Nævnet omgjorde i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. ”Klageren tilhører klanen [klannavn] og er muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [i sommeren] 2017 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse under henvisning til, at der var indtrådt en forbedring af de generelle forhold i klagerens hjemområde i Somalia, jf. 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Under Flygtningenævnets behandling af sagen [i foråret] 2018 gjorde klageren gældende, dels at han var eftersøgt af al-Shabaab, dels at han frygtede de somaliske myndigheder, der havde noteret hans navn og mistænkte ham for at tilhøre al-Shabaab. Herudover henviste klageren til de generelle forhold i Somalia. Flygtningenævnets flertal fandt ved sin afgørelse [af foråret] 2018 ikke, at klageren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hans individuelle forhold. Flygtningenævnets flertal ændrede imidlertid Udlændingestyrelsens afgørelse således, at klageren fortsat havde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2, idet nævnets flertal efter en samlet vurdering af klagerens forhold fandt, at en inddragelse af hans opholdstilladelse ville være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Nævnet lagde ved sin afgørelse blandt andet vægt på, at klageren var [11-13 år] på tidspunktet for sin udrejse af Somalia, at han ikke siden havde haft kontakt med sin familie i Somalia, at klagerens mor døde, da han var 3 år gammel, og at klageren ikke vidste, hvor hverken hans halvsøskende eller stedmor opholdt sig. Herudover lagde nævnet vægt på, at klageren havde et barn med en dansk statsborger, hans danskkundskaber og tilknytning til det danske samfund, herunder det danske arbejdsmarked og hans frivillige arbejde som blandt andet frivillig hjælper i en lektiecafe og som frivillig fodboldtræner. Udlændingestyrelsen traf [i efteråret] 2022 afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen vurderede, at grundlaget for hans opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab, som han er eftersøgt af. Han frygter videre de somaliske myndigheder, da de har noteret hans navn og mistænker ham for at tilhøre al-Shabaab. Klageren har ingen familie, der kan hjælpe ham, hvis han bliver tilbageholdt. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter asylretlig forfølgelse som følge af, han har fået et barn udenfor ægteskab, som er i strid med Sharialoven. Vedrørende klagerens asylmotiver om, at han frygter tvangsrekruttering af al-Shabaab, ligesom han frygter de somaliske myndigheder, der mistænker ham for at tilhøre al-Shabaab, finder Flygtningenævnet – i overensstemmelse med nævnets afgørelse [af foråret] 2018 - fortsat ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hans individuelle forhold. Flygtningenævnet finder heller ikke at det af klageren anførte med baggrund i, at han har fået et barn udenfor ægteskab vil medføre, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller nedværdigende behandling. Forholdene i klagerens hjemområde er efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke længere af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til hans hjemområde i Mogadishu i sig selv vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Der kan derfor heller ikke meddeles klageren opholdstilladelse på grund af de generelle forhold i hans hjemområde. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse i øvrigt vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, med mindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en afgørelse om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse udgør et indgreb i hans ret til respekt for sit privatliv. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privatliv opfylder betingelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2. Herudover bemærker Flygtningenævnet, at de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019, pkt. 2.3.2.1.1.1 må forstås således, at det var den daværende regerings opfattelse, at en afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse efter en konkret og samlet vurdering af en udlændings personlige forhold af hensyn til EMRK artikel 8 efter omstændighederne vil skulle undlades, hvor nægtelsen er begrundet i ændrede generelle forhold i hjemlandet, når den pågældende udlænding har haft lovligt ophold i Danmark mellem 8-15 år, og når den pågældende samtidig har væsentlige andre tilknytningsmomenter til Danmark i form af f.eks. uddannelse og/eller beskæftigelse. Klageren indrejste i Danmark i [2013-2015] og har således opholdt sig her i landet i næsten [10-13] år. Han har gennemført, men har ikke bestået, 9. klasses afgangsprøve på VUC, han har gået i ungdomsskole, ligesom han har haft et ophold på højskole. Han har bestået Prøve i Dansk 2. Endelig har klageren gennemført mødet i Flygtningenævnet overvejende på dansk. Klageren har således for nævnet vist, at han taler og forstår dansk godt. Klageren har i Danmark arbejdet for blandt andet [job A], [job B], [job C], [job D], [job E] og siden oktober 2018 haft fuldtidsbeskæftigelse på [job F]. Han var endvidere i sin fritid arbejdet som frivillig fodboldtræner i en somalisk klub, ligesom han har spillet indendørs fodbold. Han har ikke længere kontakt til nogen familiemedlemmer i Somalia, herunder da han ikke har kendskab til, hvor de måtte opholde sig. Klageren har en søn, født [i sommeren] 2016, der bor hos sin mor i [land], der har forældremyndigheden alene over barnet. Klageren har 2 gange haft fysisk samvær med sønnen, hvilket har været henholdsvis i perioden [sommeren] 2022 – [sommeren] 2022 og 16 dage i julen [år], hvor barnets mor og barnet var på besøg i Danmark. Klageren og moren har herudover indgået en samværsaftale [i vinteren] 2023, hvorefter klageren skal have samvær med sin søn [antal uger] i julen og [antal uger] i sommerferien. Herudover har klageren 3-4 gange ugentligt kontakt med sønnen via telefon eller videoopkald. Flygtningenævnet finder som følge heraf efter en samlet vurdering, at klageren har etableret et familieliv med sin søn. En afgørelse om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse findes derfor også at udgøre et indgreb i klagerens ret til familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2. På baggrund af det ovenfor anførte omkring det beskyttelsesværdigt privatliv og beskyttelsesværdig familieliv, finder Flygtningenævnet efter en samlet afvejning af hensynene overfor hinanden, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark, jf. herved Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet har herunder lagt afgørende vægt på hensynet til klagerens søns ret til et familieliv med klageren, som Flygtningenævnet ikke finder kan udleves i samme omfang, hvis klageren ikke har ret til at opholde sig i Danmark. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse [af efteråret] 2022, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [af efteråret] 2022, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2023/7/SCH
