dub-span20237

Nævnet stadfæstede i august 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Spanien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var i besiddelse af en opholdstilladelse i Spanien. Sagen blev behandlet på formandskompe-tence. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Dan-mark, blandt andet til, at de personer, som klageren frygter, bor tættere på Spanien end på Danmark, og til de generelle forhold for flygtninge med opholdstilladelse i Spanien, herunder vedrørende adgan-gen til indkvartering og til arbejdsmarkedet. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overfør-sel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlæn-ding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse i Spanien. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Spanien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 1, og at Spanien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøg-ning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Spanien den [i sommeren 2023] har accep-teret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren har oplyst til DRC Dansk Flygtningehjælp, at han føler sig sikker og tryg i Danmark, og at de personer, som han frygter at blive slået ihjel af, bor tættere på Spanien end på Danmark, kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ved sin sam-tale med Udlændingestyrelsen den [i sommeren 2023] har oplyst, at han ikke har nogen konflikter med myndigheder, grupperinger eller privatpersoner i Spanien. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klageren, såfremt han skulle opleve problemer med privatpersoner i Spanien, må henvises til at tage kontakt til de spanske myndigheder, som må antages at have viljen og evnen til at yde klageren den fornødne beskyttelse. Det forhold, at klageren har oplyst, at han er sund og rask, men at han sommeti-der lider af [gener i hovedet], og at han tager paracetamol herfor, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det af AIDA’s Country Report: Spain – 2022 Update, side 188ff., fremgår, at alle asylansøgere ifølge den spanske lovgivning har adgang til sundhedssyste-met og har ret til samme sundhedsbehandling som spanske statsborgere. Det af DRC Dansk Flygtnin-gehjælp anførte om de generelle forhold for flygtninge med opholdstilladelse i Spanien, herunder hvad angår adgang til indkvartering og til arbejdsmarkedet, kan heller ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det af AIDA’s Country Report: Spain – 2022 Update, side 160ff., fremgår, at personer der er meddelt international beskyttelse har ret til økonomisk støtte til en bolig, såfremt de har opholdt sig i indkvarteringssystemet i seks måneder, samt at det af rapportens side 161ff. fremgår, at flygtninge har fuld adgang til arbejdsmarkedet på lige vilkår med spanske statsborgere. Flygtningenævnet bemærker desuden, at klageren ikke har søgt asyl i Spanien, og at det af AIDA’s Country Report: Spain – 2022 Update, side 97ff., fremgår at asylansøge-re har ret til indkvartering mv. Yderligere bemærker Flygtningenævnet, at Spanien har tiltrådt Flygtnin-gekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grundlæggende rettigheder, og at Dublinforordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemssta-terne, efter hvilket der som udgangspunkt gælder en formodning for, at modtageforholdene og asyl-proceduren i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte konventioner. Der er på denne baggrund ikke holdepunkter for at antage, at Spanien ikke efterlever sine internationa-le forpligtelser. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylan-søgere i Spanien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Spanien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilside-sætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grund-lag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Span/2023/7/CARA