Nævnet meddelte i november 2023 opholdstilladelse K-status til en kvindelig statsborger. Ansøgeren er mindreårig. Sagen er sambehandlet med Erit/2023/9/kdo. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er født i Danmark. Ansøgerens forældre er etnisk tigrinya og kristen ortodokse fra Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens forældre har på vegne af ansøgeren som asylmotiv henvist til, at ansøgeren risikerer asylbegrundende forfølgelse i Eritrea som følge af, at hendes forældre har unddraget sig nationaltjeneste og er udrejst illegalt. Ansøgerens forældre har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren i Eritrea risikerer at blive stillet til ansvar for det forhold, at begge hendes forældre har forladt landet illegalt. De har videre oplyst, at denne risiko består, uanset at ansøgeren intet har haft at gøre med forældrenes udrejse og uagtet hendes unge alder. Ansøgerens forældre har som asylmotiv endvidere henvist til, at ansøgeren risikerer at komme til at leve under forhold svarende til umenneskelig eller nedværdigende behandling, der er omfattet af EMRK artikel 3. Ansøgerens forældre har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren aldrig har været i Eritrea, at hele hendes familie befinder sig i Danmark, at ansøgeren ikke har kontakt til familiemedlemmer i Eritrea, og at der ikke er oplysninger om, at nogen dele af familien i Eritrea vil kunne tage sig af ansøgeren, som er [4-7 år] gammel. Flygtningenævnet finder, at der ikke er oplyst om omstændigheder, der kan føre til, at ansøgeren kan meddeles asyl efter udlændingelovens § 7 med henvisning til et selvstændigt asylmotiv, idet der navnlig for så vidt angår en afledt risiko for at blive udsat for asylrelevant forfølgelse som følge af ansøgerens forældres unddragelse af nationaltjeneste og illegale udrejse af Eritrea henvises til ansøgerens alder samt begrundelsen i den sambehandlede sag vedrørende ansøgerens søster. Det tilføjes, at de generelle forhold i Eritrea, der må betegnes som vanskelige, heller ikke i sig selv kan føre til asyl. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren, der er født i Danmark, efter at hendes forældre er indrejst i Danmark og meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke alene som en konsekvens af forældrenes opholdstilladelser kan meddeles asyl. Flygtningenævnet meddeler derimod ansøgeren asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som en konsekvens af den samtidige afgørelse om meddelelse af asyl efter denne bestemmelse til ansøgerens søster. Der er herved navnlig lagt vægt på princippet om familiens enhed, herunder at ansøgeren siden sin fødsel har boet sammen med sin søster (og forældre og [familiemedlem]), og at det heroverfor ikke kan føre til en ændret vurdering, at søsterens asylgrundlag efter udlændingelovens § 7, stk. 1, reelt har bestået en kort periode forud for ansøgerens fødsel. På den anførte baggrund meddeles klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.”Erit/2023/10/kdo
