Nævnet stadfæstede i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Bulgarien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Bulgarien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til mangler i det bulgarske asylsystem, modtageforholdene og klagerens risiko for at blive udsat for grov vold samt frihedsberøvelse under dårlige forhold. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om international beskyttelse i Bulgarien og herefter er udrejst af Bulgarien, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Bulgarien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra b, og at Bulgarien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Bulgarien [i efteråret] 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. For så vidt angår det forhold, at klageren i Danmark har [tre familiemedlemmer], og at klageren altid har kendt dem, og at de er meget tætte, bemærker nævnet, at de oplyste herboende familiemedlemmer ikke er omfattet af familiebegrebet i forordningens artikel 2, litra g. Flygtningenævnet finder i øvrigt, at der ikke er nogen ekstraordinære omstændigheder i relationen mellem klageren og hans herboende familie, som skulle begrunde at hans asylsag tages under behandling i Danmark i medfør forordningens artikel 17, stk. 1. Vedrørende det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte angående klagerens subjektive frygt for sit liv, fordi han har en uoverensstemmelse med to menneskesmuglere, som klageren har anmeldt til det bulgarske politi, og som han frygter, de som hævn vil slå ham ihjel for, finder Flygtningenævnet, at det beror på klagerens egen formodning, at de pågældende menneskesmuglere stadig befinder sig i Bulgarien, og at de skulle interessere sig for klageren. Nævnet bemærker i forlængelse heraf, at klageren må henvises til at søge de bulgarske myndigheders beskyttelse, som må antages at have vilje og evne til at beskytte klageren, såfremt klageren stadig skulle frygte at blive opsøgt af pågældende menneskesmugler. Asylproceduren og de aktuelle modtageforhold for asylansøgere i Bulgarien er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger behæftet med visse mangler. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger, at der ikke er væsentlige grunde til at tro, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren eller i modtageforholdene i Bulgarien, at overførsel af klageren til Bulgarien vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder eller artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det af Landinfos rapport ”Bulgaria: Asylsystemet” af 14. marts 2022 fremgår, at Dublin-returnees som udgangspunkt ikke møder nogen forhindringer i forhold til at indrejse i Bulgarien, jf. også AIDA’s landerapport ”Country Report: Bulgaria”, 2021 update, s. 39. I forlængelse heraf bemærkes, at det af Landinfos rapport ”Bulgaria: Asylsystemet” af 14. marts 2022, s. 6, fremgår, at såfremt "den returnerte har en ikke avgjort asylsøknad i Bulgaria, eller behandlingen blev avbrutt fordi søkeren forsvant, bliver vedkommende transportert til asylmottak i regi af SAR [State Agency for Refugees] … I begge tilfeller er saken ikke endelig avgjort, og kan derfor gjenopptas …". Endvidere fremgår af rapporten s. 7, at Dublin-returnees i almindelighed ikke har problemer med at få sagen genoptaget ved returnering til Bulgarien, hvis sagen ikke er blevet endelig afgjort, jf. også AIDA’s landerapport ”Country Report: Bulgaria”, 2021 update, s. 39 f. og s. 62. Om forholdene på de såkaldte asylmodtagelsescentre (”reception centers”) henvises til Landinfos rapport ”Bulgaria: Asylmottak og interneringssentre” af 28. april 2022, s. 2 ff., der indeholder en beskrivelse af bl.a. belægningsprocenten, tilbud om modtageplads, beboernes rettigheder samt standarden på modtagelsescentrene. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at Dublin-returnees, der har modtaget et endeligt afslag på asyl i Bulgarien, "is transferred to one of the immigration detention facilities, usually to the Busmanti detention centre in Sofia, or to the Lyubimets detention centre near the Turkish border", jf. AIDA’s landerapport ”Country Report: Bulgaria”, 2021 update, s. 39. I forlængelse heraf skal det fremhæves, at der af CoE-CPT’s rapport ”Report on the treatment of inmates at border police establishments and immigration detention facilities based on visit from 10 to 17 December 2018” af 11. juni 2019 fremgår bl.a. følgende om detentionscentrene i Busmantsi og Lyubimets: ”Some improvements to material conditions were observed by the delegation at Busmantsi and Lyubimets Homes since the CPT’s previous visits. In particular, the premises in Busmantsi (including communal toilets and showers) had been repainted and some new furniture and bedding provided, and in Lyubimets the unit for women and families had been partially refurbished, as well as some of the communal toilets and showers. Further, both Homes were cleaner than in the past although bedbugs had not been completely eradicated. There were also less problems with access to hygiene items, sanitary materials for women and nappies for infants, although the delegation did hear a few complaints; further, some detained foreign nationals complained that they had received no toothbrush and no towel, and that they had to buy products to clean their dormitories. Overall, conditions were better than previously, also thanks to the fact that both establishments were operating well below their official capacities.” Om forbedringerne af forholdene i detentionscentrene kan der også henvises til Landinfos rapport ”Bulgaria: Asylmottak og interneringssentre” af 28. april 2022, s. 8 f. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Bulgarien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Bulgarien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at det kan føre til en ændret vurdering, at klageren har oplyst blandt andet, at han i Bulgarien blev udsat for vold af de bulgarske myndigheder samt fængslet i 15 dage eller 1 måned. Hvis klageren i forbindelse med en tilbagevenden til Bulgarien måtte blive udsat for vold eller lignende, må klageren henvises til at rette henvendelse herom til de relevante overordnede bulgarske myndigheder. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Bulg/2023/1/EEB
