Nævnet omgjorde i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ” Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by 1, område] Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt være politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag samt den efterfølgende sag om statusændring henviste klageren som asylmotiv til, han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive udsat for overgreb eller slået ihjel af myndighederne eller andre grupperinger, som er en del af krigen i Syrien, idet klageren i Syrien har arbejdet som læge med egen praksis. Klageren henviste til støtte for sit asylmotiv til, at han havde en lægeklinik i [by 2], som blev udsat for bombardementer, og at hans bopæl var omringet af de syriske myndigheder, hvorfor der var mange kampe i området. Klageren blev i juni 2012 tilbageholdt i to timer ved en kontrolpost af de syriske myndigheder. Han har endvidere være tilbageholdt af Folkekomitéen, idet han har hjulpet sårede personer. Folkekomitéen ville have klageren til at videregive oplysninger om patienterne. Udlændingestyrelsen har [i vinteren 2020/2021] i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren henviste som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder eller en anden gruppering, som er en del af krigen i Syrien. Klageren anførte til støtte herfor, at han og hans kollegaer på hospitalet i [by 2] blev tilbageholdt af de syriske myndigheder i to til tre dage, samt at de syriske myndigheder begyndte at anholde alle de læger, der havde arbejdet på hospitalet. Klageren anførte derudover, at han har fået at vide fra sin familie, at myndighederne har opsøgt familiens bopæl efter hans udrejse, og at de har spurgt efter klageren. Klageren henviste som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse videre til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter anholdelse, tortur eller at blive slået ihjel som følge af, at hans bror er efterlyst. Klageren anførte til støtte herfor, at hans bror blev efterlyst i [vinteren 2013/2014], og at myndighederne opsøgte familiens bopæl for at finde klagerens bror. Klageren talte med myndighedspersonerne, og han fik en pose over hovedet og blev taget med til afhøring om sin brors opholdssted. Klageren var tilbageholdt i to dage og blev bedt om at kontakte sin bror og fortælle ham, at han skulle komme tilbage til Syrien. Klageren har derudover i forbindelse med genoptagelsessagen som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, idet han har forladt sin stilling som praktiserende læge på et offentligt hospital uden tilladelse. Flygtningenævnet lægger, uanset de udbygninger mv., der har været af klagerens forklaring under asylsagens samlede behandling, til grund, at klageren har haft en vis tilknytning til det offentlige sundhedssystem i Syrien, hvor han dog primært har arbejdet som privat praktiserende læge, ligesom han i en periode under krigen har været frivillig på et privathospital. Nævnet lægger også til grund, at klageren forud for sin udrejse af Syrien har været tilbageholdt af myndighederne og er blevet afhørt i anledning af sit arbejde. Klageren har endvidere forklaret, at efterretningstjenesten i Syrien flere gange og senest for ganske nylig har rettet henvendelse til hans familie i Syrien om ham. Herefter, og efter oplysningerne om de forhold, der har dannet grundlag for, at klagerens bror som tidligere ansat i det syriske præsidentkontor i februar 2022 er blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, sammenholdt med det forsigtighedsprincip, der anvendes ved behandlingen af sager vedrørende personer fra Syrien, finder nævnet, at klageren har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. ” Syri/2023/9/ajni
