Nævnet stadfæstede i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra DR Congo. Indrejst i 1989.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er katolik af trosretning fra [by], DR Congo. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren] 1989, og at han [i efteråret] 1990 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i sommeren] 2020 udrejste af Danmark. Klageren udrejste for at tage ophold i DR Congo, blandt andet fordi klagerens søn, der var bosat i DR Congo, havde fået kræft, fordi der var familieproblemer, og fordi klageren havde til hensigt at skrive en ph.d. på et universitet i hjemlandet. [I sommeren] 2022 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, og § 17, stk. 4, idet klageren har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder, samt idet klageren frivilligt har taget bopæl i sit hjemland. Flygtningenævnet bemærker, at klageren udrejste af Danmark [i vinteren 2019/2020] og indrejste på ny [i sommeren] 2021. Klageren har således opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Det kan ikke lægges til grund, at klageren har været forhindret i at rejse tilbage til Danmark. Det må derimod lægges til grund, at klageren frivilligt har taget ophold i DR Congo. Flygtningenævnet har i denne forbindelse lagt særlig vægt på, at klageren ved sin samtale med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2022 forklarede, jf. referatets side seks, at han valgte at udskyde sin tilbagerejse gentagne gange. Han har i den forbindelse bekræftet, at han frivilligt valgte at udskyde tilbagerejsen på grund af frygt for covid-19. Flygtningenævnet finder herefter, at betingelserne for at anse klagerens opholdstilladelse for at være bortfaldet i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 1, 2. pkt., er opfyldt. Endelig finder Flygtningenævnet ikke, at klageren er omfattet af udlændingelovens § 17 a. Flygtningenævnet henviser herved til Udlændingestyrelsens begrundelse. Spørgsmålet er herefter, om bortfald af klagerens opholdstilladelse vil indebære en krænkelse af klagerens rettigheder til privat- og familieliv i medfør af EMRK artikel 8. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i mere end 30 år, og der er således ikke tvivl om, at bortfald af klagerens opholdstilladelse vil indebære et indgreb i hans rettigheder i medfør af EMRK artikel 8. Flygtningenævnet bemærker dog, at klageren kom til Danmark [da han var i slutningen af 20’erne] og således har haft hele sin barndom og en væsentlig del af sin ungdom i sit oprindelsesland. Efter det oplyste har klageren fire voksne børn, hvoraf de tre er bosat i [andet europæisk land] og et i Danmark. Han har endvidere sin fraseparerede ægtefælle i Danmark. Efter det oplyste om klagerens relation til sin voksne datter, er der ikke tale om et familieliv, der er beskyttet af EMRK artikel 8. For så vidt angår klagerens ret til privatliv, bemærker Flygtningenævnet, at klageren har opholdt sig i Danmark i mere end 30 år, og at han har haft beskæftigelse i mindst 14 år i Danmark, men at han ikke taler dansk i videre omfang. Han har samtidig bevaret en betydelig tilknytning til sit oprindelsesland. Han har således for Flygtningenævnet forklaret, at han i hvert fald har besøgt landet seks gange. Han har endvidere en mindreårig søn i DR Congo, og han har under sit seneste besøg haft ophold hos sønnen og dennes mor, som han betegner som sin kæreste. Han har yderligere forklaret, at han er registreret med bopæl i en ejendom i [by], som tilhører hans familie, og som er arvet efter hans [familiemedlem]. Udover at være bopælsregistreret, har han fået udstedt nationalitetspas i sit oprindelsesland flere gange og senest i 2017. Klageren har endelig forklaret, at han har haft overvejelser om at skrive en ph.d.-afhandling ved et universitet i DR Congo. Efter en samlet vurdering og med særlig henvisning til klagerens fortsatte tætte kontakt til sit oprindelsesland, finder Flygtningenævnet ikke, at bortfald af klagerens opholdstilladelse i Danmark vil indebære et uproportionalt indgreb i klagerens rettigheder i medfør af EMRK artikel 8. Klageren har i 1990 fået opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet må imidlertid lægge til grund, at klageren talrige gange har været tilbage i sit oprindelsesland. Han har for Flygtningenævnet forklaret, at han under disse tidligere ophold ikke har oplevet problemer. Det seneste ophold var som anført på mere end et år. Klageren har endvidere oplyst, at han overvejede at stille op til parlamentsvalg i DR Congo. Endelig har klageren i juli og august 2021 til de danske myndigheder meddelt, at han gerne ville rejse tilbage til DR Congo. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort, at klageren, såfremt han på ny tager ophold i DR Congo, vil være i risiko for forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7. Det kan ikke føre til et andet resultat, at klageren har forklaret, at han ved en enkelt lejlighed i foråret 2020, mere end et år før han rejste tilbage til Danmark, er blevet truet med en kniv på grund af politiske uoverensstemmelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: demo/2023/2/eeb
