Nævnet omgjorde i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholds-tilladelse vedrørende et ægtepar fra Syrien, således at de pågældende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2. Sagen er sambehandlet med Syri/2023/21/sme og Syri/2023/22/sme. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte:”Klagerne er etniske kurdere og sunnimuslimer fra [by A], Syrien. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Udlæn-dingestyrelsen meddelte [i vinteren 2015/2016] klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. 7, stk. 2. Klagerne har som asylmotiv i deres oprindelige asylsag henvist til krigen og de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at ind-drage klagernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingesty-relsen har vurderet, at grundlaget for klagernes opholdstilladelse ikke længere er til stede. Den mandlige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til den generelle sikkerhedssituation og kamphandlingerne i Syrien. Klageren har videre henvist til, at han frygter, at hans sønner vil blive indkaldt til militærtjeneste. Klageren har endvidere henvist til, at han og hans ægtefælle ikke kan klare sig selv, og at de ikke kan skaffe og betale for hans ægtefælles medicin. Den kvindelige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til den generelle sikkerhedssituation og kamphandlingerne i Syrien. Klageren har videre henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel, idet hun ikke længere har hus, jord eller familie i Syrien. For Flygtninge-nævnet har begge klagere som asylmotiv henvist til, jf. advokatens skriftlige indlæg, at de ved en tilbagevenden til Syrien risikerer asylbegrundende forfølgelse som følge af, at deres sønner er i den militærpligtige alder, og at de er familiemedlemmer til personer, som har unddraget sig militærtjene-ste. De har derfor påberåbt sig konventionsstatus efter udlændingelovens § 8, stk. 2. I anden række har klagere begge henvist til, at de ved tilbagevenden risikerer at lide overgreb omfattet af Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3, og de har således subsidiært påberåbt sig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 8, stk. 2. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, det Udlændingestyrelsen har anført i afgørelsen af [efteråret] 2021, at hverken de generelle forhold i Syrien eller i den forbindelse Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRKs artikel 8, er til hinder for inddragelse af klagernes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2. Flygtninge-nævnet lægger efter sagens oplysninger til grund, at klagernes tre sønner ved de seneste afgørelser i deres sager hver især har fået forlænget deres opholdstilladelser (efter udlændingelovens § 8, stk. 2), idet grundlaget for deres tilladelser fortsat er til stede samt med henvisning til, at de hver især er en syrisk mand i den militærpligtige alder. Under hensyn hertil og til sagens oplysninger om omstæn-dighederne i forbindelse med klagernes udrejse fra Syrien sammenholdt med de foreliggende bag-grundoplysninger, herunder om vilkårlige overgreb begået af de syriske myndigheder over for retur-nees, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at det ikke med den fornødne sikkerhed kan udelukkes, at klagerne ved en tilbagevenden til Syrien er i reel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 8, stk. 2. Efter denne sags omstændigheder kan det ikke føre Flygtningenævnet til en anden vurdering, hvis det må lægges til grund, at ingen af klagernes sønner kan anses at være profilerede i forhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingesty-relsens afgørelse af [efteråret] 2021, således at klagerne (fortsat) har opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 8, stk. 2.”Syri/2023/20/sme
