Nævnet hjemviste i august 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald vedrørende en kvindelig statsborger fra Bosnien. Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk bosnisk og muslim fra [by], Bosnien-Hercegovina. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren 1992/93], og at hun [i foråret] 1993 blev meddelt opholdstilladelse efter § 1 i lov nr. 933 af 18. november 1992 om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien. [I sommeren] 1995 blev klageren meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i efteråret] 2012 udrejste til Bosnien-Hercegovina. Klageren udrejste for at vende tilbage til sit hjemland sammen med sin ægtefælle. Klageren indrejste i Danmark [i vinteren 2021/22] og indgav ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse [i vinteren 2022/23]. [I foråret] 2022 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, jf. stk. 4, og § 17 a, stk. 1, nr. 1, og § 17 a, stk. 2. Som begrundelse herfor henviste styrelsen til, at klageren efter at have underskrevet en erklæring om frivilligt frafald af sin opholdstilladelse er returneret til sit hjemland som led i repatriering og efter en forlængelse af fortrydelsesfristen med 12 måneder har opholdt sig i hjemlandet i mere end 24 på hinanden følgende måneder. Fristen for at fortryde repatrieringen udløb herefter [efteråret] 2014. Endvidere fandt styrelsen ikke grundlag for at meddele dispensation fra bortfaldet af opholdstilladelsen efter udlændingelovens 17, stk. 3. Flygtningenævnet bemærker, at afgørelser om bortfald af opholdstilladelse skal være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8. En vurdering heraf er ikke indeholdt i Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det følger af udlændingelovens § 32 a, at en afgørelse om bortfald af opholdstilladelse tillige skal indeholde en afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, hvis denne ikke udrejser frivilligt, jf. udlændingelovens § 31. Udlændingestyrelsen har ikke truffet afgørelse herom i forbindelse med den materielle afgørelse i bortfaldssagen. Det tilføjes, at forhold af betydning for de ovennævnte vurderinger er indeholdt i klagerens ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse indgivet [vinteren 2022/23], men disse forhold er efter det oplyste ikke nærmere belyst og som nævnt heller ikke inddraget i forbindelse med Udlændingestyrelsens afgørelse af sagen. Der henvises herom blandt andet til Flygtningenævnets beretning for 2022, side 329 og 352. Flygtningenævnet finder endvidere, at der i forbindelse med nævnets behandling af sagen ved de fremsendte advokatindlæg med bilag og klagerens uddybende forklaring for nævnet er fremkommet en række nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning for sagen, som ikke er indgået i Udlændingestyrelsens behandling og afgørelse af sagen, herunder navnlig om klagerens og hendes afdøde ægtefælles helbredsmæssige forhold under opholdet i Bosnien-Hercegovina i perioden 2012-2021, om klagerens modsætningsforhold til og mulige konflikt med personer fra det serbiske flertal i samme periode, om klagerens aktuelle tilknytning til henholdsvis Danmark og Bosnien-Hercegovina og om klagerens personlige forhold i øvrigt. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at hensynet til at træffe en materiel rigtig afgørelse og at sikre muligheden for en to-instansbedømmelse af det samlede prøvelsesgrundlag tilsiger, at sagen – uanset det hidtidige og meget langvarige sagsforløb – hjemvises til Udlændingestyrelsen med henblik på en fornyet vurdering i første instans, hvilket klageren og repræsentanten for Udlændingestyrelsen efter drøftelse og sagens omstændigheder i øvrigt ikke har udtalt sig imod.” Bosn/2023/2/MSAI
