Nævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2023.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by A] Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive anholdt af de iranske myndigheder, hvis han vender tilbage til Iran. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han en dag blev ringet op af sin søns kammerat, der fortalte, at politiet under en demonstrationen, havde fanget ansøgerens søn. Ansøgeren tog derfor hen til demonstrationen, hvor han så sin søn blive slået og sparket af politiet, imens han forsøgte at beskytte sit hoved. Ansøgeren forsøgte at befri sin søn, men blev selv overfaldet af politiet, der sparkede ansøgeren og slog ham med deres politistave. Overfaldet blev afbrudt af menneskemængden, der gik til angreb på politiet. Derefter begyndte politiet at bruge tåregas, og beskyde menneskemængden med haglgevær, og alle forsøgte at flygte, herunder ansøgeren og ansøgerens søn. Under flugten mødte ansøgeren sin svoger, der boede i området. Ansøgerens svoger tog ansøgerens søn med tilbage til sin bopæl, idet ansøgerens søn under flugten var blevet skudt i skuldreren. Ansøgeren tog selv afsted mod byen [by B], for at vente på at urolighederne have lagt sig. Ansøgeren blev senere samme aften kontaktet af sin ægtefælle, der fortalte at både efterretningstjenesten, hæren og sikkerhedsstyrkerne havde opsøgt bopælen. Ansøgeren udrejste derfor til Tyrkiet, og ansøgerens søn udrejste til Irak, hvor ansøgeren har familie. De iranske myndigheder har efterfølgende opsøgt ansøgerens familie flere gange, og på selve aftenen for demonstrationen, blev ansøgerens bror og ansøgerens svigersøn anholdt. De blev dog løsladt mod kaution efter ca. et døgn. De personer der blev anholdt under demonstrationen er forsvundet, herunder ansøgerens søns venner. Ansøgeren har videre oplyst, at ansøgerens søn deltog i mange demonstrationer, og at han under førnævnte demonstration gik forrest uden maske, så han var genkendelig. Ansøgeren er tidligere blevet advaret af et familiemedlem, i forhold til sin søns opførsel, herunder sønnens deltagelse i demonstrationer. Familiemedlemmet arbejdede for sepah. Ansøgeren har videre som støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har deltaget i mange demonstrationer. I en anden demonstration ansøgeren deltog i, blev en demonstrant skudt i benet, og demonstranterne stormede derfor politistationen. Efter politiet havde fået kontrol over politistationen igen, ledte de efter folk der havde deltaget i demonstrationen, og ansøgerens tre venner blev skudt. Ansøgeren blev selv fængslet, men løsladt mod kaution. Ansøgeren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han tidligere har været anklaget for mord af de iranske myndigheder. Anklagen opstod, fordi en persisk person slog ansøgerens slægtning ihjel, og dette udløste en demonstration i byen, som ansøgeren deltog i. Ansøgeren blev efter demonstrationen, anklaget for at have slået drabsmanden ihjel, men sagen blev udskudt, fordi ansøgeren i vrede over anklagen beskadigede sin hånd. Sagens endelig udfald blev, at ansøgeren skulle underskrive nogle dokumenter, hvori han lovede, at han ikke længere ville deltage i demonstrationer. Myndighederne ville i så fald beslaglægge ansøgerens ejendom. Ansøgeren blev for nyligt kontaktet af sin partner, der fortalte ansøgeren, at myndighederne har konfiskeret ansøgerens jord og ansøgerens partners forretning. Ansøgeren har dokumentation herfor på sin telefon. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har en bekendt, der for ca. 12 år siden, blev anholdt af de iranske myndigheder, og som ingen i landsbyen har hørt fra siden. Ansøgeren har videre, som støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i forbindelse med sin militærtjeneste havde en uoverensstemmelse med en mullah, og han blev i den forbindelse fængslet i tre uger. Ansøgeren har endeligt som støtte for sit asylmotiv oplyst, at han for tre år siden fik en bøde på 500.000.000 toman i forbindelse med en demonstration, hvor han kom op og slås med to personer. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, da ansøgeren har forklaret divergerende, usammenhængende og udbyggende om centrale punkter i sit asylmotiv. Ansøgeren har om hændelsesforløbet under demonstrationen oplyst divergerende, herunder om tidspunktet for ansøgerens udrejse, og hvem han opholdt sig hos forud for udrejsen. Ansøgeren har således under oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen den [vinteren] [2022/2023] forklaret, at hans søn, [C], blev tilbageholdt af politiet under en demonstration, og at ansøgeren derfor tog til demonstrationen og henvendte sig til politiet for at overtale dem til at frigive [C], som de slog. Ansøgeren har også forklaret, at det kom til slåskamp med politiet, og at ansøgeren selv blev anholdt og slap væk, da de øvrige demonstranter kom ansøgere og [C] til undsætning, hvorefter det lykkedes dem at slippe fri. Ansøgeren har videre under samme samtale oplyst, at [C] herefter tog til Irak, mens ansøgeren gemte sig hos sin svoger, [D], og at han udrejste fra Iran illegalt fem dage efter demonstrationen. Under asylsamtalen med Udlændingestyrelsen [foråret] 2023 har ansøgeren derimod forklaret, at han i forbindelse med [C’s] tilbageholdelse af politiet under en demonstration gik direkte mod [C], som blev slået af politiet, og forsøgte at få ham fri, og at han ikke først forsøgte at tale med politiet herom. Ansøgeren har tillige udbyggende forklaret, at politiet både slog og sparkede sønnen, og at politiet skød mod demonstranterne med haglgevær, ligesom de benyttede tåregas, og at [C] blev ramt af skud i skulderen. Ansøgeren har også divergerende forklaret, at [C] tog med ansøgerens svoger [D] hjem, mens ansøgeren blev hentet af sin ven og opholdt sig hos denne indtil dagen efter, hvor han udrejste. Ansøgeren har senere i samme samtale forklaret, at han påbegyndte udrejsen dagen efter, og at udrejsen tog tre-fire dage. Vedrørende opsøgninger fra myndighedernes side har ansøgeren oplyst divergerende om antallet af opsøgninger på bopæl, hvem der blev opsøgt, og hvor længe disse personer var tilbageholdt samt om betingelserne i forbindelse med deres løsladelse. Ansøgeren har således i sit asylskema oplyst, at myndighederne opsøgte hans hjem hver aften efter demonstrationen, og at hans bror og hustru blev taget med til stationen og tilbageholdt og løsladt mod kaution efter 10 dage, idet de samtidig fik en frist til at udlevere ansøgeren til myndighederne mod ikke selv at blive fængslet. Under oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [vinteren] [2022/2023] har ansøgeren oplyst, at myndighederne opsøgte ansøgerens adresse seks-syv gange efter demonstrationen, og at ansøgerens bror og svigersøn blev anholdt og tilbageholdt af myndighederne, hvilket skete tre dage efter, at ansøgeren var udrejst. Under asylsamtalen med Udlændingestyrelsen den [foråret] 2023 har ansøgeren om opsøgninger derimod forklaret, at myndighederne har opsøgt hans hjem fire gange, og at myndighederne hentede og tilbageholdt ansøgerens bror og svigersøn i 24 timer, og at der ikke var betingelser til deres løsladelse bortset fra, at de skulle underskrive en tro- og loveerklæring om, at de ikke ville deltage i politiske aktiviteter. Heroverfor står, at ansøgeren under nævnsmødet blandt andet om episoden med [C] har forklaret, at han ville befri sin søn, og at det kom til slagsmål med myndighederne, som tildelte ham slag. Det lykkedes at komme væk, da de øvrige demonstranter hjalp, og de løb væk, men at [C] blev ramt af flere hagl, som politiet skød med. Ansøgeren forlod Iran efter en dage, hvor han kom ind i Tyrkiet. Ansøgeren har for Flygtningenævnet udbyggende forklaret, at han tidligere i 2020-2021 flygtede fra Iran efter at have været i slagsmål med to værnepligtige, som forsøgte at befamle en kurdisk pige, og at han kom i retten, hvor han fik en dom på fængsel i 3 år. I retssalen kom han i slåskamp og faldt ind i en rude, hvor han skar sin hånd, så han kom på hospitalet, hvorfra han flygtede for at undgå, at tidligere sager blev taget op og at komme i fængsel. Ansøger har også forklaret, at han tidligere og forud for episoden med de værnepligtige har været anholdt to gange i Iran efter deltagelse i demonstrationer, at der i forbindelse med disse to episoder blev stillet kaution mod ansøgerens løsladelse, og at disse sager aldrig er afsluttede. Om tidligere konflikter med myndighederne forud for 2022 har ansøgeren ikke anført noget herom i sit asylskema, og han har forklaret sparsomt og udetaljeret herom til Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har dog til Udlændingestyrelsen [vinteren] [2022/2023] oplyst, at han i forbindelse med en episode med to værnepligtige blev tilbageholdt i 11 dage, og at det var meningen, at han skulle i fængsel, men at hans familie sørgede for, at han blev løsladt mod, at de betale nogle penge. Under oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen [vinteren] [2022/2023] har ansøgeren oplyst, at han har søgt asyl i Grækenland, men han kunne ikke for Flygtningenævnet huske baggrunden for denne asylansøgning. Ansøgeren har dog oplyst, at han udrejste af Grækenland efter at have modtaget afslag på asyl fra anden instans i Grækenland. Ansøgeren har angivet udrejsen fra Grækenland til [efteråret] 2022, hvorefter han rejste i fem-seks, inden han kom til Iran, som han illegalt indrejste i. Det fremgår imidlertid af sagens akter, at ansøgeren har fået afslag på asyl i Grækenland [vinteren] [2021/2022]. Ansøgeren har om divergenserne og udbygningen af sit asylmotiv forklaret afglidende og har blandt andet henvist til tolkefejl og misforståelser. Flygtningenævnet er opmærksom på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comment No 4” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. På det anførte baggrund er der ikke grundlag for at iværksætte en torturundersøgelse af ansøgeren. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren kunne indrejse i Iran, opholdt sig der blandt andet hos sin familie og gå ud til en demonstration, hvor politiet var til stede, såfremt han var eftersøgt af de Iranske myndigheder med hvem, han havde uafsluttede sager og var idømt en fængselsstraf på 3 år. På baggrund af det overfor anførte tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2023/46/ajni
