Artikel 20 - Procedurer for anmodning om overtagelse
Nævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Kroatien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Kroatien. Sagen blev behandlet på formandskompetence. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Dan-mark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Kroatien, herunder risikoen for push-backs og nægtelse af adgang til asylproceduren. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenæv-net blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren [i vinteren 2022/2023] blev registreret som asylansøger i Kroatien og herefter er udrejst af Kroatien, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Det følger herefter af Dublinforordningens artikel 20, stk. 5, at Kroatien som det første land, der blev ind-givet ansøgning om international beskyttelse til, som udgangspunkt er forpligtet til at tilbagetage klage-ren med henblik på at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Kroatien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 20, stk. 5, og at Kroatien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Kroatien [i foråret] 2023 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågæl-dende bestemmelse. DRC har gjort gældende, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark under henvisning til de generelle forhold for asylansøgere i Kroatien, herunder risikoen for push-backs og nægtelse af adgang til asylproceduren, samt at klageren ved overførsel til Kroatien vil være i reel risiko for at blive udsendt til Rusland i strid med princippet om non-refoulement. Flygtningenævnet bemær-ker hertil, at der ikke er grunde til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i modtageforholde-ne i Kroatien, at en overførsel af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig og nedværdigende behandling som defineret i EU-chartrets artikel 4. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til AIDA’s ”Country report: Croatia, 2021 Update”, udgivet i april 2022, side 79-102, som indeholder en beskrivelse af modtageforholdene i Kroatien. Af side 52 fremgår videre, at Dublin-returnees ikke op-lever udfordringer ved adgangen til modtage-centrene, når disse ikke tidligere har fået afslag i Kroati-en. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klageren har forklaret, at grænsepolitiet talte grimt til klageren, og at han følte, at de var respektløse over for ham, kan derfor ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er oplysninger om, at klageren har klaget over de påbe-råbte forhold. Klageren må derfor henvises til at klage til en overordnet myndighed i Kroatien, såfremt han skulle opleve problemer med myndighedspersoner i landet. For så vidt angår asylproceduren i Kroatien bemærker Flygtningenævnet, at denne ifølge de baggrundsoplysninger, som nævnet er i be-siddelse af, er behæftet med visse mangler. Dette er navnlig kommet til udtryk i forbindelse med, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i de seneste par år har truffet afgørelse i flere sager ved-rørende Kroatiens praksis om at nægte adgang til asylproceduren gennem anvendelsen af push-back ved landets grænser samt myndighedernes brug af uforholdsmæssig magtanvendelse ved grænsen, herunder i dom af 18. november 2021 i sagen M.H. mfl. mod Kroatien (sagsnr. 15670/18 og 43115/18). Flygtningenævnet bemærker videre, at der fortsat verserer en række sager ved menneske-rettighedsdomstolen, herunder S.B. mfl. mod Kroatien (sagsnr. 18810/19). Af de foreliggende bag-grundsoplysninger kan der henvises til AIDA’s rapport, hvoraf blandt andet fremgår på side 24-25: “According to the Danish Refugee Council (DRC), 9,114 persons have been pushed back from Croa-tia to Bosnia and Herzegovina (BiH) in 2021, including vulnerable categories (UASC, families with children, women) out of which a significant number of individuals were subject to chain refoulement. […]. The Ombudsperson for Children reported that 256 children were pushed back in 2021 according to data provided by the Border Violence Monitoring Net-work's. […] Families with children and unac-companied children were returned without conducting an individual procedure, thus denying them the right to international protection, even though persons expressed their intention to seek asylum. The Centre for Peace Studies (CPS) also reported that push backs practices and denying access to asylum continued in 2021. 48 CPS reported that the practice of denying access to the asylum system and ille-gal expulsion along with the frequent use of violence are the most problematic aspects in relation to access to the international protection system. […]” I forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2023 forklarerede klageren, at hans indrejse i Kroatien fra Bosnien-Herzegovina ikke havde været forbundet med særlige vanskeligheder, idet han ved grænsen blev mødt af kroatiske grænsevag-ter, der tog fingeraftryk og billede og kørte ham til en by, hvor de henviste ham til et asylcenter. Uan-set dette lægger Flygtningenævnet til grund, at asylansøgere, der indrejser fra Bosnien-Herzegovina og andre tredjelande til Kroatien med henblik på at søge asyl, i et vist omfang oplever problemer med at få adgang til landets asylprocedure. Spørgsmålet er herefter, om de samme forhold gør sig gældende for