Nævnet stadfæstede i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har i Danmark været politisk aktiv på sociale medier og har deltaget i demonstrationer. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark omkring den [dato i efteråret] 2015, og at hun den [dato i foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingestyrelsen traf den [dato i sommeren] 2022 afgørelse om at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark. Udlændingestyrelsen fandt, at der ikke var grundlag for at forlænge opholdstilladelsen i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, og at der heller ikke var grundlag for at meddele hende opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Da en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse imidlertid fandtes at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder retten til familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, forlængede Udlændingestyrelsen opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har den [dato i sommeren] 2022 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om, at hun meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle er aktiv i oppositionsorganisationer og meget eksponeret, og at hun ligesom sin søster, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, i Danmark har deltaget i demonstrationer og været politisk aktiv på sociale medier, samt at hendes søster har udtalt sig kritisk om de syriske myndigheder til [navn på medie]. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af EMRK artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus. På denne baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke er grundlag for at meddele klageren opholdstilladelse som følge af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Med hensyn til klagerens sur place-asylmotiv om, at hun frygter de syriske myndigheder som følge af, at hun har deltaget i demonstrationer og delt regeringskritiske opslag på de sociale medier, tiltræder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at disse forhold ikke er asylbegrundende. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på karakteren af de opslag, som klageren har lavet på [socialt medie], der navnlig omhandler dansk udlændingepolitik, og på opslagenes meget begrænsede eksponering. Klageren har oplyst, at hun har deltaget i flere demonstrationer, hvor hun ikke har haft nogen fremtrædende rolle. Der ses at være delt enkelte billeder fra demonstrationerne på de sociale medier, hvoraf det fremgår, at omdrejningspunktet har været den udlændingepolitik, der er ført i Danmark. Demonstrationerne har derfor slet ikke eller kun i meget begrænset omfang omhandlet kritik af de syriske myndigheder. Hertil kommer, at de opslag, der er delt fra begivenhederne, har haft en meget begrænset eksponering med ganske få likes. Klageren er gift og samboende med [navn], der har opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det skal derfor vurderes, om klageren er i en afledt risiko for asylbegrundende overgreb som følge af ægtefællens forhold, idet det bemærkes, at betingelserne for at meddele konsekvensstatus ikke ses at være opfyldt. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse til grund, at ægtefællen er meddelt opholdstilladelse som følge af, at han er i den militærpligtige alder i Syrien. Hertil kommer, at ægtefællen ifølge de foreliggende oplysninger aldrig været i Syrien, men at han er født i [et andet land], som hans far udrejste til i [1980’erne] som [mindreårig]. Flygtningenævnet bemærker ydermere, at klagerens og dennes ægtefælles forklaring om, at ægtefællen har kontakter til internationale medier, der er i opposition til det syriske regime, og at sådanne forbindelser skulle være det syriske regime bekendt, beror på ansøgerens egen forklaring og ikke er nærmere underbygget. Det samme er tilfældet for så vidt angår ægtefællens medlemskab af syriske oppositionsgrupper i Danmark. Det fremgår endvidere af den liste, der har været fremlagt i nævnet, som angiveligt skulle være en oversigt over 1.5 mio. eftersøgte personer fra Syrien, at ægtefællen er anført som følge af, at han ikke har udført militærtjeneste. Hertil kommer, at ægtefællens aktiviteter på de sociale medier ikke har en sådan karakter og omfang, at det må antages, at klageren er eksponeret som følge heraf. Herom bemærkes yderligere, at klageren har forklaret, at ægtefællen formentlig ikke har delt fotos af hende eller dem sammen på [socialt medie]. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun risikerer forfølgelse som følge af ægtefællens eller dennes families forhold. Klageren har som sur place-asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder som følge af klagerens søster, [navn]s politiske aktiviteter, herunder søsterens deltagelse i et indslag på [navn på medie] og hendes taler til demonstrationer, som har indebåret, at [hun] er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at klageren ikke selv har medvirket i det omtalte [medie], og hun har – som ovenfor nævnt – heller ikke afholdt taler eller på anden vis haft nogen fremtrædende rolle i de demonstrationer, hun har deltaget i. Ifølge de foreliggende oplysninger omtaler søsteren ikke klageren [på mediet]. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun som følge af søsterens forhold er eksponeret i forhold til de syriske myndigheder som værende modstander af det syriske styre. Flygtningenævnet finder endvidere, at der heller ikke foreligger sådanne kumulative forhold, at der er grundlag for at meddele klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Herefter og af de grunde, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2023/19/DH