Nævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en udsendelsessag vedrørende en mandlig syrisk statsborger. Klageren indrejste i 2012. Senere i 2012 meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved dom af […]2021 afsagt af Retten i […] blev klageren idømt fængsel i 4 år for overtrædelse af navnlig straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Dommens bestemmelse om udvisning blev stadfæstet ved […]Landsrets dom [afsagt i foråret] 2022. Flygtningenævnet udtalte:” Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren henviste som asylmotiv under den oprindelige asylsag, at han dels frygtede at blive dræbt af de syriske oprørere, idet han var flygtet fra dem, og dels de syriske myndigheder, fordi de ville tvinge ham til at aftjene værnepligt. Klageren forklarede under den oprindelige asylsag, at han i […] sommeren 2012 blev anholdt, mens han opholdt sig i en internetcafe. Han blev sammen med andre unge mennesker beskyldt for at sende mails og politisk materiale til oprørerne. Efter 14 dages tilbageholdelse, hvorunder han blev udsat for tortur, blev klageren kørt til session af de militære myndigheder. På vej til sessionen blev de militære køretøjer, hvori klageren og de andre tilbageholdte unge befandt sig, angrebet af soldater fra den frie syriske hær. Klageren og de andre unge forklarede, at de var blevet tvunget til at gøre tjeneste i den syriske hær. Den Frie Syriske hær tog de unge med og ønskede, at de unge skulle kæmpe for den i stedet. Klageren og de andre unge accepterede at kæmpe for Den Frie Syriske hær. Klageren bad om lov til at se sin familie, hvilket han fik lov til. I stedet for at vende tilbage til Den Frie Syriske Hær, udrejste han af Syrien. Klageren har som asylmotiv under udsendelsessagen henvist til, at han frygter at blive dræbt ved en tilbagevenden, idet han vil blive betragtet som en landsforræder, fordi han flygtede fra Syrien, inden han skulle aftjene værnepligt i den syriske hær eller udføre tjeneste for Den frie Syriske hær, ligesom han frygter at vil blive tvunget til at aftjene værnepligt ved en tilbagevenden. Klageren ønsker ikke at udføre militærtjeneste, idet han ikke ville slå civile mennesker ihjel. Klageren har forklaret, at han ikke husker at have forklaret om at have været tilbageholdt af de syriske myndigheder eller den frie syriske hær i 2012. Flygtningenævnet tiltræder, at klageren er i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste, da klageren er i den militærpligtige alder. På den baggrund finder Flygtningenævnet som Udlændingestyrelsen, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra de syriske myndigheder omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionens artikel 1 A anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder med samme begrundelse som Udlændingestyrelsen har anført, at klageren isoleret set må anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren tvangsmæssigt kan udsendes til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Spørgsmålet er herefter, om klageren skal udelukkes fra opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10, stk. 3. Udlændingelovens § 10, stk. 3, sammenholdt med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, indebærer, at der i en situation som den foreliggende bl.a. skal tages stilling til, om klageren kan anses for at være dømt for en særlig farlig forbrydelse. Klageren er ved Retten i […)s dom [afsagt i sommeren]2021 idømt fængsel i 4 år for bl.a. grov narkokriminalitet efter bl.a. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, jf. 1 pkt., begået i forening med [flere] medgerningsmænd. Tiltalte blev ved byrettens dom udvist med indrejseforbud for bestandig, og landsretten stadfæstede [i foråret] 2022 byrettens bestemmelse om udvisning. Når henses til karakteren af narkoforholdet, må klageren anses for at være dømt for en særlig farlig forbrydelse. Spørgsmålet er herefter, om klageren også må anses som en fare for samfundet. Efter narkoforholdets karakter må klageren – også fremadrettet – anses som en fare for samfundet. Det er herved også lagt vægt på, at klageren tidligere er dømt for bl.a. databedrageri, indbrudstyveri og overtrædelse af våbenloven, ligesom klageren - efter byrettens dom [afsagt i sommeren] 2021 - har begået ny kriminalitet i fængslet, idet han bl.a. er dømt for den [dato] 2021 at have fremsat trusler mod flere fængselsbetjente, og at han den [dato]2021 i fængslet blev fundet i besiddelse af narkotiske stoffer. Klageren er ikke gift, men har to små børn og sin nærmeste familie, herunder forældre og søskende, i Danmark. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, og efter det, der er fremkommet for Flygtningenævnet, finder Flygtningenævnet efter en samlet afvejning, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at klageren på ny skal gives opholdstilladelse i Danmark. Det forhold, at klageren har et tilbud om arbejde, og at han efter det oplyste ikke længere har noget misbrug af narkotiske stoffer, kan på den ovenfor anførte baggrund ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker herved, at klageren tidligere har begået kriminalitet, selv om han har været i arbejde. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri 2023/73MNR