Dublin-returnees, herunder om klageren ved en overførsel fra Danmark til Kroatien som Dublin-returnee vil have adgang til en reel asylsagsbehandling. Af DRC Dansk Flygtningehjælps rapport ”Te-marapport: Kroatien – Modtageforhold for Dublin-returnees”, udgivet i januar 2022, fremgår på side 4: ”CPS [Centre for Peace Studies] oplyser, at der har været rapporteret om, at nogle ansøgere, der er blevet Dublin-overført til Kroatien, har oplevet push-back til Bosnien-Herzegovina, selvom de ikke tidligere har haft et ophold der. CPS oplyser yderligere, at det er sikrest at informere en NGO i Kroati-en om en kommende overførsel, således at denne kan monitorere, at vedkommende faktisk forbliver i Kroatien. CPS tilføjer, at situationen med push-backs er blevet bedre efter Lighthouse Reports i okto-ber 2021 udgav artikler om situationen i Kroatien. Det har i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport ikke været muligt at få disse oplysninger om push-backs af Dublin-returnees bekræftet fra an-dre kilder.” Det fremgår endvidere af Swiss Refugee Councils tysksprogede rapport ”Polizeigewalt in Bulga-rien und Kroatien: Konsequenzen für Dublin-Überstellungen”, udgivet den 13. september 2022, at det ikke kan udelukkes, at Dublin-returnees, ligesom asylansøgere, der indrejser i Kroatien fra tred-jelande, vil blive udsat for vold og push-back i strid med EMRK artikel 3. Swiss Refugee Council har i rapporten på baggrund heraf anmodet EU’s medlemsstater om at suspendere overførslen af asylansø-gere til Kroatien. Det fremgår imidlertid af AIDA’s rapport på side 52: ”Applicants who are returned from other Member States in principle do not face any obstacles to access the procedure for granting international protection in Croatia. However, those who had left Croatia before the end of procedure and therefore had their case suspended, have to re-apply for international procedure (if they wish) once they return to Croatia, and thereby re-enter their initial procedure, in line with Article 18(2) of the Dublin III Regulation.” Af DRC Dansk Flygtningehjælps rapport fremgår endvidere, at det kroatiske indenrigsministerium har oplyst, at Dublin-returnees ikke har problemer med adgang til asylsystemet eller modtageforhold. Flygtningenævnet bemærker derudover, at det af Freedom House’s rapport ”Freedom in the World 2023” udgivet i marts 2023, fremgår, at push-back sker i mindre omfang end tidligere. Videre bemærker Flygtningenævnet, at det ifølge DRC Dansk Flygtningehjælp udelukkende har været muligt at få oplysninger om push-backs af Dublin-returnees bekræftet af én kilde, jf. oven-for. Kroatien har tiltrådt Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Dublinforordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og der gælder således en formodning for, at behandlingen af ansøgere, herunder tjetjenske ansøgere, om en sådan beskyttelse i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte internationale konventioner. Uanset de foreliggende oplysninger om push-back fra Kroatien til Bosnien-Herzegovina og andre tredjelande finder Flygtningenævnet ikke, at der er grund til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren i Kroatien, at det kan be-grunde, at der generelt ikke kan ske overførsler af personer, herunder tjetjenere, der har søgt og er ble-vet registreret som asylansøgere i Kroatien, og som bliver overført i henhold til Dublinforordningen. I forhold til den konkrete sag bemærkes, at klageren [i vinteren 2022/2023] blev registreret som asylan-søger i Kroatien, og at han blev henvist til og indkvarteret på et asylcenter. Endvidere bemærkes, at Kroatien [i foråret] 2023 som nævnt også har accepteret at tage klageren tilbage. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Kroatien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Kroatien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. For så vidt angår det påberåbte om, at klageren som tjetjener er særlig udsat for at blive nægtet adgang til asylproceduren, finder Flygtningenævnet heller ikke, at dette kan føre til, at hans asylsag skal behandles i Danmark. Der henvises i den forbindelse til det ovenfor anførte, herunder at det for-modes, at de kroatiske myndigheder vil behandle klagerens sag i overensstemmelse med kravene i de internationale konventioner, som landet har tiltrådt. Herefter, og da der endvidere ikke foreligger så-danne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17, idet det bemærkes, at oplysningerne om klagerens sundhedspro-blemer ikke kan føre til en anden vurdering, finder Flygtningenævnet efter en gennemgang af sagen ikke grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen. Efter de foreliggende oplysninger om, at der i et vist omfang sker push-backs fra Kroatien til Bosnien-Herzegovina og andre tredjelande, og at det efter baggrundsoplysningerne ikke fuldstændig udelukkes, at det også gælder Dublin-returnees, forudsætter Flygtningenævnet endvidere, at Hjemrejsestyrelsen forud for en overførsel af klageren til Kroatien indhenter en garanti fra de kroatiske myndigheder om, at klagerens sag tages under realitetsbehandling i Kroatien i overensstemmelse med dets EU-retlige og øvrige internationale forpligtelser, såfremt en overførsel fra Kroatien til en anden medlemsstat i medfør af Dublinforordningen ikke finder sted. Dub-Kroa/2023/11