syri202317

Nævnet omgjorde i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring ved-rørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra området [område I], [region I], Syrien. Senest har klageren opholdt sig i området [område II] i [region I]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at han [i foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klagerens opholdstilladelse er senest [i foråret] 2022 blevet forlænget med gyldighed til [foråret] 2024. [I sommeren] 2021 har klageren til Udlændingestyrelsen fremsendt en dom over klageren afsagt af en syrisk retsinstans, fordi han har forladt sin offentlige stilling uden tilladelse. Udlændingestyrelsen har anset det af klageren fremsendte som en klage over statusvalg, hvorfor sagen samme dag blev oversendt til behandling i Flygtningenævnet. Klageren har ikke yderligere i sin henvendelse af [sommeren] 2021 begrundet sin klage over statusvalg. Klageren har i forbindelse med sin Oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen [i vinteren 2015/2016] blandt andet som asylmotiv henvist til, at han flygtede fra sit arbejde som offentlig ansat, og at han ville blive udsat for afhøringer og anholdelser af myndighederne og efterretningstjenesten som følge heraf. Han har videre henvist til, at han udrejste og forlod sin stilling som offentlig ansat uden myndighedernes tilladelse, og at de syriske myndigheder har henvendt sig til klagerens familiemedlemmer tre til fire gange, hvor de har spurgt efter klageren og sagt, at de gerne vil tale med ham. Klagerens advokat har supplerende i sit indlæg af [vinteren 2022/2023] på vegne af klageren blandt andet gjort gældende, at klagerens oplysninger om sit arbejde, om sin udrejse fra Syrien under en ferieperiode, uden at have opsagt sin stilling, og om de efterfølgende henvendelser, fra de syriske myndigheder til hans familie, må lægges til grund. Advokaten har videre gjort gældende, at klageren har haft en stilling af en vis betydning i en større statsejet virksomhed, og at han har forladt stillingen uden tilladelse fra myndighederne. Advokaten har endvidere gjort gældende, at det må tillægges grund, at den af klageren fremlagte dom er ægte, og at klageren bør meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren forud for sin udrejse af Syrien i 2014 har været offentligt ansat i en længere årrække i en statsejet [titel]virksomhed, som han forlod uden tilladelse fra myndighederne for at flygte ud af Syrien, og at klagerens familie efter klagerens udrejse blev opsøgt flere gange af de syriske myndigheder, som spurgte efter klageren. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren og dennes hustru samt barn har oplyst herom tilbage i 2015 i forbindelse med indrejsen i Danmark. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at der i 2016 blev afsagt en dom over klageren, fordi han havde forladt sin offentlige stilling. Klageren har forklaret troværdigt om baggrunden for oversættelse af dommen, herunder at den blev oversat i [1-3] eksemplarer, og at dommen blev sendt til ham i 2018, hvilket er støttet af en fremlagt kuvert, der er poststemplet i 2018. Samtidig har klageren forklaret troværdigt om baggrunden for, hvorfor kopien af dommen først blev fremlagt for Udlændingestyrelsen i 2021. Flygtningenævnet lægger endelig til grund, at klageren udrejste fra [by I] via en grænseovergang, der var kontrolleret af den Frie Syriske Hær, således at udrejsen fra Syrien ikke nødvendigvis kan anses for at være legal. Det fremgår af Flygtningenævnets tidligere baggrundsoplysninger, at det kun var offentligt ansatte i højere stillinger eller profilerede personer, der risikerede retsforfølgelse, hvis de havde forladt deres stilling uden tilladelse. Nyere baggrundsoplysninger tyder imidlertid på, at ansættelsesniveauet ikke har en betydning herfor. Det fremgår blandt andet af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 12. marts 2021, at myndighederne retsforfølger personer, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft. Det fremgår dog af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 9. december 2021, at der udstedes amnesti for offentligt ansatte, der har forladt deres stilling før den 22. marts 2020, men det fremgår ikke, om amnestireglerne i praksis bliver overholdt, ligesom høringssvaret alene er baseret på en enkelt ekstern kilde, der ikke er nærmere omtalt. Det fremgår herudover af Udlændingestyrelsens rapport Syria – Treatment upon return fra maj 2022, at der sker arbitrær arrestation og tilbageholdelse også af personer, der er omfattet af amnestilove og –dekreter. Af rapporten fremgår videre, at der ikke er noget klart mønster i behandlingen af personer, der vender tilbage til Syrien, og at dette til dels beror på den enkelte ansvarlige medarbejders beslutning på indrejsestedet eller i sikkerhedstjenesten. Flygtningenævnet finder herefter og under hensyn til, at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende Syrien, at der er usikkerhed om, i hvilket omfang amnestireglerne vedrørende ansatte, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft, i praksis bliver respekteret af de syriske myndigheder. Efter en samlet vurdering af de ovenfor angivne oplysninger om klageren, finder Flygtningenævnet herefter, at det må lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for konkret og individuelt begrundet forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet omgør herefter Udlændingestyrelsen afgørelse, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Syri/2023/17/sme