] i forbindelse med optagelse af fingeraftryk skulle have forvekslet ansøgerens fingeraftryk med en anden person. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at det er ansøgeren, der har fået foretaget fingeraftryk i de nævnte lande, og at det er ham, der i den forbindelse søgte om asyl i [tre andre europæiske lande]. For så vidt angår ansøgerens oplysninger om ansøgerens identitet finder Flygtningenævnet, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket i væsentlig grad af, at ansøgeren i forbindelse med tidligere ansøgninger om asyl i [tre andre europæiske lande] har oplyst, at han er statsborger i [andet afrikansk land end Senegal], ligesom han har oplyst forskellige navne og fødselsdatoer til myndighederne i landene. Disse navne og fødselsdata er endvidere forskellige i forhold til det navn og fødselsdato, som han nu har oplyst til de danske myndigheder. Hertil kommer, at ansøgeren til de danske myndigheder oplyste at være født den [dato i sommeren] 2005, men at der blev foretaget en aldersundersøgelse af ansøgeren på Retsmedicinsk Institut den [dato i første kvartal af] 2022, hvorefter Flygtningenævnet den [dato i andet kvartal] 2022 stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om, at registrere ansøgeren med en fødselsdato til [dato i sommeren] 2002. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet heller ikke på en troværdig måde kunnet redegøre nærmere for sin identitet, herunder om den by, hvor han angiveligt er opvokset i Senegal, og hvor han oplyser, at han har gået i skole i 7 ½ år. Da Flygtningenævnet således ikke kan lægge ansøgerens forklaring om sin identitet til grund, og da ansøgerens statsborgerskab således er ukendt, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland har nogen asylbegrundende konflikter, som han begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.1, eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2023/1/DH
