Nævnet omgjorde i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag vedrørende en mandlig statsborger samt to medfølgende mindreårige børn fra Afghanistan, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2012. Genoptaget sag. Flygtningenævnet udtalte: "Ansøgeren er etnisk tajik og sunni muslim fra [by A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv i forbindelse med den oprindelige asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hans [familiemedlem] eller [familiemedlemmets] mænd vil slå ham ihjel, da ansøgeren blev anklaget for drabet af ansøgerens [familiemedlems] søn. I forbindelse med genoptagelsessagen har ansøgeren henvist til den ændrede politiske situation i Afghanistan, samt at ansøgeren ikke har været tilbage i Afghanistan, siden han søgte om asyl i Danmark for første gang i 2012. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgers forklaring omkring sit asylmotiv til grund. Der er herved henset til de samme omstændigheder, som er anført i Flygtningenævnets afgørelse af [efteråret] 2014. Flygtningenævnet finder, at sagen har været tilstrækkeligt oplyst til at nævnet kan realitetsbehandle ansøgningen. Det forhold, at ansøgeren tidligere har haft opholdstilladelse i [europæisk land] kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved også henset til, at udlændingestyrelsen blev gjort bekendt med dette forhold i [efteråret] 2021 uden at foretage sig yderligere, men vejledte ansøgeren om at søge om genoptagelse i Flygtningenævnet. Med hensyn til ansøgerens Sur Place asylmotiv om at være i risiko for forfølgelse fra Taliban, idet han vil blive betragtet som ”vestliggjort”, da han i mere end 10 år har opholdt sig dels i Danmark, dels i [europæisk land] og ikke vil falde ind i lokalmiljøet , og dermed være i risiko for at blive udsat for overgreb, bemærker Flygtningenævnet, at forholdene for vestliggjorte og den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan er beskrevet i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder EUAA, Country Guidance, Afghanistan, fra januar 2023. Heraf fremgår af pkt. 3.13 og pkt. 3.14 blandt andet: ”…Individuals perceived as ”Westernized”… The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-)adjust to Afghanistan´s social restrictions), duration of stay in a western country, etc….” Af referat fra Flygtningenævnets koordinationsudvalgsmøde den 8. december 2022 fremgår blandt andet, at vedrørende spørgsmålet om ”westernization” var der blandt medlemmerne enighed om, at det relevante for asylvurderingen er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv der på en sådan måde, at den pågældende ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Efter Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2013 om ansøgers alder lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren var [16-18] år, da han kom til Danmark og søgte om asyl. Af sagen fremgår, at ansøgeren i 2013 blev meddelt afslag på asyl, hvorefter han rejste til [europæisk land]. Af opholdskort fra [europæisk land] fremgår, at ansøgeren [i sommeren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i [europæisk land] indtil [sommeren] 2020 som [beskyttelsesstatus] svarende til udlændingelovens § 7, stk. 2. Opholdstilladelsen er efter det oplyste ikke forlænget. Ansøgeren var således i [europæisk land] meddelt subsidiær beskyttelsesstatus og blev meddelt midlertidig opholdstilladelse og har siden 2017 opholdt sig i Danmark i flere perioder. Ansøgeren har således opholdt sig i Europa i 11 år og har efter det oplyste ikke været tilbage i Afghanistan, siden han søgte om asyl første gang i 2012. Ansøgeren blev [i foråret] 2017 på [by B's] Rådhus gift med herboende [ægtefælle]. Ansøgeren har siden efteråret 2022 haft tilladelse til at bo hos sin herboende ægtefælle, der er afghansk statsborger. Ansøgeren og dennes ægtefælle har 2 døtre, [datter A, 4-7 år gammel] og [datter B, 0-3 år gammel]. Ansøgeren har på nævnsmødet forklaret, at han er praktiserende muslim, men modstander af det nuværende afghanske styre. Ansøgeren og denne ægtefælle lever efter et værdisæt om at alle mennesker skal behandles lige uanset køn, baggrund og etnicitet. I hjemmet taler de dansk, dari og engelsk med børnene. Familien omgås danske naboer, de hygger sig i julen og børnene har danske venner, som de leger med. Børnene foretrækker dansk mad. Ansøgeren og dennes ægtefælle gør ikke forskel på mennesker. Af sagen fremgår, at ansøgeren har haft omfattende kontakt til kommunen omkring sin ældste datters forhold, hvor han er blevet vurderet som den primære omsorgs- og tilknytningsperson for hende, da han i øvrigt har bedre forældrekompetencer end sin ægtefælle. Ansøgeren er opvokset under dårlige vilkår hos [familiemedlem], hvor han har haft en begrænset kontakt til omverdenen. Han har ikke haft kontakt med nogen fra Afghanistan efter sin udrejse. Han har ingen familie eller netværk, der kan støtte ham ved en tilbagevenden til Afghanistan. Ansøgeren har på nævnsmødet talt et forståeligt dansk og har på nævnsmødet fremtrådt på en måde, at han har tilegnet sig en vestlig livsstil, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil påkalde sig tydelig opmærksomhed fra Taliban. Henset til den aktuelle udvikling i Afghanistan finder Flygtningenævnet, at situationen i Afghanistan har udviklet sig betydeligt, idet Taliban siden medio august 2021 har overtaget magten i landet. Flygtningenævnet kan blandt andet henvise til Udlændingestyrelsens notat ”Afghanistan recent developments in the security situation, impact on civilians and targeted individuals” udgivet i september 2021 og Landinfos temanotat om Afghanistan ”Talibans maktovertakelse”, udgivet den 2. september 2021. Flygtningenævnets flertal finder på ovennævnte baggrund efter en konkret og samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan uden at påkalde sig Talibans opmærksomhed, således at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. På et ekstraordinært møde i Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 30. januar 2023 besluttede udvalget på baggrund af de seneste baggrundsoplysninger vedrørende Afghanistan at ændre den hidtidige praksis, således at kvinder og piger fra Afghanistan fremover som udgangspunkt meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har ikke i den foreliggende sag fundet grundlag for at fravige dette udgangspunkt. I lyset af de foreliggende baggrundsoplysninger om situationen for kvinder og piger i Afghanistan, og efter en vurdering af den konkrete sag, finder Flygtningenævnet således, at ansøgerens døtre [datter A], og [datter B], skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. "Afgh/2023/66/lnk
