Nævnet stadfæstede i august 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet anmodning om asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Dan-mark, blandt andet til, at klageren generelt frygter den måde Tyskland fungerer på samt den tyske lov-givning. DRC Dansk Flygtningehjælp henvist i øvrigt til, at klageren aldrig kom eller blev indkaldt til samtale i Tyskland vedrørende sin asylsag, og at klageren blev anholdt i Tyskland og varetægtsfængslet på falsk grundlag, for senere hen at blive frifundet i alle anklager af retten. Klageren fortalte DRC Dansk Flygtningehjælp, at han fik at vide, at han kunne risikere at blive varetægtsfængslet igen, og at han frygter på ny at blive falskt anklaget og fængslet. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtnin-genævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en ud-lænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har indgivet en ansøgning om inter national beskyttelse i Tyskland, og at klageren har trukket sin ansøgning tilbage under behandlingen. Flygtnin-genævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra c, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland den 27. juli 2023 har accepteret at modta-ge klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren til DRC Dansk Flygtninge-hjælp har forklaret, at han frygter den tyske lovgivning, det tyske samfund samt at blive anklaget på falskt grundlag og varetægtsfængslet, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet bemærker hertil, at klageren til DRC Dansk Flygtningehjælp ligeledes har oplyst, at han blev frifundet af de tyske myn-digheder. Nævnet finder endvidere, at klageren ikke efter det oplyste har indgivet en klage til den rele-vante overordnede myndighed over de tyske myndigheders behandling af ham. Nævnet finder på den baggrund, at klageren må henvises til at indgive en klage til en relevant overordnet tysk myndighed, såfremt klageren bliver udsat for uberettiget frihedsberøvelse på baggrund af falske anklager. Det for-hold, at klageren til DRC Dansk Flygtningehjælp har oplyst, at han aldrig har været til samtale i Tysk-land vedrørende sin asylsag og heller aldrig er blevet indkaldt til nogen samtale, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at Tyskland har accepteret at modtage klageren i medfør af Dublinforordningens artikel 18, stk. 1, litra c. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af AIDA, Country Report: Germany, udgivet den 6. april 2023, at de tyske myndigheder indkalder samtlige asylansøgere til en personlig samtale. Nævnet finder på den baggrund, at der ikke er grundlag for at antage, at de tyske myndigheder ikke foretager en reel og fyldestgørende asylsagsbe-handling. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at Tyskland har tiltrådt Flygtningekonventio-nen, EU’s charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at der ikke er grundlag for at antage, at Tyskland ikke overholder sine internationale forpligtelser, herunder retten til ikke at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling, jf. EU’s char-ter om grundlæggende rettigheders artikel 4, samt princippet om non-refoulement. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke forelig-ger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. l, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Tysk/2023/25/YSN
