maro20235

Nævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Marokko. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [hjemby], Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Marokko frygter, at hendes tidligere ægtefælle, [X], som er far til hendes datter, og hans familie vil tage datteren fra hende, og at såvel hun som datteren af denne grund har et asylbehov. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet oplyst, at ægteskabet med [X] begyndte at gå dårligt, efter hun kom til Danmark. [X] var voldelig over for hende og kontrollerede, hvornår hun kunne bevæge sig ud, og hvem hun var i kontakt med. Ansøgeren blev gravid i [vinteren 2020/2021] i Danmark. [X] ville hverken lade hende tage til lægen eller på hospitalet, da hun [i sommeren] 2020 bad om lov hertil, idet hun ikke kunne mærke barnet i maven, efter [X] havde slået hende. Samme dag, da [X] havde forladt bopælen, bankede naboerne på døren, fordi de havde hørt [X] og hende skændes. Naboerne hjalp hende på hospitalet og kontaktede politiet, hvorefter hun kom på krisecenter. [X] fortalte sin egen og ansøgerens familie, at hun i Danmark havde været ham utro, hvorfor han krævede en DNA-test, før han ville vedkende sig faderskabet til datteren. DNA-testen bekræftede, at [X] er far til datteren. Siden hændelsen har ansøgeren ikke talt med [X]. De har kortvarigt været i telefonisk kontakt, senest i 2021 da datteren var omkring [fem til ti] måneder gammel, fordi ansøgeren skulle bruge [X] marokkanske pas med henblik på at få udstedt et marokkansk pas til datteren, hvilket han ikke ønskede at medvirke til. Datteren er [et andet europæisk] statsborger, idet [X] har statsborgerskab både i Marokko og [et andet europæisk land]. [X] har aldrig haft kontakt til datteren. [X] og ansøgeren har delt forældremyndighed. [X] har gentagne gange truet med, at han vil tage datteren fra ansøgeren, hvis hun vender tilbage til Marokko. Ansøgeren har tidligere oplyst, at hun frygter repressalier fra sin familie, herunder fra broren [Y], men ansøgeren har i indlæg af [efteråret] 2023 og under mødet i Flygtningenævnet oplyst, at dette ikke længere er tilfældet, idet hendes familie i Marokko støtter hende fuldt ud. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som Udlændingestyrelsen herom har anført, at ansøgerens privatretlige konflikt med sin tidligere ægtefælle ikke er af en sådan karakter og intensitet, at ansøgeren eller [Z] kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet tiltræder herunder, at det beror på ansøgerens formodning, at ansøgerens tidligere ægtefælle eller hans familie i Marokko vil tage ansøgerens datter fra hende. Flygtningenævnet har som Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at ansøgerens tidligere ægtefælle ikke har opsøgt ansøgeren, siden hun forlod deres fælles hjem i Danmark [i sommeren] 2020. Der har således - bortset fra en telefonsamtale, da datteren var omkring [fem til ti] måneder gammel - på nuværende tidspunkt ikke været kontakt mellem ansøgeren og hendes tidligere ægtefælle i mere end tre år. Ansøgerens tidligere ægtefælle, der er bosiddende i Danmark og har været det i hele den periode, ansøgeren har opholdt sig her, har endvidere ikke på noget tidspunkt haft kontakt til sin datter og heller ikke taget initiativ til, at dette skulle ske, f.eks. ved at søge om samvær med hende. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens tidligere ægtefælle er i besiddelse af oplysninger om ansøgeren og hendes datter, herunder deres adresse og telefonnummer samt adressen på den institution, hvor datteren bliver passet. Hertil kommer, at ansøgeren ikke har haft problemer med sin tidligere ægtefælles familie i Marokko, som heller ikke har opsøgt hende, efter at hun og hendes tidligere ægtefælle blev skilt. Flygtningenævnet tiltræder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2023/5/sme