Nævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Eritrea. Født i Danmark.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk tigrinya og kristen ortodoks. Ansøgeren er født i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hendes forældre har fået asyl i Danmark i [2017-2020] forud for ansøgerens fødsel. Ansøgeren har således i konsekvens af forældrenes opholdstilladelser ret til asyl med henblik på beskyttelse af familiens enhed. Hun har gjort gældende, at der ikke kan anses for at være noget krav om, at familien skal have boet sammen eller været en enhed inden indrejsen til Danmark. Ansøgerens mor har endvidere været gravid med ansøgeren på tidspunktet, hvor moren fik sin opholdstilladelse. Hun har som asylmotiv yderligere henvist til, at hun er i et modsætningsforhold til myndighederne i Eritrea afledt af forældrenes illegale udrejse af og manglende skattebetaling til Eritrea samt farens unddragelse af militærtjeneste. Ansøgeren har herudover som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea vil blive indkaldt til nationaltjeneste eller vil være udsat for at skulle udføre børnearbejde. Hun har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea ikke kender sin familie i Eritrea, ikke har noget sted at bo og ikke kan gå i skole samt de generelle forhold i Eritrea. Hun har ikke nogen identitetspapirer og vil ikke kunnet få dette udstedt uden forældrenes tilbagerejse til Eritrea. Selv om dette måtte være tilfældet, kræver det således, at forældrene har betalt 2%-indkomstskat til Eritrea, hvilket de ikke har gjort. Ansøgeren vil således ikke kunne modtage skolegang ved en tilbagevenden til Eritrea. Endelig har ansøgeren henvist til, at de kumulative forhold må medføre, at ansøgeren tildeles asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Indledningsvis bemærkes det, at ansøgeren er født i Danmark, og at ansøgerens forældre har fået asyl i Danmark [i 2017-2020] forud for ansøgerens fødsel [i 2018-2023]. Ansøgeren kan således ikke alene i konsekvens af forældrenes opholdstilladelser meddeles asyl. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgerens mor på tidspunktet for morens opholdstilladelse var gravid med ansøgeren. Derudover bemærkes det, at ansøgeren allerede har et gyldigt opholdsgrundlag i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren, der er [1-5 år] og aldrig har opholdt sig i Eritrea, er i et modsætningsforhold til myndighederne i Eritrea som følge af forældrenes illegale udrejse af Eritrea, manglende skattebetaling til Eritrea samt farens unddragelse af militærtjeneste. Nævnet lægger herved vægt på, at der ikke er nogen konkrete forhold, der taler for, at ansøgeren ved indrejse til Eritrea som en afledt følge heraf skulle opleve en konflikt med myndighederne. Det findes således alene at bero på forældrenes individuelle formodning, at deres forhold skulle have skabt en afledt konflikt for ansøgeren med myndighederne i Eritrea. Derudover lægger nævnet også vægt på, at ansøgeren er født i Danmark, aldrig har været i Eritrea og ikke har nogen personlige konflikter i Eritrea med myndigheder eller andre. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea vil blive indkaldt til nationaltjeneste eller er i risiko for at skulle udføre børnearbejde, bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren kun er [1-5 år] gammel, og at nationaltjeneste i Eritrea ifølge baggrundsoplysningerne først er fra borgerens 18. år, jf. herved blandt andet ”EASO Country of Origin Information Report: Eritrea National Service and illegal exit” fra september 2019 samt Udlændingestyrelsens landerapport ”National service, exit and entry” fra februar 2020. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun på nuværende tidspunkt vil være i risiko for at blive indkaldt til nationaltjeneste eller udføre børnearbejde. Angående ansøgerens asylmotiv om, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea ikke kender sin familie i Eritrea, ikke kan gå i skole og ikke har noget sted at bo eller opholde sig, er der tale om socio-økonomiske forhold, der ikke kan være asylbegrundende efter udlændingelovens § 7. De generelle forhold i Eritrea, om end de er vanskelige, er heller ikke i sig selv asylbegrundende. Heller ikke de nævnte forhold kan kumulativt medføre, at ansøgeren tildeles asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren, hvis hun tager ophold i Eritrea, vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Som følge heraf stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” ERIT/2023/8/LODU
