Nævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og kristen fra [by], Cameroun. Ansøgeren har været medlem af den pro-ambazoniske bevægelse ”[navn på bevægelse]” siden [vinteren 2016/2017]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Cameroun frygter at blive fængslet på livstid eller at blive dræbt af myndighederne, fordi han har været aktiv i den pro-ambazoniske bevægelse. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter den ambazoniske bevægelse. Ansøgeren har en-delig henvist til, at han frygter at blive udsat for vold af en lokal klan i Cameroun. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han er medlem af den pro-ambazoniske bevægelse ”[navn på bevægelse]”, hvor ansøgeren har deltaget i møder og andre aktiviteter for bevægelsen, herunder for-stået rekruttering og registrering af personer, der støttede bevægelsen. Ansøgeren har i denne for-bindelse deltaget i demonstrationer i 2016, 2017, 2018 og 2019. I 2016 blev han anholdt i halvan-den måned, og i 2020 blev han anholdt på ny. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere henvist til, at han vil blive betragtet som en forræder i den pro-ambazoniske bevægelse, fordi han har forladt Cameroun. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endelig henvist til, at ansøgerens far har haft en konflikt med sin tidligere ven, [A], fra en anden klan, idet [A] har stjålet ansøgerens fars skøde til et stykke jord. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om en konflikt med myndighederne i Cameroun har ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen på helt centrale punkter for-klaret divergerende og udbyggende. Hans forklaring fremstår på en række punkter endvidere usand-synlig. Flygtningenævnets flertal finder således ikke ansøgerens forklaring herom troværdig. Ansø-geren har blandt andet forklaret forskelligt om, hvornår han startede sine aktiviteter i den ambazoni-ske bevægelse. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2021 forklarede ansøgeren, at han startede sine aktiviteter for den ambazoniske bevægelse efter demonstrationen [i efteråret] 2017, og at denne demonstration dannede grundlaget for ansøgerens politiske arbejde. Til samtalen [i efter-året] 2021 forklarede ansøgeren derimod, at han blev medlem af den ambazoniske bevægelse i [vin-teren 2016/2017]. Ansøgeren har også forklaret forskelligt med hensyn til, hvornår han forlod sin ven i skoven, hvor han gemte sig. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2021 forklarede ansøgeren, at han forlod skoven for at flygte ud af Cameroun i [vinteren 2018/2019]. Til asylsamta-len forklarede han derimod, at han først forlod skoven for at flygte i midten af 2020. Ansøgerens forklaring om, at han af myndighederne i 2016 var blevet erklæret terrorist og separatist, hvilket ansøgerens [familiemedlem] underskrev et dokument om, men at myndighederne samtidigt løslod ansøgeren fra fængslet, fremstår selvmodsigende og ikke overbevisende. Dertil kommer, at ansøge-ren først under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2021 udbyggende har forklaret, at han også deltog i demonstrationer mod myndighederne i 2018 og 2019. Ansøgerens forklaring om deltagelse i demonstrationer i 2018 og 2019 harmonerer ikke med ansøgerens forklaring til oplys-nings- og motivsamtalen [i sommeren] 2021 om, at han efter [i efteråret] 2017 indtil [i vinteren 2018/2019], hvor hans forældre blev dræbt, gemte sig i skoven for myndighederne. Dertil kommer, at ansøgeren har forklaret, at der var en arrestordre udstedt på ham i 2017. Ansøgeren har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2021 forklaret, at han sov om dagen og gik ud om natten. Dette divergerer med, at ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2021 forklarede, at han under opholdet i skoven arbejdede som [erhverv], og at han under nævns-mødet udbyggende har forklaret, at han også under opholdet i skoven fortsatte sine politiske aktivi-teter. Ansøgerens forklaring under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2021 om, at an-søgerens fængsel i [sommeren] 2021 blev angrebet af ambazoniske krigere, at ansøgeren med en ven flygtede til [land A], hvorefter ansøgerens cellekammerat, [B], der har en [familiemedlem], der er en højtstående embedsmand i Cameroun med magt, som kendte en person i [land A], der kunne hjælpe ansøgeren og cellekammeraten med at flygte fra [land A] til [land B], fremstår konstrueret og ikke troværdig. Ansøgerens forklaring om, at han var i [land A] 1 uge, og at det på den korte tid var mu-ligt at få udstedt pas og visum til [land B] med hjælp fra en person ved navn [C], som uden noget til gengæld betalte for ansøgerens udgifter til passet og flyrejsen til [land B], og at det skyldtes, at an-søgeren var sammen med cellekammeraten, selv om de ikke kendte hinanden så godt, fremstår usandsynlig. Også ansøgerens forklaring om, at [C] i [by] ledte ansøgeren helt uden om paskontrol-len i lufthavnen og gav ansøgeren 1000 [valuta], uden at ansøgeren skulle yde noget til gengæld, fremstår ligeledes usandsynlig. Som følge af de mange divergenser og udbyggende forklaringer fin-der Flygtningenævnets flertal ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med myndighederne i Cameroun som følge af sine politiske aktiviteter for bevægelsen. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at han frygter den ambazoniske bevægelse, fordi han har forladt Cameroun, da han afgivet et løfte om, at han ikke vil svigte kampen, når man er blevet med-lem, og at han kan blive set som en forræder, herunder at han er blevet en del af den ambazoniske diaspora, bemærker Flygtningenævnet, at der er tale om et nyt asylmotiv, som ansøgeren først er fremkommet med under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2021. Dertil kommer, at ansøgeren efter oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2021 og den første normal procedure-samtale har fået nyt medlemskort, hvilket taler afgørende imod, at ansøgeren skulle være kommet i et modsætningsforhold til bevægelsen af den grund. Det forhold, at ansøgeren skulle have blandt andet en [familiemedlem] og 2 [familiemedlemmer], der er i Camerouns militær, som ansøgeren ikke har skiltet med over for den ambazoniske bevægelse - hvilket ansøgeren også havde før, han forlod Cameroun - findes ikke at kunne bringe ansøgeren i et asylbegrundende modsætningsforhold til den ambazoniske bevægelse. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at han har en konflikt med en lokal klan, som har truet ansøgerens far i anledning af noget jord, som ansøgeren frygter vil udsætte ham for vold ved en tilbagevenden til Cameroun, findes dette asylmotiv, der først er fremkommet under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020, at være konstrueret til lejligheden. Det bemærkes herved yderligere, at ansøgeren i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen [i som-meren] 2021 oplyste, at han ikke havde yderligere konflikter i sit hjemland. De generelle forhold i Cameroun er ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan være asylbegrundende. Flygtningenæv-nets flertal finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Cameroun vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, ligesom Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændinge-styrelsens afgørelse.” Came/2022/14/juri
