Artikel 20 - Procedurer for anmodning om overtagelse
Nævnet stadfæstede i august 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Kroatien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Kroatien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Dan-mark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Kroatien, herunder risikoen for push-backs og nægtelse af adgang til asylproceduren, samt klageren helbredstilstand. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reg-lerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren [i foråret] 2023 har søgt om international beskyttelse i Kroatien og herefter er udrejst af Kroatien, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Det følger herefter af Dublinforordningens artikel 20, stk. 5, at Kroatien som det første land, hvor der blev indgivet en ansøgning om international beskyttelse, som udgangs-punkt er forpligtet til at tilbagetage klageren med henblik på at afgøre, hvilken medlemsstat der er an-svarlig. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Kroatien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 20, stk. 5, og at Kroatien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens an-søgning om international beskyttelse. Det bemærkes hertil, at Kroatien [i foråret] 2023 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. DRC Dansk Flygtningehjælp har som deres primære påstand gjort gældende, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark under henvisning til de generelle forhold, herunder risikoen for push-backs og nægtelse af adgang til asylproceduren, særligt for personer accepteret i medfør af Dublinforordningens artikel 20, stk. 5, er af en sådan karakter, at det udgør systemfejl jf. Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, jf. EU Charterets artikel 4, 18 og 19. DRC Dansk Flygtningehjælp har som deres subsidiære påstand gjort gældende, at klagerens sag skal realitetsbehandles i Danmark, jf. Dublinforordningens art. 17, stk. 1, jf. præamblens pkt. 15 og 17, samt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i modtageforholdene i Kroatien, at en overførsel af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig og nedværdigende behandling som de-fineret i EU-chartrets artikel 4. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til AIDA’s ”Country Report: Croatia, 2022 Update”, udgivet i juni 2023, side 82-104, som indeholder en beskrivelse af modtageforholdene i Kroatien. Af side 53 fremgår videre, at Dublinreturnees ikke oplever udfordrin-ger ved adgangen til modtagecentrene, når disse ikke tidligere har fået afslag i Kroatien. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klageren har forklaret, at han i forbindelse med, at han krydsede grænsen til Kroatien blev udsat for vold af grænsepolitiet, at han ikke efterfølgende blev tilset af en læge samt, at han blev frihedsberøvet, hvorunder han blev nægtet vand, mad og toiletforhold, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker i denne forbindelse, at klageren til sin oplys-nings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2023 har oplyst, at han ikke har klaget over de anførte forhold. Klageren må derfor, såfremt han ved en tilbagevenden til Kroatien fortsat oplever problemer med grænsepolitiet, henvises til at klage til den relevante overordnede myndighed i Kroatien. Flygtningenævnet finder endvidere, at det anførte om klagerens helbredsmæssige forhold, herunder at han har det svært psykisk, har daglig hovedpine, smerter under øjnene og i tindingerne samt at han muligvis har hepatitis B og hæmorider, ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtninge-nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af AIDA’s rapport på side 94 ff., at asylansøgere i hen-hold til kroatisk lovgivning har adgang til akut lægehjælp samt nødvendig behandling af alvorlige syg-domme og alvorlige psykiske lidelser, og at særligt sårbare grupper har ret til psykosocial støtte og bi-stand i pressede situationer. Ligeledes fremgår det af rapporten, at lægehjælp er tilgængelig i modtage-centrene og på sundhedscentre i Zagreb og Kutina, og at der ved asylregistreringen finder en hel-bredsmæssig screening sted med lægetjek samt samtale med psykolog eller socialrådgiver fra Kroatisk Røde Kors for at vurdere den enkeltes behov og identificere sårbarheder. Tilsvarende oplysninger fremgår af DRC Dansk Flygtningehjælps rapport ”Temarap-port: Kroatien – Modtageforhold for Dub-lin-returnees”, udgivet i januar 2022. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte vedrørende klagerens psykiske helbred, herunder at han har det svært efter at have været udsat for seksuelle overgreb i Iran og har modtaget psykologbehandling herfor i Danmark er indgået i Flygtningenævnets vurdering. Flygtningenævnet bemærker hertil, at nævnet er opmærksom på oplysningerne om, at navnlig adgan-gen til behandling for psykiske lidelser er vanskelig, og at der ifølge Swiss Refugee Council’s rapport fra december 2021 ”Situation for asylum seekers and beneficiaries of protection with mental health problem in Croatia” er mangel på passende psykologisk og psykiatrisk hjælp til blandt andet Dublin-returnees, da de ikke falder inden for kategorien akutte tilfælde, men i stedet har behov for kontinuer-lig psykologisk behandling. