Nævnet stadfæstede i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en genoptaget statusændringssag vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [by A], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at han [i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. [I vinteren 2015/2016] stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2015. Klageren har den [i foråret] 2020 anmodet Flygtningenævnet om at genoptage sagen med påstand om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han frygter at blive forfulgt af regimet, fordi han har hjulpet [et antal familiemedlemmer] med at unddrage sig militærtjeneste ved at udrejse med dem samt på grund af sit slægtskab med dem. Klageren har til støtte herfor videre oplyst, at han frygter at blive forfulgt, fordi han har været offentligt ansat i den statsejede [institution] og har forladt sin stilling uden forhåndsgodkendelse. Klageren har til støtte herfor endvidere oplyst, at han frygter at regimet vil mistænke ham for at være en del af oprøret, fordi han kommer fra byen [by A], […]. Klageren forklarede ved sin oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2015, at han blev fængslet [i sommeren] 2014 og frem til [to uger senere i sommeren 2014], som led i generelle ransagninger gennemført af myndighederne i [by A]. Klageren forklarede endvidere, at han ikke blev udsat for overgreb under tilbageholdelsen og heller ikke blev afhørt, men løsladt mod kaution. Der henvises til side syv af referat af oplysnings- og motivsamtale. Efter klagerens udrejse er hans familie blevet opsøgt, og hans ægtefælle har været tilbageholdt i et døgn. Klageren har fremlagt en indkaldelse dateret [vinteren 2014/2015] fra [domstol i Syrien], hvor han indkaldes til retsmøde. Klageren har under nævnsmødet forklaret, at han har modtaget denne indkaldelse fra sin bror. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren udrejste legalt i 2014 sammen med [sine familiemedlemmer]. Efter det oplyste var [hans familiemedlem] ikke på daværende tidspunkt værnepligtig, men kunne forvente senere at blive indkaldt. Også efter klagerens forklaring i Flygtningenævnet og efter de foreliggende baggrundsoplysninger, kan [hans familiemedlems] værnepligtsforhold derfor ikke føre til, at klageren tillægges opholdstilladelse efter udlændingeloven § 7, stk. 1. Der er intet nærmere oplyst om [familiemedlemmernes] værnepligtsforhold. Klageren har forklaret, at han i 2014 blev opsøgt af to forskellige kriminelle organisationer, [organisation A] og [organisation B]. Klageren blev dog efter det oplyste ikke truet i denne forbindelse, og forholdene ligger så langt tilbage, at de ej heller kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har for Flygtningenævnet såvel [i sommeren] 2021 som dags dato forklaret, at han har været udsat for tortur. Klageren har ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for, hvorfor disse oplysninger ikke fremgår af referaterne af hans oplysning- og motivsamtale og hans asylsamtale i 2015. Som anført ovenfor forklarede han ved oplysnings- og motivsamtale, at han netop ikke havde været udsat for fysiske overgreb i forbindelse med tilbageholdelsen. Flygtningenævnet må på denne baggrund betragte oplysningerne om, at klageren har været udsat for tortur som udbyggende og divergerende. Klageren har i øvrigt ikke villet uddybe sin forklaring herom og har heller ikke henvist til, at torturen skulle have været begrundet i hans individuelle forhold. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at klageren har været udsat for tortur. Klageren har oplyst at have været politisk aktiv i Danmark, men det er ikke godtgjort, at de foreviste videoklip fra demonstrationer, hvoraf nogle efter det forklarede var private optagelser, har ført til, at klageren på nogen måde er profileret i forhold til det syriske styre. Klageren har endvidere henvist til, at han kommer fra provinsen [provins] og tilhører en klan, [klannavn], som generelt er udsat for forfølgelse. Klageren har dog ligeledes forklaret, at klanen har [et højt antal] medlemmer, samt at hans [familiemedlem] efter at have forladt Syrien er vendt tilbage og nu igen er bosat i [by]. Herudover har klageren forklaret, at hans [familiemedlem] indtil denne for nyligt blev bortført, og til trods for, at han var kendt som modstander af regeringen, har arbejdet som [stilling] i [by]. Flygtningenævnet finder således ikke, at nogen af de påberåbte forhold kan føre til, at der meddeles klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det samme gør sig gældende for så vidt angår det forhold, at klageren har forladt sin stilling som beskæftiget med [arbejdsområde] i en statsejet [institution]. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, finder Flygtningenævnets flertal, at der i fuldstændigt fravær af kumulative forhold og under hensyntagen til den tid, der er forløbet, klagerens underordnede stilling og de foreliggende oplysninger om amnesti- og forældelsesregler, ikke er grundlag for, alene med henvisning til den tidligere offentlige ansættelse at meddele klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Syri/2023/18/eeb.
