dub-sver202313

Nævnet stadfæstede i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Sverige i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrø-rende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Sverige. Sagen blev behandlet på formands-kompetence. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren havde fået afslag på asyl i Sverige og var efter-følgende blevet meddelt af en mand fra udlændingemyndighederne enten at forlade Sverige eller tage tilbage til Irak. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændin-gelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Ud-lændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overfø-res til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har næv-net lagt til grund, at klageren har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i Sverige, og at klageren har trukket sin ansøgning tilbage under behandlingen. Flygtningenævnet finder på den-ne baggrund, at Sverige er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra c, og at Sverige dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Sverige den 28. juli 2023 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren har oplyst, at han har en psykisk belastning, og at lægerne i Sverige har oplyst ham, at han er ”træt i hjernen”, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker i, at klageren efter det oplyste modtog medicin af de svenske myndigheder, samt behandling 1 gang om måneden i en periode over 3 måneder. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren må forvente at kunne modtage den nødvendige sundhedsbehandling i Sverige. Det fremgår også af AIDA, Country Report: Swe-den, udgivet den 19. april 2023, at asylansøgere i Sverige har ret til en gratis lægelig undersøgelse, samt akut helbredsrelateret behandling og hastende medicinsk og tandbehandling, der ikke kan vente. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet forudsætter, at Hjemrejsestyrelsen forud for udsen-delse af klageren underet-ter de svenske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder de relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klagerne samtykker heri, jf. Dublinforordningens artikel 32. De svenske myndigheder er herefter forpligtet til at sikre, at klageren modtager de nød-vendige helbredsmæssige behandlinger. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, her-under af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens arti-kel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen”.Dub-Sver/2023/13/SCH