dub-kroa202312

Nævnet omgjorde i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Kroatien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrø-rende en kvinde, der har indgivet ansøgning om asyl i Kroatien. Sagen blev behandlet på mundtligt nævnsmøde. Advokaten henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt an-det til at klagerens familiemedlemmer, som nyder international beskyttelse, er i Danmark, at hen-des mor er syg, samt at overførsel til Kroatien er i strid med princippet om non-refoulement, idet der er systemiske mangler ved det kroatiske asylsystem.Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændin-gelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Ud-lændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overfø-res til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag er klage-ren [i foråret 2023] blevet registreret som asylsøger i Kroatien, og Kroatien har [i foråret 2023] accepteret at modtage klageren i medfør af Dublinforordningens artikel 20, stk. 5. Som også fast-slået i Flygtningenævnets seneste praksis er der ikke grundlag for at antage, at der er sådanne gene-relle systemfejl i modtageforholdene i Kroatien, at en overførsel af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig og nedværdigende behandling som defineret i EU-chartrets artikel 4. Efter de foreliggende oplysninger om, at der i et vist omfang sker push-backs fra Kroatien til Bosnien-Hercegovina og andre tredjelande, og at det efter baggrundsoplysningerne ikke fuldstændig kan udelukkes, at det også gælder Dublinreturnees, har Flygtningenævnet i sin praksis imidlertid forud-sat, at Hjemrejsestyrelsen forud for en overførsel af klageren til Kroatien indhenter en garanti fra de kroatiske myndigheder om, at klagerens sag tages under realitetsbehandling i Kroatien i over-ensstemmelse med dets EU-retlige og øvrige internationale forpligtelser, såfremt en overførsel fra Kroatien til en anden medlemsstat i medfør af Dublinforordningen ikke finder sted. Udgangspunk-tet er således, at der vil kunne ske overførsel af klageren til Kroatien. Spørgsmålet er herefter, om der foreligger sådanne særlige hensyn, herunder hensyn af humanitær karakter, som indebærer, at klagerens asylsag bør behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17. Der foreligger ikke omstændigheder som nævnt i Dublin-forordningens artikel 16 om afhængige personer, der indebæ-rer, at klagerens sag bør behandles i Danmark. Det lægges imidlertid til grund, at ansøgeren tidli-gere har boet i Danmark i en længere årrække, og at hun har haft sin skolegang og har uddannet sig her i landet, inden hun i forbindelse med giftermål udrejste af Danmark, at ansøgerens forældre og hendes [3-5] søskende alle og gennem mange år har været bosiddende i Danmark, ligesom de bort-set fra moderen og en søster har erhvervet dansk statsborgerskab, og at ansøgerens mor er alvorligt syg. Under disse omstændigheder finder nævnet, at der foreligger sådanne hensyn af humanitær karakter, at klagerens ansøgning om asyl undtagelsesvis bør behandles her i landet uanset accepten fra de kroatiske myndigheder, jf. Dublinforordningens artikel 17. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klagerens ansøgning om asyl skal behandles her i lan-det.” Dub-Kroa/2023/12/LODU