Nævnet stadfæstede i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by A] i [region B], Egypten. Ansøgeren udrejste af Egypten i [efteråret] 2016 og har siden da boet i [østeuropæisk land C], hvorefter han flygtede til Danmark. I den periode, hvor ansøgeren boede i [østeuropæisk land C], har han 3-4 gange været tilbage i Egypten, senest i sommeren 2021. Ansøgeren har været tilknyttet og deltaget i aktiviteter for Det Muslimske Broderskab, siden han var barn, men er ikke længere tilknyttet bevægelsen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Egypten frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de egyptiske myndigheder, fordi han ikke ønsker at aftjene værnepligt. Som yderligere asylmotiv har han oplyst, at han ved en tilbagevenden til Egypten frygter at blive tilbageholdt, anholdt eller henrettet af de egyptiske myndigheder, fordi han og hans far har haft tilknytning til Det Muslimske Broderskab, og at han derfor vil blive anklaget for at være terrorist. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at han frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de egyptiske myndigheder, fordi han ikke ønsker at aftjene værnepligt, oplyst, at det i Egypten er obligatorisk at aftjene værnepligt, når man fylder 18 år, og at værnepligtige fra [region B] bliver sendt til at bekæmpe terrorisme på Sinai-halvøen, hvor mange soldater bliver slået ihjel. Ifølge ansøgeren er terrorbekæmpelsen kun et påskud fra staten, og i virkeligheden er det højtstående militærfolk med forbindelser til regeringen, der slår de lavt rangerende soldater ihjel for at overbevise befolkningen om, at de har bekæmpet terrorisme i landet. Selv hvis ansøgeren ikke blev sendt til Sinai-halvøen, ønsker han ikke at aftjene værnepligt, både fordi han ikke vil bidrage til krig, hvor folk bliver fordrevet fra deres hjem, og fordi han ikke ønsker at støtte op om den nuværende regering i Egypten. Han er også bange for at blive slået ihjel af fordrevne personer, hvis han bliver sat til at fordrive dem. Værnepligten kan udsættes, hvis man er under uddannelse. Derfor skyndte ansøgeren sig at søge om studietilladelse i [østeuropæisk land C], før han blev indkaldt, hvorefter han fik udskudt sin værnepligt. Fornyelsen af udsættelsen af værnepligt, der gjaldt et år ad gangen, krævede fysisk fremmøde, hvorfor han hvert år rejste tilbage til Egypten for at forny sin udsættelse. Hans seneste udsættelse var i [vinteren 2021/2022]. Ansøgeren havde håbet på at få permanent opholdstilladelse i [østeuropæisk land C], hvorved han helt kunne undgå at aftjene værnepligt i Egypten. Nu er han for gammel til at få udskudt værnepligten på grund af uddannelse. Hvis han nægter at aftjene værnepligt, vil han blive bragt for militærdomstolen og sat i fængsel eller blive slået ihjel. Til støtte for sit asylmotiv om, at han vil blive tilbageholdt, anholdt eller henrettet på grund af sin tilknytning til Det Muslimske Broderskab, har ansøgeren oplyst, at han på grund af sine aktiviteter for bevægelsen har været udsat for chikane af de egyptiske myndigheder. Den nuværende regering anser Det Muslimske Broderskab for at være terrorister, fordi organisationen blander religion og politik. 140.000 personer sidder derfor fængslet på grund af deres tilknytning til Det Muslimske Broderskab. Da ansøgeren voksede op, var hans far lokal leder for Det Muslimske Broderskab, og ansøgeren blev selv tilknyttet organisationen efter revolutionen i 2011. Både ansøgeren og hans far deltog i aktiviteter for organisationen i perioden fra 2011 til 2013, hvor organisationen stadig var lovlig. Ansøgeren var en del af alt, hvad organisationen foretog sig, og han deltog blandt andet i samtlige demonstrationer i denne periode. Den største demonstration varede 48 dage [i sommeren 2013], hvor mange personer demonstrerede for at få den afsatte præsident til magten igen. Det startede som en fredelig demonstration, men da hæren opløste demonstrationen, endte det i en massakre. I den forbindelse blev ansøgeren interviewet af nogle journalister. Han blev efterfølgende chikaneret og beskyldt for at være terrorist, ligesom han blev truet med at blive sendt i fængsel. Han har også været aktiv som frivillig for organisationen, hvor han blandt andet hjalp med at organisere kampagner og