Nævnet stadfæstede i oktober Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren har sin gravide ægtefælle i Danmark. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af bestemmelsen, at tilsvarende gælder for ud-lændinge, der opholder sig i Danmark uden opholdstilladelse, og som har søgt asyl i en anden medlemsstat uden at have opnået international beskyttelse. Det fremgår endvidere af kapitel 5 a, jf. bestemmelsen i § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren opholder sig i Danmark uden opholdstilladelse, og at han har ansøgt om international beskyttelse i Tyskland og herefter er udrejst af Tyskland, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Nævnet har videre lagt til grund, at klageren ikke har søgt asyl i Danmark. Flygtningenævnet bemærker, at det derfor ikke på grundlag af kriterierne i kapitel III i Dublinforordningen kan afgøres, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig. Det er således Tyskland, som den første medlemsstat, hvor klageren har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, som er ansvarlig for at tilbagetage klageren, jf. artikel 3, stk. 2, 1. led, jf. artikel 18 stk. 1, litra b. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18 stk. 1, litra b, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Udlændingestyrelsen har anmodet Tyskland om at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse og i overensstemmelse med proceduren i artikel 24, og at Tyskland den 17. maj 2023 har accepteret at mod-tage klageren i overensstemmelse med styrelsens anmodning. Flygtningenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering af sagens omstændigheder, herunder at klageren ikke har søgt asyl i Danmark, ikke grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Tysk/2023/29/sael
