Nævnet stadfæstede i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. (Genoptaget sag)Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [by A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv under den oprindelige asylsag henvist til, at han frygter Taliban, idet han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive betragtet som en modstander af styret på grund af [sit familiemedlems] konflikt med Taliban. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han og [hans familiemedlem] på vej i moske blev stoppet af Taliban, transporteret til et hus og tilbageholdt. Taliban stillede under tilbageholdelsen spørgsmålstegn ved, hvorfor ansøgerens [familiemedlem] ikke var stoppet med at arbejde som myndighederne, hvorefter de skød ansøgerens [familiemedlem]. Ansøgeren flygtede herefter fra huset. Han tog hjem til sin mor, og blev efter tre dages ophold på bopælen opsøgt af Taliban. Ansøgeren gemte sig på toilettet, mens ansøgerens mor fortalte Taliban, at hun ikke vidste, hvor ansøgeren var. Kort tid efter udrejste ansøgeren fra Afghanistan. Under genoptagelsessagen har ansøgeren som asylmotiv fortsat henvist til, at han frygter Taliban på grund af [sit familiemedlems] konflikt med Taliban. Ansøgeren har til støtte for sin påstand om meddelelse af opholdstilladelse primært henvist til, at han efter mange års ophold i Danmark er ”vestliggjort” således, at han ikke vil kunne vende tilbage til Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker i forlængelse heraf, at det afgørende for asylvurderingen i sager med spørgsmål om såkaldt vestliggørelse er, om ansøger efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at den pågældende ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Om dette bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren udrejste af Afghanistan som [12-15-årig]. Han har således haft hele sin barndom i Afghanistan. Ansøgeren, der er en ung mand, taler pashtu og er, i hvert fald oprindelig, sunni-muslim. Han tilhører således både etnisk og religiøst den største befolkningsgruppe. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren som udgangspunkt må anses for at have mulighed for at kunne tilpasse sig livet i Afghanistan uden at påkalde sig særlig opmærksomhed fra Taliban. Af European Union Agency for Asylum (EUAA), Country Guidance: Afghanistan, udgivet den 31. januar 2023, punkt 3.13, fremgår: “The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-)adjust to Afghanistan’s social restrictions), duration of stay in a western country, etc.” Vedrørende ansøgerens vestliggørelse bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren fremstår helt uprofileret og upåfaldende, og han tilhører som anført oven for flertalsbefolkningen. Den omstændighed, at ansøgeren blandt andet efter det oplyste drikker spiritus og har en dansk kæreste indebærer ikke, sammenholdt med de øvrige foreliggende oplysninger, en sådan grad af vestliggørelse, at dette kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Ansøgeren har ved fremmøde i Flygtningenævnet vist, at han i et vist omfang taler dansk. Han fremtræder hverken fysisk eller verbalt påfaldende, trods det oplyste om hans kognitive udfordringer. Herefter kan hverken disse udfordringer, eller hans helbredsforhold i øvrigt føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. For så vidt angår ansøgerens oprindelige asylmotiv henviser Flygtningenævnet i det hele til Flygtningenævnets afgørelse af 22. juni 2018. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2023/61/LAFAL