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at de for nævnet liggende oplys-ninger om klagerens helbredsmæssige forhold sammenholdt baggrundsoplysningerne kan føre til, at der ikke kan se overførsel af klageren til Kroatien. For så vidt angår asylproceduren i Kroatien bemær-ker Flygtningenævnet, at denne ifølge de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger, er behæftet med visse mangler. Dette er navnlig kommet til udtryk i forbindelse med, at Den Europæiske Menne-skerettigheds-domstol i de seneste par år har truffet afgørelse i flere sager vedrørende Kroatiens prak-sis om at nægte adgang til asylproceduren gennem anvendelsen af push-back ved landets grænser samt myndighedernes brug af uforholdsmæssig magtanvendelse ved grænsen, herunder i dom af 18. no-vember 2021 i sagen M.H. mfl. mod Kroatien (sagsnr. 15670/18 og 43115/18). Flygtningenævnet be-mærker videre, at der fortsat verserer en række sager ved menneskerettighedsdomstolen, herunder S.B. mfl. mod Kroatien (sagsnr. 18810/19). Flygtningenævnet lægger efter de for nævnet foreliggende bag-grundsoplysninger til grund, at asylansøgere, der indrejser fra Bosnien-Hercegovina og andre tredje-lande til Kroatien med henblik på at søge asyl, i et vist omfang oplever problemer med at få adgang til landets asylprocedure. Uanset de foreliggende oplysninger om push-backs fra Kroatien finder Flygt-ningenævnet imidlertid ikke, at der er grund til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i asyl-proceduren i Kroatien, at det kan begrunde, at der generelt ikke kan ske overførsler af personer, der har søgt om asyl og er blevet registreret som asylansøgere i Kroatien, og som bliver overført i henhold til Dublinforordningen. Der kan i den forbindelse henvises til AIDA’s rapport, side 53, vedrørende forholdene for Dublin-returnees, hvoraf fremgår, at: ”Applicants who are returned from other Member States in principle do not face any obstacles to access the procedure for granting international protec-tion in Croatia. However, those who had left Croatia before the end of procedure and therefore had their case sus-pended, have to re-apply for international procedure (if they wish) once they return to Croatia, and thereby re-enter their initial procedure, in line with Article 18(2) of the Dublin III Regula-tion”. Af DRC Dansk Flygtningehjælps rapport fremgår endvidere, at det kroatiske indenrigsministeri-um har oplyst, at Dublinreturnees ikke har problemer med adgang til asylsystemet eller modtagefor-hold. Flygtningenævnet bemærker derudover, at det af Freedom House’s rapport ”Freedom in the World” udgivet i marts 2023, fremgår, at push-back sker i mindre omfang end tidligere. Tilsvarende oplysninger fremgår af AIDA’s rapport. Flygtningenævnet bemærker desuden, at Kroatien har tiltrådt Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grund-læggende rettigheder. Dublinforordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlems-staterne, og der gælder således en formodning for, at behandlingen af ansøgere om en sådan beskyttel-se i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte internationale konventio-ner, herunder princippet om non-refoulement. Flygtningenævnet finder således på baggrund af oven-stående ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Kroatien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at over-føre klageren til Kroatien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Det forhold, at DRC Dansk Flygtningehjælp har anført, at klageren har forklaret, at han som LGBT+-person i Serbien oplevede at blive udsat for både vold og chikane på grund af sin seksualitet, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet nærværende afgørelse vedrører overførsel til Kroatien. Flygtninge-nævnet bemærker herved og som netop anført ovenfor, at Kroatien forventes at overholde sine inter-nationale forpligtelser, herunder princippet om non-refoulement, hvorfor klageren ved en overførsel til Kroatien ikke er i risiko for at blive overført til Serbien, såfremt han der vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse og overgreb. Herefter, og da der heller ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17, finder Flygtningenævnet efter en gennemgang af sagen ikke grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen. Under hensyn til oplysningerne om klagerens helbredsmæssige fysiske og psykiske helbreds-forhold, forudsætter Flygtningenævnet, at Hjemrejsestyrelsen forud for udsen-delse af ham underretter de kroatiske myndigheder om hans særlige behov, herunder relevante hel-bredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Efter de foreliggende oplysninger om, at der i et vist omfang sker push-backs fra Kroatien til Bosnien-Hercegovina og andre tredjelande, og at det efter baggrundsoplysningerne ikke fuldstændig kan ude-lukkedes, at det også gælder Dublinreturnees, forudsætter Flygtningenævnet endvidere, at Hjemrejse-styrelsen forud for en overførsel af klageren til Kroatien indhenter en garanti fra de kroatiske myndig-heder om, at klagerens sag tages under realitetsbehandling i Kroatien i overensstemmelse med dets EU-retlige og øvrige internationale forpligtelser, såfremt en overførsel fra Kroatien til en anden medlems-stat i medfør af Dublinforordningen ikke finder sted.” Dub-Kroa/2023/10/sahe