Nævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [by A], der er beliggende i [provins A], Syrien. I perioden fra 2008 til 2013 boede hun sammenmed sin familie i [by B], [provins B]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2016 sammen med sine forældre og søskende, efter at familien [i vinteren 2015/2016] var blevet meddelt opholdstilladelse som kvoteflygtninge, jf. udlændingelovens § 8, stk. 2. Udlændingestyrelsen traf [i sommeren] 2022 afgørelse om at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark. Udlændingestyrelsen fandt, at der ikke var grundlag for at forlænge opholdstilladelsen i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 2, og at der heller ikke var grundlag for at meddele hende opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 1. Da en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse imidlertid fandtes at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder retten til familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, forlængede Udlændingestyrelsen opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 8, stk. 2. Klageren har [i vinteren 2022/2023] rettet henvendelse til det danske politi. Udlændingestyrelsen har [i vinteren 2022/2023] videresendt klagerens henvendelse som en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 2020/2021] med påstand om, at hun meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 1. Klageren har i klagen henvist til, at hun frygter at få problemer med de syriske myndigheder som følge af sin nu tidligere samlevers forhold og på grund af sit ophold i Danmark. Klageren har i forbindelse med nævnsbehandlingen supplerende henvist til, at hun som ”returnee” vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 8, stk. 1, ved en tilbagevenden til Syrien, og at hun kommer fra et område af Syrien, [provins B], hvis beboere opfattes som regimekritiske af de syriske myndigheder. Hun har endvidere henvist til, at hendes herboende brødre har unddraget sig militærtjeneste, samt at hun er udrejst illegalt af Syrien. Hun har derudover henvist til, at hun som enlig kvinde ikke vil kunne klare sig ved en tilbagevenden til Syrien, herunder fordi hun ikke har noget familiemæssigt netværk. Endelig har klageren under nævnsbehandlingen [i sommeren] 2023 som asylmotiv henvist til, at hun skal vurderes i forhold til [by A], der er beliggende i [provins A], hvor hun boede indtil 2008 og ikke [provins B]. Klageren har under nævnsbehandlingen [i foråret] 2023 som yderligere asylmotiver henvist til, at hun har en konflikt med sin herboende tidligere samlever, der har truet hende og parrets børn på livet og truet med at kidnappe børnene til [europæisk land A] og Syrien, ligesom hun frygter sin tidligere samlevers familie i Syrien. Under nævnsbehandlingen [i sommeren] 2023 har klageren imidlertid frafaldet disse asylmotiver. Indledningsvis bemærker Flygtningenævnet, at klageren på tidspunktet for udrejsen boede sammen med sin familie i [by B], [provins B], hvor hun har boet i perioden 2008 – 2013. Klageren har herom yderligere forklaret, at hun og hendes familie forlod [by A], der er beliggende i [provins A], fordi det på grund af tørke ikke længere var muligt at forsørge sig selv der. Flygtningenævnet finder således, at klageren skal vurderes i forhold til [provins B]. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren ikke isoleret set af denne grund kan anses for at være i en asylbegrundende situation. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter overgreb og forfølgelse fra de syriske myndigheder, fordi hun illegalt har forladt Syrien, ligesom hun inden udrejsen fra Syrien har boet i et konfliktområde i [provins B] fra 2008 – 2013, der var kontrolleret af Den Frie Syriske Hær, således at hun af disse grunde vil blive anset for modstander af det syriske regime, finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort dette. Flygtningenævnet har herved lagt afgørende vægt på dels, at klageren, hendes familie og tidligere samlever ikke fremstår profilerede, dels på Udlændingestyrelsens rapport af 1. maj 2022 ”Syria. Treatment upon return”, hvoraf blandt andet fremgår: “…According to EuroMed Rights, the GoS considers Syrians who have left government-controlled areas as well as those who have lived in areas that have been under opposition-control as traitors.62 The Syrian human rights organisation interviewed by DIS in April 2022 stated that a returnee originating from or having lived in a former opposition-controlled area before leaving Syria would usually not be subject to mistreatment or violations only because of originating from or having lived in that area. If someone or a group of persons from a certain area experience problems at checkpoints, it is most probably due to the decision of the individual officer or the force controlling that particular checkpoints rather than the person’s place of origin.