deltage i valgkampe, og under krisen hjalp han borgerne i Egypten ved at bringe dem gasflasker og sørge for lægehjælp og hjælp til dyr. Ansøgerens far har udført de samme aktiviteter for organisationen som ansøgeren. Ansøgerens far har været fængslet omkring fem gange, senest i 2022, udelukkende på grund af sin tilknytning til Det Muslimske Broderskab. Hver gang er han blevet retsforfulgt, men han er hver gang blevet frifundet og løsladt, fordi myndighederne ikke har kunnet finde noget på ham. Ansøgeren er ikke længere tilknyttet organisationen, men myndighederne ved, at han var aktiv i organisationen, før den blev gjort ulovlig, og myndighederne vil derfor blive ved med at opsøge ham. Ansøgeren har aldrig haft noget medlemskort, fordi myndighederne i så fald ville få kendskab til hans tilknytning til organisationen og efterstræbe ham. På trods heraf har han i forbindelse med sine ind- og udrejser af Egypten i perioden 2016-2021 i 3-4 tilfælde været udsat for at blive tilbageholdt og afhørt om sin fars tilknytning til Det Muslimske Broderskab, og om hvorvidt han selv havde udført aktiviteter for organisationen. Det skyldes, at myndighederne har registreret alle, der er i familie med medlemmer af Det Muslimske Broderskab. Så snart han scannede sit pas, blev han tilbageholdt af myndighederne, der blandt andet slog ham hårdt på brystet med en hånd. Ved disse tilbageholdelser benægtede han sin tilknytning til Det Muslimske Broderskab, for hvis han bekræftede det, ville han risikere at blive henrettet. Ansøgerens mor og søskende har ikke været tilbageholdt af myndighederne, men de har oplevet, at deres bopæl er blevet ransaget, og at myndighederne i den forbindelse har stjålet ting fra deres hjem og truet dem med våben for at få dem til at oplyse, hvor ansøgerens far befandt sig. Ansøgerens far er stort set aldrig hjemme, men når det er tilfældet, bliver han opsøgt og chikaneret af myndighederne. Familien er også nogle gange blevet spurgt om, hvor ansøgeren er. Ved ansøgerens seneste besøg i Egypten, som varede fra [sommeren 2021] til [vinteren 2021/2022], oplevede han fire ransagninger af familiens bopæl. Første og anden razzia skete på den samme dag, hvor omkring 20 personer fra politiet ledte efter ansøgerens far. Ansøgeren og resten af familien blev afhørt, og ansøgeren blev truet med et våben for panden. Da familien ikke afslørede, hvor ansøgerens far befandt sig, gik politiet igen. Ved den tredje og fjerde razzia nåede ansøgeren at flygte, før myndighederne kom. Ansøgeren var bange for, at myndighederne ville tage ham med, når de ikke kunne få fat på hans far. Ansøgerens far har været offentligt ansat, og det har derfor været svært for myndighederne at dømme ham, men den beskyttelse vil ansøgeren ikke have, hvis han bliver sigtet. Tilknytning til Det Muslimske Broderskab: Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hans far har været tilknyttet Det Muslimske Broderskab, og at ansøgeren i sin barndom har deltaget i aktiviteter i Det Muslimske Broderskab sammen med sin far. Nævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren som følge heraf har en konflikt med de egyptiske myndigheder. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgerens far nogle gange har været fængslet på grund af sin tilknytning til Det Muslimske Broderskab, men at ansøgeren ikke selv har oplevet problemer med myndighederne på baggrund heraf, når han i adskillige tilfælde har været tilbage i Egypten, herunder senest i perioden fra [sommeren 2021] til [vinteren 2021/2022]. Det forhold, at ansøgeren flere gange er blevet afhørt af de egyptiske myndigheder ved sin indrejse til Egypten, herunder en enkelt gang er blevet slået i brystet, kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren hver gang er blevet løsladt efter kortvarig tilbageholdelse, og at han ikke i øvrigt har oplevet problemer med myndighederne. Det er nævnets vurdering, at disse forhold ikke har en sådan karakter og intensitet, som kan begrunde asyl. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgerens far flere gange er blevet tilbageholdt og afhørt af de egyptiske myndigheder om sin tilknytning til Det Muslimske Broderskab, når henses til, at hans far hver gang er blevet løsladt igen. Endvidere har ansøgeren ikke oplevet problemer i forbindelse med, at myndighederne kom til hans families hjem for at lede efter hans far. Det forhold, at ansøgeren antager, at myndighederne muligvis vil tilbageholde ham på baggrund af hans fars handlinger, beror således udelukkende på ansøgerens egen formodning. Flygtningenævnet afviser på denne baggrund, at ansøgeren har en konflikt med de egyptiske myndigheder på baggrund af sin fars og/eller sin egen tilknytning til Det Muslimske Broderskab. Militærtjeneste: Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med myndighederne i Egypten som følge af, at han ikke ønsker at aftjene militærtjeneste. Nævnet har ved vurderingen heraf først og fremmest lagt vægt på, at det forhold, at en person risikerer indkaldelse til militærtjeneste, ikke i sig selv er asylbegrundende. Som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse må det tilkomme det enkelte land at udfærdige en lovgivning for sine statsborgere, herunder om værnepligt og militærtjeneste, ligesom vedkommende land er berettiget til at fastsætte sanktioner, hvis lovgivningen overtrædes. Det fremgår af tilgængelige baggrundsoplysninger, at hvis en person har været fritaget for militærtjeneste i det egyptiske militær, men ikke får fornyet denne fritagelse og ikke fuldfører sin værnepligt, skal vedkommende betale en bøde på 1.000 egyptiske pund og/eller straffes med fængsel i mindst 1 år. Det fremgår endvidere af tilgængelige baggrundsoplysninger, at straffen for at unddrage sig værnepligt afhænger af situationen og personens alder, og at for personer under 30 år, som ikke har meldt sig til værnepligt, er straffen at skulle aftjene almindelig værnepligt med tillæg af et ekstra års værnepligt. Det fremgår videre, at for personer over 30 år, er straffen minimum 2 års fængsel og/eller en bøde mellem 2.000 og 5.000 egyptiske pund. Det fremgår videre, at for personer, der ikke har meldt sig til værnepligt, men ellers ikke er eftersøgt af militæret, er der praksis for, at straffen i langt hovedparten af tilfældene vil være en bøde på mellem 2.000 og 5.000 egyptiske pund, men ikke fængsel. Endelig fremgår det af baggrundsoplysningerne, at hvis en person har opnået udsættelse af sin værnepligt ved brug af falske oplysninger, vil straffen være fængsel på mellem 3 år og 7 år. Ansøgeren har under nævnsmødet fremlagt en erklæring udstedt [vinteren 2021/2022] af universitetet i [by i østeuropæisk land C], som efter sit indhold bekræfter, at ansøgeren på dette tidspunkt var 5. års studerende på universitetets [studium]. Ansøgeren har forklaret, at der er tale om en falsk erklæring, som han har opnået ved at betale bestikkelse. Han har efter sin forklaring benyttet denne falske erklæring over for de egyptiske myndigheder for at opnå yderligere udsættelse af sin værnepligt, hvilket han fik i [vinteren 2021/2022]. Flygtningenævnet finder, at det som udgangspunkt svækker ansøgerens troværdighed, at den pågældende erklæring først er fremkommet under nævnsmødet, og at han ikke til nogen af samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret om, at han har opnået forlængelse af udsættelsen af værnepligt ved brug af falske oplysninger. Uanset dette finder Flygtningenævnet efter oplysningerne om den straf, som ansøgeren risikerer ved at unddrage sig militærtjeneste i Egypten – heller ikke selv om dette måtte være sket ved benyttelse af falske oplysninger og falsk dokumentation – ikke kan anses for at være uforholdsmæssig eller uforenelig med dansk retstradition i en grad, som kan anses for asylbegrundende. På denne baggrund afviser nævnet, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med de egyptiske myndigheder, fordi han ikke ønsker at aftjene værnepligt. Sammenfattende: Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren – heller ikke efter en samlet kumulativ vurdering af hans asylmotiv vedrørende hans og hans fars tilknytning til Det Muslimske Broderskab og hans asylmotiv vedrørende værnepligt og militærtjeneste – har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Egypten vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i nogen individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Endelig er det Flygtningenævnets vurdering, at de generelle forhold i Egypten ikke kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Egyp/2023/2/MKTO
