Nævnet meddelte i oktober 2023 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt deres medfølgende børn fra Iran. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgerne er etniske kurdere og oprindeligt yarsan fra [by A], Iran. Ansøgerne har efterfølgende oplyst, at de er konverteret til kristendommen. Ansøgerne har været politisk aktive, idet de har deltaget i demonstrationer og udtalt sig kritisk om det iranske styre. Ansøgerne har som asylmotiv under den oprindelige asylsag henvist til, at de ved en tilbagevenden til Iran frygter repressalier fra de iranske myndigheder. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at de iranske myndigheder har fundet kristent materiale og yarsan-materiale på deres bopæl, at den mandlige ansøger har uddelt mad til medlemmer af KDPI for ti år siden, samt at den mandlige ansøgers bror har haft en konflikt med de iranske myndigheder på baggrund af sit medlemskab af KDPI. Ansøgerne har som asylmotiv under genoptagelsessagen henvist til, at de er konverteret til kristendommen under deres ophold i Danmark. Ansøgerne har hertil bemærket, at konversionen ikke indgik i nævnets oprindelige behandling af sagen henset til, at ansøgerne på daværende tidspunkt anså deres religiøse tilhørsforhold som et privat forhold. Ansøgerne har som asylmotiv under genoptagelsessagen endvidere henvist til, at de har været politisk aktive, herunder deltaget i flere protester både før og efter [politisk begivenhed i Iran i 2022]. Ansøgerne har endvidere henvist til, at de ligeledes har været politisk aktive på deres respektive sociale medier. Flertallet af Flygtningenævnet bemærker vedrørende ansøgernes asylmotiv angående konversion til kristendommen, at Flygtningenævnet ved afgørelsen [i efteråret] 2016 ikke har fundet, at ansøgernes konversion var reel, og at Flygtningenævnet [i foråret] 2017 og [i efteråret] 2021 i forbindelse med ansøgernes anmodninger om genoptagelse heller ikke har fundet, at ansøgernes konversion til kristendommen var reel. Flertallet af Flygtningenævnet finder fortsat, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at ansøgernes konversion til kristendommen er reel. Flertallet af Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at den angivelige konversion til kristendommen fandt sted efter afslaget i Udlændingestyrelsen, og at ansøgerne forud for mødet i Flygtningenævnet [i efteråret] 2016 lod sig døbe i den kristne tro, uden at ansøgerne efter deres tidligere forklaringer havde stor viden om kristendommen, og at ansøgerne [senere på efteråret] 2016 lod deres børn døbe efter afslaget fra Flygtningenævnet [i efteråret] 2016. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at ansøgernes viden om kristendommen på nogle punkter fremstår noget begrænset, og at deres forklaring om deres konversion til kristendommen forekommer ureflekteret og usammenhængende, og at ansøgerne ikke har været i stand til at redegøre dybere for deres indre afklaringsproces, kristne overbevisning eller deres beslutninger om at blive døbt. Det forhold, at ansøgerne efter det oplyste løbende over årene har deltaget i gudstjenester og andre kirkelige arrangementer kan ikke føre til en ændret vurdering. De fremlagte udtalelser kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Uanset at ansøgernes generelle troværdighed må anses for svækket, lægger et andet flertal af Flygtningenævnet ansøgernes forklaringer om deres nye politiske aktiviteter til grund. Nævnets flertal lægger herunder til grund, at ansøgerne i Danmark har deltaget i adskillige demonstrationer, herunder særligt i perioden efter [efteråret] 2022. Nævnets flertal har endvidere lagt til grund, at ansøgerne har flere profiler på sociale medier, hvorpå ansøgerne har postet flere opslag med politisk indhold. Flertallet har særligt lagt vægt på, at det fremgår af den mandlige ansøgers profil på [socialt medie A], at et opslag, hvor den mandlige ansøger fremgår med billede ved siden af en kendt regimekritisk [kunstners] video indeholdende et regimekritisk værk, er blevet vist mere end 300.000 gange, ligesom opslaget – der er delt 200 gange - har fået mere end 700 kommentarer, hvoraf en del er af regimekritisk karakter. Hertil kommer, at den mandlige ansøger fremgår af en video optaget ved en demonstration i [dansk by], der er blevet delt på [en journalists] [profil på socialt medie B] med flere end 200.000 følgere, ligesom samme video er delt på [medie A’s] [profil på socialt medie A], der har mere end 1.400.000 følgere. Det er Flygtningenævnets flertals vurdering, at ansøgernes politiske aktiviteter, som er blevet formidlet af det udenlandske og regimekritiske medie – [medie A] - er blevet eksponeret. Nævnets flertal har efter baggrundsoplysningerne om Iran, herunder om de iranske myndigheders vilje og evne til at overvåge regimekritiske aktiviteter i udlandet, lagt til grund, at ansøgernes regimekritiske aktiviteter efter en samlet vurdering af deres karakter og omfang er egnede til at komme til de iranske myndigheders kendskab. Herefter finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres mindreårige børn […], opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2023/45/marau