…” Det forhold, at klageren er udrejst illegalt af Syrien, vurderer Flygtningenævnet i praksis ikke længere er noget problem og kan ikke anses for at skabe en reel konflikt med myndighederne. Det fremgår herunder af Udlændingestyrelsens landerapport ”Syria, Security Situation in Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria, based on interviews between 16 to 27 november 2018 in Beirut and Damascus” fra februar 2019, at det siden begyndelsen af 2018 har tydet på, at det ikke har konsekvenser for en tilbagevendende syrer, at vedkommende forlod landet under krigen, og at illegal udrejse af Syrien fortsat er strafbart, men at det i praksis ikke længere er et problem, idet man kan få sin situation afklaret ved en syrisk repræsentation i udlandet inden indrejsen i Syrien. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på Udlændingestyrelsens rapport af 1. maj 2022 ”Syria. Treatment upon return”, hvoraf fremgår: “…Illegal exit….Officially, a person who has exited illegally from Syria might be subjected to prosecution upon return, unless the person has obtained a status settlement prior to return.47 The Syrian human rights organisation interviewed by DIS in April 2022 mentioned that those who exited Syria illegally have to report to the local intelligence service office in their area. They will be questioned about the reason for their leave and about their activities while staying abroad. Nothing more will happen to them unless someone in their absence has reported against them to the authorities accusing them of, for example, being involved in opposition activities. In that case, they risk being subject to further interrogation, detention and/or money extortion.….” Flygtningenævnet finder heller ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien er i en afledt risiko for forfølgelse som følge af, at klagerens [antal] herboende brødre og hendes tidligere samlever har unddraget sig syrisk militærtjeneste. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på baggrundsoplysningerne om risici for familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig værnepligt i Syrien, herunder rapport fra EASO ”Syria Military Service” fra april 2021, hvorefter familiemedlemmer til uprofilerede militærunddragere ikke er i risiko for forfølgelse alene som følge af unddragelsen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke af sagen fremgår oplysninger, som kan begrunde, at klagerens tidligere samlever og hendes herboende brødre kan betragtes som særligt profilerede hos de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har også lagt vægt på Udlændingestyrelsens rapport af 1. maj 2022 ”Syria. Treatment upon return”, hvoraf fremgår: “…Evasion and desertion from military service.….The source added that family members of draft evaders and deserters do not face problems with the authorities anymore. Previously, the authorities harassed such families, but now the authorities may contact them once or twice and ask about the evading or deserting family member and his whereabouts, but nothing more will happen. One should also bear in mind that there are too many draft evaders and deserters for the authorities to be able to spend time and resources on such cases.…” Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren er enlig kvinde uden familiemæssigt netværk i Syrien, hvorved nævnet bemærker, at klageren har oplyst, at hun har [et familiemedlem], der fortsat bor i Syrien. Flygtningenævnet finder anledning til at bemærke, at klageren under de 2 nævnsmøder har forklaret direkte modstridende om hendes og den tidligere samlevers forhold samt forholdet til dennes familie i Syrien. Klageren har under nævnsmødet [i sommeren] 2023 tilbagekaldt sine asylmotiver om, at hun havde en konflikt med sin herboende tidligere samlever, der skulle have truet med at kidnappe børnene til [europæisk land A] og have udøvet vold mod den yngste af børnene, samt at hun ved en tilbagevenden til Syrien ville være i risiko for overgreb fra den tidligere samlevers familie i Syrien. Hun har herom nærmere under nævnsmødet [i sommeren] 2023 blandt andet forklaret, at delen om samleverens vold ikke passer, at det ikke er den tidligere samlever, der har påført den yngste af drengene skader, at hun ikke er bange for, at han vil bortføre drengene, og at hun har talt med den tidligere samlevers familie, der ønsker, at børnene skal blive ved klageren. Sammenfattende finder nævnet således ikke - heller ikke efter en kumulativ vurdering af de ovennævnte forhold og ved inddragelse af det forsigtighedsprincip, der anvendes ved risikovurderingen, herunder i forhold til indrejse i Syrien – at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden Syrien vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 8, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2023/56/mnr
