Nævnet omgjorde i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2. Sagen er sambehandlet med Syri/2023/20/sme og Syri/2023/21/sme. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk kurder og muslim fra [by A], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politi-ske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrel-sen meddelte [i vinteren 2015/2016] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag blev klageren meddelt opholdstilladelse som medføl-gende barn til sine forældre med henvisning til krigen og de generelle forhold i Syrien. Udlændinge-styrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grund-laget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbin-delse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun ved tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hun frygter at blive fængslet og udsat for tortur. For Flygtningenævnet har klageren som asylmotiv henvist til, jf. advokatens indlæg, at hun risikerer asylbegrundende forfølgelse som følge af, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være enlig kvinde uden netværk, subsidiært at hun risikerer overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3. Flygtningenævnet finder, at inddragelse af kla-gerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, idet et sådant indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv, jf. EMRKs artikel 8, ikke står i et rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Flygtningenævnet har i forbindelse med proportionalitetsvurde-ringen lagt til grund og vægt på, at klageren er hjemmeboende hos sine forældre, som hun på grund af sine meget betydelige [udfordringer] er helt afhængig af, ligesom hun på grund af klagerens for-ældres ligeledes svækkede tilstand tillige er afhængig af sin søster, [søsterens navn]. Flygtninge-nævnet lægger efter sagens oplysninger til grund, at klageren, der på grund af sine helbredsmæssige forhold ikke har været i stand til at afgive forklaring i forbindelse med Flygtningenævnets behand-ling af sagen, er diagnosticeret med blandt andet [diagnose I] og [diagnose II] samt beskrevet med [diagnose III]. Klageren er af psykiatrisk speciallæge beskrevet som hjælpeløs og ude af stand til nogen sinde at ville kunne bo for sig selv, idet hun stort set har behov for døgndækning, som der er i hendes hjem. I 2022 er klageren således tilkendt førtidspension. Flygtningenævnet finder, at der på denne baggrund består et sådant afhængighedsforhold mellem klageren og klagerens forældre og ene søster, at de må anses at udøve familieliv i EMRKs artikel 8´s forstand. Under hensyn til, at klagerens forældre ved afgørelse d.d. meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 8, stk. 2, og da Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun er i risiko for asylbegrundede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 8, stk. 1, meddeles klageren herefter ligeledes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2. Flygtningenævnet ændrer derfor Ud-lændingestyrelsens afgørelse af 17. september 2021, således at klageren (fortsat) har opholdstilladel-se efter udlændingelovens § 8, stk. 2.” Syri/2023/22/sme
