Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk tamil og hindu og er født og opvokset i [navnet på en landsby], Point Pedro, Sri Lanka. I 1995 flyttede han til [navnet på et beboet område] i Kilinochchi-distriktet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka frygter at blive fængslet eller dræbt af de srilankanske myndigheder, der urigtigt anser ham for at have været medlem af De Tamilske Tigre (LTTE). Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i 2000 blev hvervet af LTTE i [navnet på et beboet område]. Ansøgeren ønskede ikke at bære våben, men LTTE accepterede, at ansøgeren i stedet arbejdede som chauffør og mekaniker. Ansøgeren arbejdede for LTTE frem til 2009 og boede i en LTTE lejr. Efter LTTE’s overgivelse i 2009 blev ansøgeren anbragt i en regeringslejr, idet regeringssoldaterne mente, at han havde været medlem af De Tamilske Tigre. Ansøgeren opholdt sig i regeringslejren i 10 år. Under sit ophold i lejren blev ansøgeren udsat for omfattende afhøringer og tortur. [I efteråret] 2019 2019 blev ansøgeren løsladt. Efter løsladelsen fandt ansøgeren ud af, at hans onkel havde betalt 30 lak i bestikkelse for at få ham løsladt og for hans udrejse af Sri Lanka. Onklen havde fået kendskab til, at ansøgeren var i lejren gennem en fange, der var stukket af fra lejren. Herefter havde onklen kontaktet personer, der havde forbindelser til en minister, for at få ansøgeren løsladt. Efter løsladelsen blev ansøgeren kørt til Colombo, hvor han opholdt sig i 10 dage, hvorefter han udrejste fra Sri Lanka. Han udrejste fra Sri Lanka på et falsk pas og kom [i efteråret] 2020 til Danmark. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund om, at han i en periode indtil 2009 arbejdede som chauffør og mekaniker for LTTE. Nævnet lægger videre dele af ansøgerens forklaring til grund om, at ansøgeren efter borgerkrigens afslutning har været tilbageholdt i en lejr, der var styret af srilankanske regeringssoldater. Nævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om hvor længe og under hvilke omstændigheder, at han har opholdt sig i lejren. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgerens forklaring herom har været præget af en manglende detaljeringsgrad med hensyn til en egentlig beskrivelse af lejren og de personer, som han angiveligt havde været sammen med i lejren i en længere årrække, ligesom ansøgerens forklaring om omstændighederne ved hans løsladelse ikke er overbevisende. Ansøgeren har således forklaret under samtaler med Udlændingestyrelsen, at han ved sin løsladelse i lejren blev kontaktet af 5-6 soldater, mens han under nævnsmødet har forklaret, at der var tale om 2 soldater. Det er ved nævnets vurdering af ansøgerens generelle troværdighed tillige taget i betragtning, at ansøgeren tidligere har forklaret overfor Udlændingestyrelsen, at han i den periode, hvor han var chauffør for LTTE, dagligt kørte med våben for bevægelsen, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han alene med sikkerhed ved, at han har kørt med våben i et enkelt tilfælde. Endvidere er der lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin onkels medvirken til hans løsladelse, herunder at onklen havde fået kendskab til ansøgerens ophold i den pågældende lejr gennem en anden person og en højtprofileret politikers medvirken til løsladelsen, forekommer usandsynlig. Hertil kommer, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt denne anden person fra lejren var blevet løsladt eller flygtet. Flygtningenævnet afviser på den baggrund ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som utroværdig. Hertil kommer, at baggrunden for dette asylmotiv forekommer usandsynlig under hensyn til de foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf fremgår, at omkring 12.000 medlemmer af De Tamilske Tigre, som overgav sig i 2009, blev indrullet i reintegrationsprogrammet ”National Action Plan for the Reintegration of Ex-combatants” for at sikre sig, at de kunne vende tilbage til samfundet, ligesom det af rapporten ”Visit to Sri Lanka, Report of the Special Rapporteur on the promotion of truth of truth, justice, reparation and guarantees of non-recurrence” udgivet af FN’s Human Right Council den 18. juni 2020 fremgår, at den srilankanske regering med hjælp fra FN i 2015 begyndte at lukke lejrene for de tamilske internt fordrevne personer og genbosætte dem. Efter omstændighederne finder Flygtningenævnet ikke grundlag for forud for afgørelsen at iværksætte en torturundersøgelse. Nævnet er i den forbindelse opmærksom på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comments” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Der henvises i den forbindelse til Flygtningenævnets bevisvurdering af ansøgerens forklaring, og at en sådan undersøgelse ikke vil have betydning for sagens afgørelse. Flygtningenævnet finder derfor ikke anledning til at udsætte sagen med henblik på at iværksætte en torturundersøgelse. På baggrund heraf finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sril/2023/1/mnr.
