Nævnet meddelte i juni 2023 opholdstilladelse til en mandlig statsborger fra Iran. Sagen er sambehandlet med Iran/2023/27. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er iransk statsborger og etnisk kurder. Ansøgeren har tidligere været yarsan, men har oplyst at være konverteret til kristendommen i Danmark. Ansøgeren er født i [by A], Irak, men har fra 1991 opholdt sig i [by B], Iran. Ansøgeren henviste oprindeligt som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet af de iranske myndigheder, fordi myndighederne fandt [antal] pakker med [materiale] fra et ulovligt politisk parti i ansøgerens [køretøj]. Ansøgeren henviste endvidere til, at han efter sin indrejse i Danmark er konverteret til kristendommen, og at han som følge af sin konversion frygter forfølgelse fra de iranske myndigheder. Ansøgeren anførte til støtte herfor, at han blev døbt [i sommeren] 2017. I forbindelse med genoptagelsessagen har ansøgeren henvist til sine oprindelige asylmotiver og anført, at han i Iran vil blive mødt med anklager om spredning af propaganda mod præstestyret. Videre har ansøgeren oplyst, at han fortsat går i kirke og ugentligt deltager i bibelundervisning, ligesom han har været på vinterlejr med sin menighed i 2018. Ansøgeren har henvist til, at de iranske myndigheder ikke anerkender yarsan som en religion, hvorfor ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil blive betragtet som frafalden shiamuslim, og at han dermed vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgerens forklaring om et modsætningsforhold til de iranske myndigheder som følge af formodede politiske aktiviteter til grund. Flygtningenævnet kan henvise til den begrundelse, som Udlændingestyrelsen har anført i afgørelsen af [vinteren 2017/2018]. Flygtningenævnet kan også henvise til Flygtningenævnets begrundelse i afgørelsen af [efteråret] 2018. Således finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og på flere punkter også divergerende. Flygtningenævnet henviser til de eksempler på divergenser, som er anført i de nævnte afgørelser. Det, der er anført for Flygtningenævnet om en fejlagtig eller upræcis oversættelse af udtrykket [x], kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet tilsidesætter således denne del af ansøgerens asylmotiv. Det bemærkes, at Flygtningenævnet i 2018 prøvede ansøgerens asylmotiv om konversion. Det blev ved den lejlighed tillagt vægt, at Flygtningenævnet tilsidesatte ansøgerens ovennævnte asylmotiv som utroværdigt. Bedømmelsen af, om ansøgerens konversion er reel, giver på denne baggrund fortsat anledning til en vis usikkerhed. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at ansøgeren under genoptagelsessagen på en tilstrækkelig overbevisende måde har redegjort for, at hans konversion til kristendommen er udtryk for en indre overbevisning. Flygtningenævnet har lagt vægt på ansøgerens interesse for kristendommen og den omstændighed, at han allerede i 2016 opsøgte danske kirker og blev døbt i 2017. Ansøgeren har i sin forklaring for nævnet, jævnfør det, han forklarede for nævnet i 2018, demonstreret en relativt bred viden om kristendommen. Det kan lægges til grund, at ansøgeren siden 2016 på helt fast og ugentlig basis har deltaget i kirkelige aktiviteter, herunder bibelundervisning og gudstjenester. Det kan også lægges til grund, at ansøgeren i et vist omfang har missioneret og på blandt andet [et socialt medie] har givet og giver udtryk for sin kristne tro. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren i fornødent og relevant omfang har været i stand til at forklare om den betydning, som den kristne tro har for ham, herunder ved relevant anvendelse af kristne begreber. Flygtningenævnet finder på denne baggrund efter en konkret og samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion er reel og udtryk for en indre overbevisning, og nævnet lægger til grund, at ansøgeren ønsker at leve åbent som kristen ved en tilbagevenden til Iran, hvorved ansøgerens konversion vil komme til myndighedernes og andres kendskab. Herefter og efter baggrundsoplysningerne om forholdene for kristne konvertitter lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse på grund af sin konversion. Det bemærkes i den forbindelse, at selvom ansøgeren er tidligere yarsan, kan Flygtningenævnet ikke med den fornødne sikkerhed lægge til grund, at ansøgeren som frafalden yarsan ikke risikerer at blive behandlet på samme måde som frafaldne muslimer. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse til USCIRF – Religious Freedom Conditions in Iran udgivet i august 2021. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af flygtningekonventionen som følge af sin konversion. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2023/26/aalk
