Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Georgien. Indrejst i 2022.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk armener og ortodoks kristen fra [by A], Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter overfald i Georgien på grund af sin [orientering indenfor LGBT+], idet ansøgeren er [orientering inden for LGBT+-miljøet]. Ansøger har til støtte herfor oplyst, at han er blevet overfaldet flere gange i sit lokalområde. Ansøgeren har forsøgt at anmelde et af forholdene til politiet, men i stedet for at hjælpe ansøgeren, truede politiet med at fængsle ansøgeren. Ansøgeren har yderligere henvist til, at hans mor smed ham ud af hjemmet, da hun blev bekendt med hans [orientering indenfor LGBT+]. Ansøgeren frygter yderligere at blive tilbageholdt af de russiske myndigheder. Ansøger har til støtte herfor oplyst, at han blev tilbageholdt i 2008 af russisktalende mænd i militæruniformer. Ansøgeren har henvist til, at han i den forbindelse er blevet udsat for tvangsarbejde og tortur. Ansøgeren har yderligere henvist til, at det var i forbindelse med denne behandling, at han pådrog sig [lidelse A]. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Georgien ikke kan få behandling for sin sygdom. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han lider af en ukendt [lidelse A], der gør, at han har [udfordringer]. Lidelsen kan ikke behandles i Georgien, og det har ikke været muligt for lægerne i Georgien at diagnosticere ansøgeren. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring med hensyn til hans [orientering inden for LGBT+-miljøet] til grund og de episoder, han har forklaret, at han været udsat for i den anledning, dog kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgerens naboer i Georgien har truet med at dræbe ham, da ansøgeren har forklaret udbyggende herom, og da forklaringen herom ikke forekommer troværdig. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren ikke tidligere har forklaret dette for Udlændingestyrelsen, men først har forklaret det for Flygtningenævnet. Flygtningenævnet finder imidlertid, at der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren asyl på grundlag af hans [orientering inden for LGBT+-miljøet] og de af ham anførte episoder i den forbindelse. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at de generelle forhold for LGBT+-personer i Georgien ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles asyl. Flygtningenævnet bemærker, at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at Georgiens retshåndhævende institutioner overordnet set fungerer, og at Georgien tager LGBT+-personers retssikkerhed alvorligt. Georgien har blandt andet afkriminaliseret [orientering indenfor LGBT+] i den georgiske straffelov, og landet har vedtaget en lov om diskrimination, herunder diskrimination af [orientering indenfor LGBT+], ligesom den geografiske straffelov forbyder enhver form for diskrimination af [orientering indenfor LGBT+]. Med hensyn til det forhold, at ansøgeren har oplyst, at han er blevet overfaldet ved tre lejligheder på grund af sin [orientering inden for LGBT+-miljøet], har Flygtningenævnet lagt vægt på, at der er tale om tre isolerede episoder inden for en periode på 2 år og finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i risiko for asylbegrunde forfølgelse eller overgreb af den grund. Flygtningenævnet har for så vidt angår to af episoderne lagt vægt på, at der er tale om to isolerede hændelser som resultat af, at han har haft kontakt med tilfældige mennesker på nogle restaurationer, og at han ikke har oplevet yderligere problemer med overfaldsmændene. For så vidt angår overfaldet af naboer har Flygtningenævnet yderligere lagt vægt på, at ansøgeren på trods heraf blev boende på samme bopæl, indtil han senere blev smidt ud af sin mor. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren kan henvises til at søge myndighedernes beskyttelse, såfremt han ved en tilbagevenden til Georgien måtte opleve problemer grundet sin [orientering indenfor LGBT+], herunder med sine naboer. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund med hensyn til hans tidligere konflikt med de russiske soldater, der var i Georgien under krigen mellem Georgien og Rusland. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at dette forhold er asylbegrundende allerede fordi, Georgien er et selvstændigt land, og der ikke er krig mellem Georgien og Rusland, og at det ikke er sandsynligt, at han vil blive mødt af russisk militær ved en tilbagevenden til Georgien. Det forhold, at ansøgeren lider af en ukendt [lidelse A] og har [udfordringer] er ikke i sig selv asylbegrundende. De generelle forhold i Georgien kan heller ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Georgien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Geor/2023/1/sesc
