Nævnet meddelte i marts 2023 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder og sunni-muslim. Han er født i 2000 i Al-Tash flygtningelejren i Ramadi, Irak. Fra 2003 til sin udrejse af Irak i 2021 boede ansøgeren sammen med sine forældre og søskende i [et navngivent område], og familien var tilknyttet Barika flygtningelejren. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger, men han sympatiserer med KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller dræbt af de iranske myndigheder, fordi han stammer fra en politisk aktiv kurdisk familie. Han har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans far har været peshmerga for KDPI fra 1982 til 1991 og i den forbindelse deltaget i kamphandlinger mellem kurdiske styrker og iranske regeringssoldater. Faren er fortsat medlem af og aktiv for KDPI i Irak, både i Barika-lejren og i Koye, hvor KDPI har hovedkvarter. Faren blev forsøgt kidnappet i 2015 af det iranske styre. Ansøgerens to brødre er medlemmer af KDPI, og han har en række andre familiemedlemmer, der også er aktive for partiet. Ansøgeren blev derfor sympatisør med partiet. Forud for udrejsen af Irak har ansøgeren som sympatisør med KDPI deltaget i ceremonier og fester arrangeret af partiet, ligesom han, fra han var cirka 16 år gammel, har hjulpet til med praktiske gøremål i forbindelse med partimøder. Efter indrejsen i Danmark har ansøgeren lagt opslag af politisk karakter op på sin åbne Facebook-profil, ligesom han har deltaget i en demonstration i anledning af Mahsa Aminis død. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sin fars politiske aktiviteter til grund, herunder at faren således har været peshmerga i Irak og har været aktiv for KDPI i både Al Tash-lejren og Barika-lejren, og at faren fortsat er politisk aktiv for KDPI. Det forhold, at ansøgerens løbende forklaringer herom indeholder en række divergenser og udbygninger, ændrer ikke nævnets vurdering. Det tilføjes, at oplysningerne om farens aktiviteter er bestyrket bl.a. ved fremlæggelsen af en række billeder for nævnet, herunder af faren med udrustning og våben og som deltager til KDPI-møder. Der er tillige fremlagt en række medlemskort fra KDPI tilhørende faren. Flygtningenævnet lægger endvidere ansøgerens forklaring om sin ældste bror og sin ene svogers aktiviteter for KDPI til grund, ligesom det lægges til grund, at begge ansøgers ældre brødre og hans to farbrødre sammen med en række andre familiemedlemmer er medlemmer af KDPI. For så vidt angår ansøgerens egne aktiviteter for KDPI lægger Flygtningenævnet til grund, at han i Barika-lejren og Koye fra 15-års-alderen har hjulpet sin far med praktiske forhold som opsætning og nedtagning af borde, stole og flag samt servering af vand i forbindelse med afviklingen af medlemsmøder i KDPI, ligesom han har deltaget i arrangementer afholdt på KDPI’s mærkedage, men at han ikke i øvrigt har haft politiske aktiviteter i Irak. Ansøgeren har ikke gjort gældende som asylmotiv, at han har haft politiske aktiviteter her i landet. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at hverken ansøgeren eller andre familiemedlemmer har været tilbage i Iran efter flugten til Irak i 1979. Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om navnlig karakteren og omfanget af ansøgerens far og øvrige familiemedlemmers politiske aktiviteter og/eller medlemskab af KDPI samt de nyeste baggrundsoplysninger, herunder navnlig Udlændingestyrelsens rapport ”Country of Origin Information (COI). Iranian Kurds - Consequences of political activities in Iran and KRI” (februar 2020), der er kommenteret af DRC Dansk Flygtningehjælp i rapporten ”Bemærkninger til dansk asylpraksis vedrørende iranske kurdere med længerevarende ophold i Al-Tash og/eller Nordirak, særligt i lyset af Udlændingestyrelsens fact-finding rapport fra februar 2020” (juni 2020), finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i en sådan risiko for at blive identificeret som tilhørende en politisk aktiv familie, at han har behov for beskyttelse. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved indrejse i Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. ” Iran/2023/9/MNR
